Det bliver heller ikke i denne omgang til lønnedgang for slagteriarbejderne på Danish Crown.
Sidste år stemte slagteriarbejdere nej til at gå ned i løn for at hjælpe svinebønderne til produktion i Danmark.
Det strider direkte mod overenskomstens rammer.
Henrik Tonnesen, Fødevareforbundet NNF.
Nu er det så tillidsrepræsentanterne, der vender tommelen nedad til et forslag, der kommer fra ledelsen.
Forslaget går på, at lønnen skal fastfryses frem til 2018. De ansatte skal spytte fem procent af lønnen i et investerinsgselskab og nyansatte skal i fire år have en tier mindre i timen end i dag.
Tillidsrepræsentanterne har afvist at underskrive forslaget efter at det har været i hænderne hos juristerne i den faglige hovedorganisation LO.
Juristerne har vurderet, at den aftale Danish Crown havde præsenteret for tillidsrepræsentanterne ligger langt udover de beføjelser tillidsrepræsentanterne har til at indgå lokalaftaler, og det er netop den lave løn til nyansatte, der er problemet, skriver Dagbladet Ringsted.
For vidtgående
- Det er blevet totalt afvist. Jurister har kigget på det, og det er for vidtgående. Det strider direkte mod overenskomstens rammer, siger Henrik Tonnesen, der er formand for Fødevareforbundet NNF's afdeling for Sjælland og øerne, til Dagbladet Ringsted.
Henrik Tonnesen siger, at det ikke er op til Danish Crown og tillidsrepræsentanterne at forhandle om udspillet, men at sagen hører hjemme hos Dansk Industri og NNF.
Han forventer sagen kommer på bordet, når parterne i næste uge tager hul på forhandlinger om en ny overenskomst for slagteriarbejderne.
Fødevareforbundet NNF mener ikke, at den danske svineproduktion bliver reddet ved at tvinge slagteriarbejderne ned i løn, men mener fortsat det er god idé, at slagteriarbejderne investerer i et medarbejderselskab, kan man læse på forbundets hjemmeside.
Kig fremad
- Danish Crowns helt store udfordring er manglen på slagtesvin, ikke slagteriarbejdernes løn. Derfor er vi også glade for at kunne lægge disse dele af aftalen bag os, og i stedet kigge fremad og udarbejde langsigtede visionære løsninger. Noget et medarbejderselskab må siges at være, siger forbundsformand Ole Wehlast.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278