Arbejderbevægelsen havde socialisme som målsætning fra sin start. Igennem årene har Socialdemokraterne, SF og andre med dem givet op og stillet sig andre mål. De erklærer klassekampen for ophørt og ønsker ikke længere et opgør med kapitalismen. De har kastet sig ind i den umulige opgave at skabe en kapitalisme med et menneskeligt ansigt ved at lappe på de værste konsekvenser af det kapitalistiske udbyttersamfund. 

Under kapitalismen er det i bund og grund jungleloven, der hersker. 

I dag har de traditionelle reformistiske partier i hele EU tilsluttet sig storkapitalens krav om en finanspagt, der sender regningen for kapitalismens krise til den arbejdende befolkning for at redde euroen og det kapitalistiske system. Den danske regering har fra første færd tilsluttet sig denne udvikling. Derfor svigtede regeringen sine valgløfter. Grundlaget for ideen om centrum-venstre smelter væk.

I dag raser krisen som en konsekvens af kapitalismens indre modsætninger, der grundlæggende er skabt af den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Storkapitalen er i offensiven. Arbejderbevægelsen er på hælene. Løndumping, arbejdsløshed, dårligere velfærd og et demokrati der tømmes for reelt indhold. De sejre, vi vandt i går, forsvinder som dug for solen i dag. Under kapitalismen er det i bund og grund jungleloven, der hersker. 

Vores samfund gennemgår en rivende udvikling, hvor arbejderklassens hævdvundne rettigheder er under angreb. Storkapitalen har ikke længere brug for klassesamarbejdet, som i stigende omfang erstattes af diktater. Samfundet er blevet mere råt. Derfor er det mere end nogensinde nødvendigt at have klare ideer om vejen til socialisme, og hvad der vil være de bærende elementer i et socialistisk Danmark.  

Ingen model for socialisme

Selv om kapitalismen kan virke stærk og uovervindelig, undergraves systemet af sine egne modsætninger. Historiens hjul kan ikke sættes i stå. Der er brug for et nyt samfund uden udbytning og undertrykkelse. 

Lad mig understrege med det samme: Danmark er et højtudviklet imperialistisk land. Der findes ikke en model for socialisme, man kan kopiere i Danmark, men der findes en række grundlæggende erfaringer, som vi kan bygge videre på. Det kræver nytænkning.

Historisk blev socialismen i Europa skabt, efter at en kriseplaget storkapital på vores kontinent satte kloden i brand med to verdenskrige. 

I dag raser kapitalismens krise igen og sætter demokratiet under hårdt pres. Det er en udvikling, der forstærkes markant af udsalget af national selvbestemmelsesret til EU, som tiltager sig magt over blandt andet velfærd, arbejdsmarked og finanspolitik. 

Det er en meget snæver betragtning, når Enhedslisten nu har besluttet, at overgangen til socialisme i Danmark kun vil kunne ske gennem valg.

I stadig flere lande i Europa bliver kommunistiske partier forbudt. Retten til faglig organisering og kollektive overenskomster indskrænkes markant i EU. Ytringsfriheden begrænses. EU har demonstreret sin manglende respekt for folkevalgte politikere med indsættelsen af ”teknokrat-regeringer” i både Grækenland og Italien som direkte redskaber for den europæiske storkapitals interesser. 

Rundt omkring i Europa står højreekstremister og fascisterne endnu engang på spring og har påbegyndt kampen for at kontrollere gaderne. Udviklingen i Grækenland, Italien eller Ukraine viser, hvor hurtigt omstændighederne kan ændre sig. 

Derfor er det en meget snæver betragtning, når Enhedslisten i sit nye principprogram nu har besluttet, at overgangen til socialisme i Danmark kun vil kunne ske gennem valg og folkeafstemninger. 

Kommunistisk Parti har en noget mere nuanceret opfattelse af mulighederne, som tager afsæt i den virkelighed, der allerede findes i Europa i dag. 

Vi får intet forærende

Socialisme er ikke noget, der falder ned fra himlen. Det er noget, der skal kæmpes for. 

