Spørgsmål fra Kommunistisk Fællesliste til S og SF
Kære Tatiana Hjorth Sørensen (S) og Thomas Meedom (SF)
Et forslag fra jeres partigrupper i Aarhus Byråd om bekæmpelse af social dumping behandles i øjeblikket i magistraten. Kommunistisk Fællesliste finder det positivt, at indsatsen mod social dumping styrkes, men finder, at forslaget har åbenlyse mangler. I den forbindelse retter vi følgende spørgsmål til forslagsstillerne:
- Eftersom det i realiteten er fagbevægelsen, der yder langt den største indsats i kampen mod social dumping og kender overenskomsterne, hvorfor er fagbevægelsen så ikke tiltænkt nogen rolle i partiernes forslag til bekæmpelse af social dumping i forbindelse med kommunale arbejder? Bør fagbevægelsen for eksempel ikke have adgang til de oplysninger om løn- og arbejdsforhold, som bringes til veje ved den kommunale kontrol?
- Hvordan skal den kommunale indsats mod social dumping kunne styrkes, uden at kommunens meget beskedne kontrolindsats styrkes mandskabsmæssigt?
- Social dumping er ikke bare underbetaling. Det er dårligt arbejdsmiljø, ringere rettigheder, herunder dårligere muligheder for faglig organisering, jammerlige indkvarteringsforhold og meget andet. Hvad vil S og SF gøre for at sætte ind her?
- Hvad vil S og SF gøre ved hovedårsagen til social dumping: EU’s fri vandring af arbejdskraften og reglerne om tvungen EU-udbud?
Kommunistisk Fællesliste opstilles af aarhusafdelingerne af Kommunistisk Parti og Kommunistisk Parti i Danmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278