16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sætter Total på anklagebænken

Borgere kræver erstatning

Sætter Total på anklagebænken

Huspriser i frit fald... Banker der ikke vil låne penge... Afbrudt nattesøvn... 20 borgere i Dybvad kræver erstatning ovenpå Totals skifergas-eventyr i den nordjyske by.

Den franske energigigant Total kan nu se frem til et klækkeligt erstatningsbeløb fra 20 naboer og borgere i Dybvad.
FOTO: PN
1 af 1

Den franske energigigant Total kan se frem til, at der i næste uge lander en stævning i postkassen fra 20 borgere i den nordjyske by Dybvad.

Borgerne kræver erstatning for de gener, som prøveboringen efter skifergas har medført og for betydelig økonomisk tab. Borgerne har hyret advokatfirmaet Foldschack, Forchhammer & Dahlager.

Vi blev vækket midt om natten. To dieselmotorer kørte i døgndrift.
Karsten Glindvad Kristensen, nabo til Totals boregrundt

 

Advokatfirmaet repræsenterer 20 beboere i Dybvad - herunder naboer - som alle har været direkte berørt af Totals arbejde på boregrunden i deres by.

Har klaget 49 gange

Karsten Glindvad Kristensen er en af naboerne. Han har 49 gange klaget over støj fra Totals boregrund. 

- Vi blev vækket midt om natten. To dieselmotorer kørte i døgndrift. Det var ikke sjovt. Især ikke for min hustru Anne-Marie, der skulle op på arbejde næste dag klokken otte, fortæller Karsten Glindvad Kristensen til Arbejderen.

Først efter næsten to måneder forgæves klagen, indvilligede Frederikshavn Kommune i at lave en støjmåling på boregrunden. Det viste sig, at Total arbejdede efter nogle helt andre, udenlandske, regler for støj end der gælder i Danmark. Herefter fik Total påbud om at gøre noget ved støjgenerne. Men sagen blev trukket i langdrag og larmeriet fortsatte.

Til daglig opdrætter Karsten Glindvad Kristensen og hans hustru travheste. Men larmen fra borepladsen betød, at det var umuligt at arbejde med heste på ejendommen.

- Hestene blev bange og hoppede over indhegningen. Til sidst måtte jeg betale for at få opstaldet hestene et andet sted. Det betød en merudgift for opstaldning og ekstra arbejde med at køre foder på cirka 46.000 kroner hvér måned, fortæller Karsten Glindvad Kristensen.

En anden nabo til skifergasgrunden kunne ikke få sit hus solgt. Da banken fandt ud af, at huset lå ved skifergasboringen, frarådede man køberne at købe huset. Og en familie kunne ikke låne 24.000 kroner af banken til et nyt fyr på grund af beliggenheden nær boringen.

Har en god sag

Naboernes advokatfirma vurderer, at borgerne har en god sag.

- Lige nu er vi igang med at indsamle den sidste dokumentation på de gener, borgerne har oplevet i forbindelse med prøveboringen. Vi har blandt andet to konkrete eksempler på, at borgere ikke har kunne sælge deres hus, fordi huset har tabt så meget i værdi på grund af prøveboringen. En familie kunne ikke låne penge til et nyt fyr, fordi deres hus lå i et skifergasområde. Det er et hårdt slag for en lille landmand og eller en pensionist, der har boet i Dybvad hele sit liv. Deres hus er jo ofte det eneste de har, siger advakat Knud Foldschack til Arbejderen.

Udover de økonomiske konsekvenser kræves der også kompensation for de støjgener, som beboerne har været udsat for.

- Alt tyder på, at Total har overtrådt en række aftaler med kommunen - blandt andet aftaler om, hvor meget og hvornår, der måtte arbejdes på borepladsen, hvor meget der måtte arbejdes og hvor mange lastbiler, der måtte køre ind på pladsen ad gangen. Vi overvejer også at anlægge sag mod Frederikshavn kommune, fordi kommunen ikke greb ordentligt ind, når borgerne klagede, uddyber advokaten.

Arbejderen har forgæves at få en kommentar fra Total.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. sep. 2015 - 12:01   30. sep. 2015 - 12:10

ml@arbejderen.dk
Skifergas i Danmark
  • Skifergas er en type naturgas, som ligger i gaslommer inde i skifersten dybt nede i undergrunden.

  • Det franske olieselskab Total E&P fik i 2010 i samarbejde med Nordsøfonden tildelt to licenser til efterforskning af skifergas i Danmark.

  • Skifergas udvindes ved at bore lodret gennem grundvandslaget til skiferlaget, hvorefter der bores vandret. Herefter sprøjtes en blanding af vand, sand og kemikalier ned i borehullet under højt tryk. Det høje tryk får klippen til at sprække og gør det muligt at udvinde naturgassen.

  • Der bruges 8-30 millioner liter vand til processen. Ved hvert hul kan processen gentages op til 18 gange - hver gang med det samme vandforbrug.

  • Kemikalieblandingen indeholder ifølge netværket "Skifergas nej tak" flere kemikalier, som er giftige, allergi- og kræftfremkaldende.

  • Den 25. juni 2014 gav et flertal i Frederikshavn Byråd Total tilladelse til at lave prøveboringer efter skifergas i Dybvad i Nordjylland.

  • Den 30. juli 2014 åbnede miljøaktivister en protestlejr mod boringerne få hundrede meter fra det sted, hvor prøveboringerne skal gennemføres. Lejren blev lukket den 30. september 2015, da Total havde stoppet deres boring.

>> Læs mere om danmarkshistoriens første boring og protesterne mod skifergas på Arbejderens temaside.