Henne om hjørnet i sneen ligger skodderne i skjul. 

Alt er rent og hvidt, som det altid passer sig til jul.

Børnene hentes tidligt hjem fra den lokale institution.

Far og mor de smiler bag en anstrengt frustration.

Alt er ved det gamle. Arbejdsglæden er skam i top.

Måske alligevel ikke, men så sendes man i gratis job. 

Men tænk på, kære arbejder, vi er alle i samme båd. 

Når nu de rige har fået deres, bliver der sikkert råd.

International handlekraft bliver vist på statsniveau.

Miljøets sorte fremtid prøver de omsider at slå itu.

Det bringer smilet frem, vi har ventet på det længe. 

Planen er desværre, det koster alt for mange penge.

Glæde bliver der dog i de mange fattige gemakker, 

som via frivillige midler tildeles de gode julepakker. 

Jo, her tager vi råd, når vore gode hjerter er på spil.

Efter de fik bankpakkerne, spæder selv bankerne til.

Julehyggen breder sig i landet bag de grønne bøge.

Matadoren sander livet i faster Anna og fru Møghe,

mens vi ser de sande valgte vise ideologiens magt

som en sammenspist familie, der viser os sin foragt.

Tilbage bliver vi dog med børnenes store juleglæde.

Når sneen ligger der, skal vi med dem ud og slæde. 

Snart juleferien kommer, hvor de fleste holder fri. 

Det gør vi så sjældent, det ofte ender i skænderi.

Tænk på kære venner, overklassen har det svært. 

De passer på deres penge samt alt det, de har lært.

Vi har jo lært at nøjes og tilmed betale hele tabet.

Det er jo også nemmere end at bruge fællesskabet.

Fra socialisten og hans familie