På Arbejderens redaktion mener vi ikke, at der er tale om "en graverende fejlopfattelse", når vi skriver om "EU’s patentdomstol".

Patentdomstolen er en del af EU’s patentpakke, som består at to EU-love (også kaldet forordninger) om et EU-enhedspatent samt en mellemstatslig aftale om en fælles patentdomstol.

Tingene er koblet sådan sammen, at EU-enhedspatentet kun gælder i de EU-lande, der underlægger sig Patentdomstolen.

Ifølge EU-forordningerne er det Patentdomstolens opgave at dømme i sager om EU-enhedspatentet. (I forordningen kaldet "Det europæiske enhedspatent" - det skal du dog ikke lade dig snyde af. Det gør ikke patentet mere europæisk end Europa-Parlamentet, der også kun er et parlament for EU-lande, og derfor retteligt burde hedde EU-parlamentet).

EU-forordningerne om EU-enhedspatentet og Patentdomstolen er altså to sider af samme sag, og derfor kan man med god grund kalde patentdomstolen for EU’s patentdomstol.

Især når patentdomstolen kun omfatter de 26 EU-lande, og når der er tale om en patentdomstol totalt underlagt EU-retten.

Det sidste fremgår blandt andet klart af Justitsministeriets notat om patentdomstolen og grundlovens paragraf 20, hvor juristerne når frem til, at der er tale om suverænitetsafgivelse, hvis Danmark underlægger sig Patentdomstolen:

"Patentdomstolen skal anvende EU-retten og respektere dennes forrang. Domstolen skal, på samme måde som nationale domstole i medlemsstaterne, samarbejde med EU-Domstolen med henblik på at sikre korrekt anvendelse og ensartet fortolkning af EU-retten, herunder ved forelæggelse af præjudicielle spørgsmål, jf. TEUF artikel 267. EU-Domstolens afgørelser er bindende for patentdomstolen".

Derimod er vi helt enig med dig i, at debatten frem til folkeafstemningen bør handle om indholdet i Patentdomstolen og ikke for eller imod EU. Vi ser det som en vigtig opgave at bidrage med information om, hvad konsekvenserne af dansk tilslutning til EU’s patentdomstol vil være.