De var mødt talstærkt op, venstrefløjens gamle garde, da den anti-fascistiske forening Demos inviterede til lanceringsfest i Kroteket på Blågaards Plads i København lørdag den 18. april.
Foreningen Demos har længe ønsket at genudsende sin anden udgivelse, "Den Første Maj. Sange af Benny Holst og Jesper Jensen. Demos 2" fra 1971. Det var sange og tekster, der var inspireret af og inspirerede mange i de solidariske bevægtelser, der voksede frem i slutningen af 1960'erne og bestod langt ind i de næste årtier.
"Vi vil sikre, at pladen fortsat lever, at den forbliver en del af vores kulturpolitiske bagage og bidrager til fremtiden..."
Tove Jensen, Demos
I en pressemeddelse udsendt i anledning af genudsendelsen siger Tove Jensen, forkvinde for Demos: "Vi vil sikre, at pladen fortsat lever, at den forbliver en del af vores kulturpolitiske bagage og bidrager til fremtiden...".
Det initiativ blev taget godt imod, blandt andet af sanger og sangskriver Arne Würgler, der hilste genudgivelsen af de gamle sange om socialisme og solidaritet velkommen i sin tale.
"Det begynder med hinanden" indledte Arne Würgler talen ved udgivelsen:
"Der er jo noget særligt ved sandheden, sagde vi til hinanden dengang i 70'erne, og dermed mente vi ikke - som mange kloge borgerlige: At sandheden er en relativ størrelse. Tværtimod, vi vidste inderst inde: At vores liv ku være, temlig meget bedre end der er. At der ligger en glæde, som vi bare bruger alt for lidt. At vi ku elske meget mere, hvis vi bare ku få lov. At vi gemmer en ømhed, som en blomst, der vokser under sne. At vi får lov til at bruge alt for lidt af det vi sammen kan. Og ikke mindst: At andre går og høster frugten af vores lange dag.
Jo, jo, vi vidste det godt. Og det var jo også sådan, forfatteren Jesper Jensen digtede på albummet ”Den Første Maj”, der så forårslyset første maj 1971.
Vi var mange, der gav Jesper ret og sang: ”Vi får ingen anden verden, hvis ikke vi tar den selv/ vi ved det godt.” Og derfor kan vi nu glæde os over, at Jesper Jensens og Benny Holsts smukke og enestående 1. Maj plade, der dengang solgtes i tusindvis i dag genudgives 44 år efter op til den første maj 2015."
Mød Demos på Rød 1. Maj
Foreningen Demos deltager traditionen tro på Rød 1. Maj i Fælledparken med en bod i Solidaritetsteltet. Her kan man købe den nye cd til særprisen 100 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278