Det filosofisk-teoretiske grundlag for det kommunistiske parti er den dialektisk materialisme, som blev grundlagt som tænkeretning og verdensopfattelse af Marx og Engels.

Religionen eksisterer ligesom andre ideer objektivt, i det omfang de er knyttet til den menneskelige hjerne. Men at tale om en guddom uden for dette fysiske organ er absurd.

Udgangspunktet for denne opfattelse er, at det er den materielle verden, der er det primære og grundliggende, mens ideerne er det afledte, som kun kan eksistere i tilknytning til den højeste form for materie, dvs. hjernen.

Religionen betragtes som et system af ideer, der er et produkt af den menneskelige forestillingsevne og intellektuelle kreativitet.

Religionen eksisterer ligesom andre ideer objektivt, i det omfang de er knyttet til den menneskelige hjerne. Men at tale om et åndsliv eller en guddom uden for dette fysiske organ er - i henhold til den materialistiske verdensopfattelse - absurd.
Kommunisterne forbeholder sig ret til at forsvare dette verdenssyn, især når det udsættes for angreb fra åndsformørkede kræfter.

(…)

Respekt for alle

Kommunistisk Parti arbejder for at forene det overvældende befolkningsflertal under arbejderklassens ledelse i kampen mod kapitalismens svøber og for en fremtidig overgang til et socialistisk og kommunistisk fællesskab.

Flertallet af de mennesker, som lever i dagens Danmark, nærer i større eller mindre grad religiøse følelser og er organiseret i protestantiske, islamiske, katolske, jødiske, buddhistiske og andre trossamfund.

Det er mange af disse mennesker, som kommunisterne ønsker at forene sig med i kampen for fremtiden. Vores relation til disse troende bygger i sagens natur på respekt - også for deres religiøse følelser.

Vi er imod ethvert forsøg på at gøre religion til en kilde til splid i arbejderklassen og blandt de øvrige folkelige kræfter - nationalt som internationalt.

(…)

Religion er en privatsag

Som kommunister spørger vi ikke, om en forbundsfælle er religiøs eller ikke-religiøs, når vi går sammen i klassekampen. Vi spørger derimod, om man er enig eller uenig i de skridt, der skal tages for at vinde frem.

Religion betragter vi som en privatsag.

Vi spørger heller ikke folk, der søger optagelse i vores parti, om de er troende.

Kommunistisk Parti er et politisk parti med et politisk program. Såfremt man accepterer partiets program og vedtægter, kan man blive medlem, hvormed man forpligter sig til at kæmpe for partiets politik på grundlag af den demokratiske centralisme.
Religionen betragtes også her som en privatsag.

Særstilling til folkekirken

Efter mere end 150 års borgerligt styre er stat og religion stadig ikke adskilt i kongeriget Danmark.

I grundlovens paragraf 4 kan man således læse, at 'den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten'.

Den evangelisk-lutherske kirke har dermed en særstilling i forhold til såvel ateister som andre trossamfund i Danmark.

Kommunistisk Parti arbejder for at ændre denne tingenes tilstand. Vi arbejder for et verdsligt samfund. For et samfund, hvor stat og religion er adskilt, hvor ingen religion har en særstilling, og hvor religionsudøvelse er henvist til den private sfære.

Vi kæmper for et samfund, hvor det enkelte individ på den ene side har ret til at være ateist og på den anden side har frihed til at organisere sig i trossamfund og dyrke sin religion i kirker, moskéer, synagoger og andre former for templer.

Kun på denne måde kan der sikres gensidig respekt og ligestilling mellem alle, uanset religion eller ikke-religion. Kun på den måde kan det forhindres, at religion bliver en kilde til stadig strid mellem mennesker.

Uddrag af artikel bragt i Arbejderen den 2. juni 2007.