28 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Til KPiD's kongres

Til KPiD's kongres

Igennem mange år har der udviklet sig et stadigt tættere samarbejde mellem vores to partier, senest ved kommunal- og regionsvalget.

Gode kammerater.

I anledning af KPiD's  kongres overbringer jeg de varmeste solidariske hilsner fra Kommunistisk Parti med ønsket om en god og fremadrettet kongres.

I holder jeres kongres kort tid efter OK18, som på mange måder blev historisk. Enheden og solidariteten udfoldede sig på en måde, vi ikke har set i mange år. 

KPiD og KP står også sammen i kampen for demokrati og national selvbestemmelse og støtten til Folkebevægelsen mod EU.

De offentlige arbejdsgivere og Moderniseringsstyrelsen havde planlagt at forringe de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold for at finansiere nye skattelettelser til de velstillede, på linje med anbefalingerne fra EU.

Solidaritetspagten skabte håb og optimisme og et afsæt for en bred faglig og politisk opbakning til møder og demonstrationer over hele landet. 

Enheden skabte fornyet opslutning til fagbevægelsen og understregede betydningen af, at der opbygges en aktiv og synlig fagbevægelse, som kæmper for medlemmernes interesser. 

Nu må kampen føres videre i en kamp for en fælles løsning for den kollektive velfærd og bruges som inspirator for kampen for OK20.

Tæt samarbejde

Igennem mange år har der udviklet sig et stadigt tættere samarbejde mellem vores to partier, senest ved kommunal- og regionsvalget og gennem flere fælles kampagner imod NATO og dansk oprustning.

KPiD og KP står også sammen i kampen for demokrati og national selvbestemmelse og støtten til Folkebevægelsen mod EU og arbejder for, at Danmark følger Storbritannien ud af EU.

Sammen forsvarer vores partier marxismen-leninismen og den internationale kommunistiske bevægelse. Vi fejrede sammen Oktoberrevolutionens 100-årsdag  og markerer sammen vigtige begivenheder i den danske og internationale kommunistiske bevægelses historie.

For os som kommunister er enheden også en helt afgørende udfordring. 

Arbejderklassens Enhed

I kampen for arbejderklassens enhed må kommunisterne stille sig i spidsen med vores eget eksempel. Når vi er enige om de kommunistiske principper, når vi er enige om alle politiske hovedspørgsmål, er det viljen til enhed, der afgør sagen. 

Vores partier har en fælles kommunistisk fraktion i BJMF. Fraktionen kom sidste år med en enstemmig og klar melding til landsledelsen i vore to partier om at arbejde målrettet frem mod en samling.

Hvis jeres kongres beslutter sig for at følge anbefalingen fra vores fælles kammerater i BJMF, så er Kommunistisk Parti klar til at indlede en samlingsproces. En proces som baserer sig på vores principielle enhed og en dyb respekt for begge vore partiers historie, erfaringer og kultur. Det fælles mål må være, at vi sammen skaber det stærke kommunistiske parti, som den danske arbejderklasse har mere brug for end nogensinde.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. maj. 2018 - 08:01   22. maj. 2018 - 08:10

af Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti