Man skal tage det sure med det søde. Det er nogenlunde den politiske filosofi, der ligger bag den nye vækstpakke. Dens store greb er at få den såkaldte private sektor til at vokse og at sætte den offentlige sektor i en tilstand af nulvækst. Den burde hedde 'vækst og visnepakken'.

Regeringen slår på tromme for den, som en uhyre ambitiøs aftale, der bliver betalt af borgere på kontanthjælp, unge under uddannelse med videre.

Ambitionens slagnummer er at sænke selskabsskatten fra 25 til 22 procent. Stjerneargumentet er, at det vil skabe arbejdspladser, fordi virksomheder så enten vil blive eller slå sig ned i Danmark. Hulheden i lempelsen er, at det kun er hver tredje virksomhed, der overhovedet betaler skat.

Det er næsten 110.000 virksomheder, som ikke får nogen håndsrækning fra vækstpakken. Det er nok ellers nogle af dem der hænger i vandskorpen. Dog ikke alle. En del af dem er godt ved muffen, for eksempel Coca Cola, Nestle, CSC, IBM, HP, Statoil, Q8,og Burger King.

Aldrig har der været så mange virksomheder, der ikke betaler skat. Statens skatteindtægter faldt fra 70 milliarder kroner i 2006 til 40 milliarder kroner i 2011.

Til gengæld slipper den sidste tredjedel – 52.000 virksomheder – der tjener gysser og opgiver en del af dem til SKAT, billigere. Og hvem er det så der betaler? Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står finansierings- og forsikringsselskaberne for 25 procent af skatten. Det er vel ikke her, der er behov for flere arbejdspladser?

Der er ikke dækket op til forbrugsfest. Det handler om disciplinering og polarisering af samfundet.

Den konkurrenceudsatte industrisektor, som de hedder, betaler cirka 14 procent af de samlede selskabsskatter. Ifølge AE er det de etablerede virksomheder, der får glæde af en lettelse af selskabsskatten, mens de nystartede, iværksætterne og vækstlagene kun i mindre grad betaler skat.

I 2011 betalte Carlsberg 13,6 millioner kroner i selskabsskat. Efter de nye satser vil Carlsberg slippe med 11,9 millioner kroner. Carlsberg vil spare1,7 millioner! Hvor mange job forventer Bjarne Corydon, at Carlsberg vil skabe i Danmark for den klatskilling, som højest vil række til mindre lønforhøjelser til to direktører?

Er det virkelig en grund til at tage fra kontanthjælpsmodtagere? Hvorfor gøre livet surere for mennesker i grænselandet?

Hvis man virkelig ville have gang i hjulene og øge det indenlandske forbrug, så ville det være langt langt mere effektivt at bruge fordelingspolitikken. Hvis regeringen tog 30 milliarder kroner fra toppen og fordelte til dem med de største udækkede behov, dem med færrest midler stort set, så skulle de bare se løjer.

Men det er ikke den slags forbrugsfest, der er dækket op til. Det handler nemlig om noget andet. Om disciplinering og en strategisk polarisering af samfundet ud fra en idé om, at det er på den måde, der skabes ny dynamik.

Grænselandet har en helt anden betydning i regeringens, Venstres og Dansk Folkepartis optik. Sodavand og øl er en af hovednøglerne i vækstpakken. Grænsehandelen er blevet et problem, åbenbart. Vist er øl billigere hos Fleggaard, der samarbejder med ikke færre end 41 busselskaber for at fragte kunder til.

Et cirkus? Bestemt ja – på flere måder. 3 x 24 dåser Carlsberg kan købes for 24,15 Euro = 179,95 i danske kroner. Hos Super Best koster de samme øl 548,85 kr. Der er med andre ord en forskel på godt fem kroner per dåse.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er punktafgiften på en 33 cl øl 23 øre i Tyskland, mens den er 114 øre i Danmark. Der er langt fra forskellen på 91 øre til de fem kroner syd og nord for græsen. Prisen er selvfølgelig også påvirket af, at den tyske moms er på blot 16 procent.

Uanset hvad – øllet i Danmark er for dyrt. Coop tager nu varerne fra Carlsberg ned af hylderne, fordi de ikke kan blive enige om de nye prisvilkår. Coop kunne godt tænke sig, at de kunne købe øllet til samme priser som Fleggaard.

Der er masser af penge at arbejde med politisk. Sænke moms på mad, som ville gøre livet nemmere for mange. Øge afgifterne – eller stoppe dem – de 12 milliarder kroner som mærkevareleverandørerne betaler til dagligvarekæderne, som skal bruge pengene til at lave reklamer. Kan vi få offentlighedsloven til at gælde her?

Der er mange ting, der kan gøres for at skabe lighed og dynamik i grænselandet.