24 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Retssikkerhed på det sociale område

Retssikkerhed på det sociale område

Retten til at klage over en afgørelse i det sociale system er ikke nær så god som eksempelvis indenfor skatteområdet. Det kan undre, at Enhedslisten vil medvirke til at fjerne en klageinstans.

Kære Johanne!  

Jeg hørte dig sige, at Enhedslisten kun stemte for forbedringer og imod forringelser. Det er tilsyneladende ikke helt rigtigt, for Enhedslisten stemmer for forringelser af retssikkerheden på det sociale område - når det gælder at få prøvet en afgørelse i to instanser.

De nuværende klagemuligheder i det sociale system er absolut de ringeste inden for forvaltningsrettens område. Derfor er det uforståeligt, at Enhedslisten er med til at fjerne en klageinstans i stedet for at undersøge, om det nuværende klagesystem kunne leve op til det, man bør forvente ud fra retssikkerheds - og retsstatsbetragtninger.

Mange mennesker, der har klaget i det sociale klagesystem, har måttet leve med, at myndighedernes afgørelse enten har lidt af væsentlig forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler, eller at der simpelt hen ikke har været hjemmel til at træffe afgørelsen eller begge dele.

Mange borgere i det sociale klagesystem har ikke økonomiske ressourcer til at føre retssager for domstolene.

Mange borgere i det sociale klagesystem har ikke økonomiske ressourcer til at føre retssager for domstolene.

Da der var bebudet forringelser af retssikkerheden på skatteområdet – ved at fjerne muligheden for mange for at klage til landsskatteretten – så kom alle de ressourcestærke med en kraftig kritik. Det bevirkede, at Frank Aaen meddelte at Enhedslisten ikke ville være med til at forringe retssikkerheden på skatteområdet.

Når man klager på skatteområdet, er man sikker på, at dommere medvirker i afgørelsen, at udover to instansers klageadgang er der nem adgang til domstolene for at få prøvet sagen, og endelig giver staten økonomisk bistand til at ansætte ekspertbistand, såfremt borgeren får helt eller delvist medhold.

En borger i den sociale klageinstans kan risikere, at det er en sagsbehandler, der indstiller sagen til afgørelse og selv træffer den. Borgerens mulighed for at få prøvet en klage afhænger af, om den sociale ankestyrelse vurderer om sagen har generel betydning.

En borger kan søge fri proces mod kommunens afgørelse, og det er fortrinsvis en stor sandsynlighed for borgerne ikke får det – der er ikke direkte adgang til at få prøvet en afgørelse fra det sociale nævn til domstolene.

Jeg undrer mig over, at Enhedslisten tilsyneladende mener, at en gruppe borgeres retssikkerhed er mindre værd end andre gruppers.

Forkortet af redaktionen

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. maj. 2013 - 09:30   10. maj. 2013 - 09:30

Åbent brev

af Kim Nielsen, Køge