Afsættet for Kommunistisk Parti er at styrke den kamp, der i dag føres for at forsvare den kollektive velfærd, forsvare demokratiet og arbejderklassens løn- og arbejdsforhold. Det er også en kamp for national selvbestemmelse, der skal bringe Danmark ud af EU og NATO.

Det er igennem disse kampe, at nye alliancer kan udvikles, og der kan skabes bred enhed om en række centrale krav og målsætninger, som kan svække storkapitalens magt, indflydelse og manøvrerum. Det er igennem disse kampe, at styrkeforholdet i samfundet kan rykkes til arbejderklassens gunst. 

En revolutionær proces kan ikke ses snævert nationalt.

Kommunistisk Partis målsætning om socialisme er derfor afsættet for den taktik og politik, som vi lægger frem. 

Det er vores opfattelse, at skabelsen af et socialistisk Danmark kun vil være muligt, hvis arbejderklassen – som udgør det store flertal af den danske befolkning – sammen med de alliancepartnere, som vokser frem i kampen, konkret stiller sig i spidsen for en revolutionær proces, som ikke kan ses snævert nationalt.

I Kommunistisk Partis program understreges det, at:

”Udviklingen frem mod socialisme vil ikke ske isoleret i Danmark."

I takt med Danmarks stadig mere omfattende integration i EU og dens ekspanderende, overstatslige institutioner, bliver også kampen for socialisme stadig mere sammenvævet på tværs af grænserne. Derfor arbejder Kommunistisk Parti aktivt for, at de kommunistiske partier indenfor EU og dets indflydelsessfære udvikler et tæt kampfællesskab og en fælles strategi vendt imod monopolkapitalen og imperialismen.

Staten og den offentlige sektor

Staten har historisk været et redskab for den herskende klasse til at undertrykke det store befolkningsflertal. Sådan er det også i Danmark. 

Staten i det kapitalistiske Danmark er hæren, politiet, domstolene, Folketinget og centraladministrationen. Allerede Marx understregede, at det ved overgangen til socialisme er nødvendigt at nedbryde den borgerlige stat og i stedet opbygge en folkemagt, der skabes gennem befolkningens aktive deltagelse. Det er også kommunisternes opfattelse i dag. 

I debatten om socialisme i Enhedslisten er det blevet fremført, at staten ikke er et redskab for den herskende klasse, men en kampplads som kan transformeres og bringes under demokratisk kontrol. Konsekvensen af en sådan holdning er en afskrivning af arbejderbevægelsens dyrt vundne erfaringer.

Hvis den borgerlige stat så at sige kan overtages, ja så er revolutionen ikke længere en nødvendighed. Hvis man har en sådan holdning, vil man derfor også formulere en strategi, som er snæver parlamentarisk, og ikke vil kunne sikre det nødvendige brud med det kapitalistiske udbyttersamfund. 

Ved overgangen til socialisme er det nødvendigt at nedbryde den borgerlige stat og i stedet opbygge en folkemagt.

I diskussionen om socialisme har der været en unødig forvirring, fordi nogle har sammenblandet den store offentlige sektor i Danmark med staten. Det er to forskellige ting.

Borgerskabets undertrykkelsesapparat er den herskende klasses redskab til at sikre kapitalismen. Det gøres i dag i et stadigt tættere samarbejde med storkapitalen i hele den vestlige verden, især gennem EU og NATO.

Den borgerlige stat kan ikke vindes for arbejderklassens sag. Den står i vejen for folkemagten og må derfor nedbrydes. Men børnehaverne, DSB eller folkeskolen, ja hele den offentlige sektor, er ikke en del af staten. Den skal styrkes radikalt og bringes under folkelig kontrol.

I sidste ende er det den eneste måde at sikre udviklingen af den kollektive velfærd, sådan som det store flertal af befolkningen ønsker det.

Et socialistisk Danmark vil få direkte betydning for fordelingspolitikken. Under socialismen vil alle få løn efter deres egen indsats. Solidaritet vil gennemsyre samfundet og sikre, at der tages hånd om alle, der ikke er i stand til at klare sig selv.

