Mere end 300 mennesker er blevet anholdt i Tyrkiet, fordi de har kritiseret landets militære offensiv i Syrien på de sociale medier.
De er det rene smuds, terrorist-elskere og agenter for imperialismen, som forråder hjemlandet.
Recep Tayyip Erdogan, præsident
Tyrkiet indledte i sidste uge en militær offensiv i Afrin idet nordvestlige Syrien for at bekæmpe kurdiske militser.
Men angrebet på Afrin har affødt stor kritik, og tusindvis af tyrkiske borgere har luftet deres utilfredshed, blandt andet på sociale medier. 311 er blevet arresteret for at sprede "terrorpropaganda", oplyser tyrkiske embedsmænd i indenrigsministeriet ifølge BBC.
Ministeriet oplyser, at de vil indlede retssager mod de tilbageholdte, der tæller politikere, journalister og aktivister.
>> LÆS OGSÅ: Er Tyrkiet atter på vej mod fascisme?
For få dage siden fordømte præsident Recep Tayyip Erdogan den tyrkiske lægeforening (TTB), der havde advaret om, at Tyrkiets militære operationer kunne føre til en "humanitær tragedie".
TTB opfordrede til umiddelbar fred.
Præsidenten kaldte herefter TTB for "smuds", "terrorist-elskere" og "agenter for imperialismen", som "forrådte hjemlandet", refererer det tyrkiske dagblad Habertürk og tilføjer, at myndighederne vil indlede en undersøgelse af TTB.
>> LÆS OGSÅ:
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278