USA og den vestlige alliances nederlag i ”den lille verdenskrig” i Syrien markerer et historisk vendepunkt. USA er fortsat verdens største militærmagt og har atomvåben nok til at udslette al civilisation mange gange, hvis en sådan målsætning giver nogen mening.

Men USA er langt fra almægtig og forsøget på at opnå global hegemoni har slået fejl. Rivalerne Kina og Rusland har endelig indset, at de ikke har noget godt i vente fra Washington, og de tager strategiske skridt for at befri sig fra de systemer, som er lavet for at kontrollere dem og holde dem nede.

Libyen, Ukraine og Syrien

Både Rusland og Kina begik store politiske fejl i FN's Sikkerhedsråd, da de i 2011 lod USA og Frankrig få en resolution om Libyen, som godt nok ikke åbnede for den bombekrig, som kom, men som åbnede døren på klem for den. De politiske ledere i Moskva og Beijing må have lært noget af dette.

Den krig, som USA's militærdoktrin lægger op til, vil mindst koste hundredvis af millioner mennesker livet.

Den første som blev rystet var nok Ruslands præsident Vladimir Putin. Han og den russiske ledelse så ud til at blive taget på sengen, da USA og ledende EU-lande forberedte og udførte statskuppet i Kiev. Men så kom omslaget også. Rusland sørgede for at sikre sig kontrollen over Krim, sådan at USA ikke kunne rette kniven mod Ruslands halspulsåre, og de gav tilstrækkelig støtte til separatisterne i Donbass til, at de ikke blev udslettet.

Men Rusland burde have set skriften på væggen tidligere, for allerede i august 2013 var Barack Obama på nippet til at udløse en storkrig om Syrien. En sådan krig ville ikke bare have været endnu mere ødelæggende for Syrien, men også en direkte trussel mod Rusland.

Da Rusland så blev inviteret af Syrien i 2015 til at støtte landets kamp mod de jihadistiske lejsesoldater, som vesten og oliediktaturene har sat ind mod landet, greb Moskva chancen og sørgede i løbet af kort tid for at ændre hele det strategiske landskab.

I Syrien har stormagterne været nogle hårsbredder fra at havne i direkte militær konflikt flere gange; i februar i 2018, noget som er bekræftet af USA's forsvarsminister Jim ”Mad Dog” Mattis. Og i den seneste uge.

Ny militærdoktrin

Med sin nye militærdoktrin, som udpeger Kina og Rusland som hovedmodstandere og med sin Nuclear Posture Review, som gør atomvåben til en integreret del af våbenarsenalet for USA's kommandanter, har USA for så vidt kastet handsken. Krigspartiet i USA er villig til at risikere en verdenskrig for at bevare sit hegemoni.

Så hvis Moskva og Beijing har været i tvivl tidligere, behøver de ikke længere at være det: Dette er en kamp på liv og død. Den krig, som USA's militærdoktrin lægger op til, vil mindst koste hundredvis af millioner mennesker livet, og det er i høj grad et spørgsmål om civilisationen i det hele taget vil overleve.

Dette har nu både Vladimir Putin og Xi Jinping vurderet, og deres tiltag er baseret på denne forståelse.

Det nye strategiske landskab

"Silkevejens økonomiske bælte" var et projekt som Xi Jinping lancerede i 2013, og han fremlagde det under sit besøg i Tyskland i 2014, da han skitserede visionen om et udviklingsprojekt fra den gamle kejserhovedstad Xian i Shaanxi-provinsen til Duisburg i Tyskland.

Desværre er det sådan, at sårede tigre kan blive ekstra farlige.

Senere er dette strategiske koncept udviklet til One Bridge – One Road (OBOR) og Bridge and Road Initiative (BRI) – i Danmark oftest blot omtalt som Silkevejen. I 2015 etablerede Kina investeringsbanken 'Asian Infrastructure Investment Bank' (AIIB), og på trods af stærk modstand fra USA lykkedes det på det nærmeste Kina at få alle USA's allierede med sig. Money talks!

Som et led i Xis masterplan har Kina også forberedt overgangen til valutaen petroyuan. Det er et nyt system for verdens oliehandel baseret på en guldbaseret yuan renminbi. Dette er et slag direkte mod dollarens og USA's dominans.

USA's og Vestens sanktioner mod Rusland har tvunget Rusland til at revidere sin politik overfor Kina. Tidligere var der meget skepsis og rester af ondt blod. Men med Vestens sanktioner bestemte Rusland sig for alvor for at indgå strategiske alliancer med Kina.

Grundstrukturen for denne alliance er grundlagt gennem Shanghai Cooperation Organisation (SCO), som nu i forhold til befolkningstal og betydning er den største alliance i verden. Og nu integreres dette med Ruslands Eurasia-strategi og omfatter hovedparten af det enorme asiatiske kontinent.

Effekten af Skripal-sagen

Kina har reageret usædvanligt skarpt på de vestlige udvisninger af russiske diplomater efter Theresa Mays tale i det britiske Underhus. Det kommer til udtryk på lederplads i Kinas uofficielle partiorgan Global Times, som bruger meget hårde ord i kinesisk målestok, Men det allervigtigste, som kommer frem i artiklen, er en skitse til hvad kineserne forestiller sig skal komme efter det amerikanske hegemoni.

Global Times skriver, at det Rusland nu oplever kan stå som et varsel om, hvad også andre ikke-vestlige lande kan komme til at opleve i nær fremtid. For at opretholde international lov er det nødvendigt at opbygge de internationale virkemidler og redskaber, som skal til for at modstå slige aktioner. Vesten er bare en lille del af verden og ikke så mægtige, som de en gang troede, at de var. Derfor er det på tide, at resten af verden indser dette, tager konsekvensen af det og viser det i handling.

Mere ligefremt betyder det, at Kina siger, at nu er Vesten gået for langt i sin hærgen mod andre lande. Det er på tide, at vi bygger et internationalt alternativ til det vestlige og særligt USA's hegemoni. Dette har naturligvis ligget i kortene længe, men først nu bliver det så klart udtrykt, og det er faktisk Skripal-sagen, som nu får Kina til at annoncere sin strategiske tænkning på en meget klarere måde end før.

Et eksempel: alternativ til GPS

Derfor er det en passende illustration af det nye strategiske landskab når Kina og Rusland nu annoncerer, at de vil skabe et globalt integreret navigationssystem, som vil være et værdigt alternativ til GPS, det amerikanskkontrollerede Global Positioning System. Der er tale om at slå Ruslands Global Navigation Satellite System (GLONASS) og Kinas BeiDou sammen. Dette system vil antageligt blive fælles for SCO-landene og vil kunne blive tilbudt i alle verdensdele.

Rusland sørgede for at sikre sig kontrollen over Krim, så USA ikke kunne rette kniven mod Ruslands halspulsåre.

Jeg skrev i 2016 artiklen 'Det år globalismen slog revner' (bragt i Arbejderen 11. februar 2017). Det vi har set efterfølgende tyder på, at det var en rigtig observation. 2018 tager dette yderligere et stort skridt fremad. Nu handler det om kampen mod det amerikanske hegemoni.

Desværre er det sådan, at sårede tigre kan blive ekstra farlige, så det er al mulig grund til at være på vagt over for nye krigsplaner fra USA. De fortsætter jo med forberedelser til krig mod Rusland, selvom Putin har forklaret dem, at det vil føre til deres egen (og vor) undergang.

Og de fortsætter med at gøre Norge til fremskudt platform for denne krig. Så det er ingen grund til at slappe af. Tværtimod haster det endnu mere med at opbygge modstanden mod krigen.