Åbent brev tll sundhedsminister Astrid krag og regionsrådsformand Bent Hansen
Den 31. maj blev Blæreforeningen via dagspressen og Kræftens Bekæmpelse gjort bekendt med en opsigtsvækkende statistik, som viste, hvor mange procent af kræftpatienterne, der opnåede at komme i behandling inden for den lægeligt anbefalede tid.
Statistikken omfatter de 10 mest udbredte kræftformer herunder blærekræft. Selv om sundhedsminister Astrid Krag i radioen den 31. maj om morgenen udtalte, at "pakkeforløbene for kræftområdet virker", indrømmer hun dog "at der stadig er plads til forbedringer". For Blæreforeningen er det imidlertid barsk læsning og stærkt foruroligende.
Blæreforeningen er godt klar over, at blærekræft ikke hører til de mest "sexede" kræftformer.
For blærekræft er den anbefalede forløbstid fra første behandling og indtil videre behandling igangsættes sat til 34 dage. Kun for 56 procent af patienterne (1300 nye tilfælde på årsbasis) lever hospitalerne op til at overholde kræftpakkens målsætning. Dette overgås kun af prostatakræft, hvor procentsatsen er helt nede på 50 procent.
De her nævnte kræftformer udgør bundproppen i opgørelsen over behandlingstiden. For blærekræft kan konsekvensen af en forlængelse af den anbefalede tid fra første behandling til en egentlig behandling sættes i gang være livstruende.
Hvis en kræftsvulst får tid til at vokse igennem blærens slimhinde og muskulatur, vil kræften kunne spredes til bækkenbund, bughule, lymfekirtler, lever og lunger og dette ofte med dødelig udgang eller ihvertfald med en ubestridt forringelse af overlevelsesmulighederne.
Blæreforeningen er godt klar over, at blærekræft ikke hører til de mest "sexede" kræftformer, samt at hovedparten af patienterne er mænd, som hører til den patientgruppe, som ikke råber højest, når det gælder svære sygdomme herunder for eksempel kræft.
Som forening for en udbredt og lidt overset kræftform skal blæreforeningen hermed råbe "vagt i gevær". Denne statistik kan hverken sundhedsminister eller regionsformand være bekendt.
Blæreforeningen må kræve, at der iværksættes tiltag, så antallet af patienter, der bliver behandlet inden for den anbefalede tid forøges radikalt. I modsat fald mister foreningen og dens medlemmer enhver tillid til fremtidige løfter og til de personer, som udsteder sådanne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278