Når børn eller unge er på kant med loven, skal de stilles til regnskab for deres handlinger. Og det skal gå hurtigt. Sådan lyder ambitionerne fra justitsminister Mette Frederiksen (S) og socialminister Manu Saren (R), som i sidste uge offentliggjorde udspillet "En ungdom uden kriminalitet".

Også et barn skal kunne konfronteres for eksempel med den butiksejer, hvis butiksfacade barnet har overmalet med graffiti, så barnet forstår konsekvensen af sin handling. 
Fra "En ungdom uden kriminalitet"

Støttepartierne, SF og Enhedslisten, roser regeringens nye udspil, men kritiserer samtidig initiativet for at anvende såkaldt zoneforbud.

- Vi kan selvfølgelig finde hår i suppen, eksempelvis i forslaget om zoneforbud, hvor retssikkerheden øjensynligt er fuldstændig gået tabt. Men overordnet ser vi nogle rigtig gode forslag fra regeringen, siger Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper.

Ifølge regeringen bør politiet have mulighed for at udstede et zoneforbud, som skal forhindre personer, der tidligere har været indblandet i gadehandel med narkotika, i at færdes i et bestemt område.

Også Liberal Alliance er kritiske overfor forslaget om zoneforbudet.

- Når regeringen lægger op til, at man indskrænker unges frihed, uden at det er besluttet ved en domstol, så er det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, siger retsordfører Simon Emil Ammitzbøl (LA) til Ritzau.

Zoneforbud får juridisk kritik

Fere eksperter mener, at forslaget om zoneforbud kan give retssikkerhedsmæssige problemer:

- Vi skal have nogle objektive kriterier for, hvordan det bruges, så det ikke bliver sådan et redskab, som politiet kan bruge, bare de synes, at det kan være rart eller belejligt, mener Jacob Mchangama, direktør for den retspolitiske tænketank Justitia.

- Det er jo en uskik, hvis man ud over en straf pålægger særlige restriktioner efterfølgende, uden at der er bevis for, at man rent faktisk har lavet noget ulovligt, siger juraprofessor Eva Smith til Berlingske

Konfliktråd og lillebrorstrategi

Regeringens udspil tager foruden initiativet om zoneforbudet afsæt i 10 andre initiativer, som skal styrke indsatsen mod den ellers faldende ungdomskriminalitet. Et af initiativerne er en lillebrorstrategi, som skal forebygge, at yngre drenge følger deres ældre søskende ud i kriminalitet, ved at fokusere på at fastholde yngre søskende i en konstruktiv skolegang og et aktivt fritidsliv.

- Det er rigtig fornuftigt og godt set, når regeringen lægger op til en forebyggende indsats overfor yngre søskende i udsatte boligområder og at styrke de unges sociale netværk via fritidsjobs, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Derudover skal et konfliktråd kunne bruges som en reaktion over for de børn, der er under den kriminelle lavalder. I konfliktrådet mødes gerningsmanden (barnet) og offeret under formaliserede forhold og taler forbrydelsen igennem.

- Også et barn skal kunne konfronteres for eksempel med den butiksejer, hvis butiksfacade barnet har overmalet med graffiti, så barnet forstår konsekvensen af sin handling. Og butiksejeren får mulighed for at fortælle, hvordan det opleves at blive udsat for den slags adfærd, formuleres det i regeringens udspil.

V og DF vil have ungdomsdomsstol

Venstre og Dansk Folkeparti er som udgangspunkt positiv over for udspillet, men efterspørger en ungdomsdomstol for de 12-17-årige.

- Unge skal vide, at der falder en sanktion, der kan mærkes, og dét vil holde ganske mange væk fra kriminalitet. Og træder man så ved siden af, skal straffen være så følelig, at en gentagelse er meget lidt fristende. Dét skal en særlig ungdomsdomstol sikre, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.

Venstre er også overvejende positiv overfor regeringens udspil, men uden en ungdomsdomstol batter forslaget ikke.

- Det er da en fin lille plan, der er fremlagt. Men de små forslag, som regeringen foreslår, batter desværre ikke rigtigt, udtaler Venstres retsordføre Karsten Lauritzen til Ritzau.