Endeligt vil et socialistisk Danmark frigjort for spekulation og profithensyn kunne sikre en energiforsyning baseret på vedvarende energi, et økologisk landbrug og gøre op med forbrugerismen.

Socialismens målsætninger 

Diskussionen om, hvad socialisme egentligt er, har mange gange været på vildspor. Spørgsmålet om hvorvidt man kan eje sin egen tandbørste eller ej, viser, at der hersker en grundlæggende forvirring om, hvad socialisme egentligt er for en størrelse.

Kommunisternes afsæt er, at socialisme på alle måder vil styrke arbejderklassens rolle i samfundet. Arbejderklassen har – med Marx' ord – alt at vinde og kun sine lænker at tabe. 

Socialisme er et overgangssamfund, som vil blive udviklet over en lang periode. Kommunisternes mål er et kommunistisk samfund, hvor menneskets udbytning af mennesket endeligt ophører.

Man kan ikke indføre og opbygge socialisme uden at sikre en kollektiv ejendomsret til de vigtigste produktionsmidler.

Indførelse af socialisme vil naturligvis ikke betyde, at man vil fratage nogen mennesker deres bolig, bil eller andre ting, som de har købt for penge, de har tjent gennem deres eget arbejde.

Tværtimod. Det er storkapitalen, som er i skudlinjen. Socialismen vil som sit afsæt fratage storkapitalen de ufattelige rigdomme, den har akkumuleret ved udbytning af menneskers arbejde, spekulation og udplyndring af samfundets naturrigdomme.

Det er altså monopolerne, bankerne, kapitalfondene og lignende, som ejer og kontrollerer de afgørende produktionsmidler, som skal nationaliseres. Det er ikke almindelige menneskers bolig, cykel, sommerhus eller for den sags skyld den lille selvstændige med egen butik eller værksted. Alle disse mennesker har et grundlæggende interessefællesskab i kampen imod storkapitalen.

Mindre end én procent af klodens befolkning ejer to femtedele af klodens rigdomme. Denne grundlæggende ulighed kendetegner også Danmark. 

Med krisen er uligheden blevet værre og værre. Stadig større dele af samfundsejendommene privatiseres og udliciteres, ofte til grådige kapitalfonde der ikke er drevet af samfundets behov, men alene ønsket om kortsigtet profit.

Man kan ikke indføre og opbygge socialisme uden at sikre en kollektiv ejendomsret til de vigtigste produktionsmidler. Igennem socialismen kan det sikres, at det er befolkningen, som er den reelle leder af produktionen. 

Socialisme i Danmark

I et socialistisk samfund vil man nationalisere hele den finansielle sektor, vand, varme, telekommunikation, den kollektive trafik og påbegynde genopbygningen af den danske industriproduktion. Ligeledes vil man sikre, at uddannelse, pleje, sundhed, børnepasning og lignende velfærdsydelser ikke gøres til genstand for private virksomheders profitjagt.

Socialismen vil blive skabt af den danske arbejderklasse, som udgør det store flertal af befolkningen. Et socialistisk Danmark vil bygge videre på det danske folks kulturelle, historiske og økonomiske betingelser. 

Socialismen er ikke en utopisk drøm, men en nødvendighed.

Hvordan et socialistisk Danmark konkret skal se ud, afgøres af den arbejderklasse, som vil bygge socialismen op engang i fremtiden.

Socialismen er ikke en utopisk drøm, men en nødvendighed. Kun socialismen kan sikre den kollektive velfærd, som jo netop bygger på den solidaritet, som er en af socialismens bærende ideer. Det betyder konkret, at socialismen vil garantere sundhed, arbejde, bolig, uddannelse og omsorg. 

Folkemagten vil garantere demokratiet. Socialismen vil gøre op med terrorlove og overvågningssamfundet, udvide demokratiet og sikre ytrings-, informations-, forsamlings-, organisations- og religionsfrihed og retten til fri kulturel udfoldelse.

Socialismen vil sikre den enkeltes frie udvikling, som betinger alles frie udvikling. Det betyder også, at socialismen aktivt vil bekæmpe enhver form for diskrimination på grund af seksuel orientering, etnicitet eller religion.