Der sker meget nyt på Arbejderen for tiden. I 2012 relancerede vi avisen med helt nyt design, både på tryk og på nettet og øget fokus på kvalitetsjournalistik og baggrund.
Arbejderens fremmeste formål er at være et redskab for læserne i den daglige kamp for et mere solidarisk Danmark.
Nu ændrer vi igen på tingene, så der fremover kommer en avis mindre om ugen, mens der til gengæld sker en opprioritering af hjemmesiden. Den opdateres fra nu af alle ugens syv dage, også med særligt spændende stof kun for abonnenter.
>> LÆS MERE: Arbejderen udvider på webfronten
Baggrunden for ændringerne er de nye regler for mediestøtte, som betyder, at Arbejderen mister omkring en million kroner i løbet af de næste tre år.
De ændringer vil vi gerne diskutere med vores læsere og venner.
På lørdag den 20. februar kan du chatte med redaktør Birthe Sørensen her på Arbejderen.dk mellem klokken 16-18.
Og de næste uger inviterer Birthe og avisens andre redaktører til læsermøder rundt om i landet.
Ni læsermøder
På læsermøderne vil vi give en rundtur i hjemmesidens ny funktioner. Vi vil fortælle om baggrunden for den udvikling, som Arbejderen oplever i disse år, og hvordan vi ser avisens fremtid – og vi vil høre, hvordan du synes, at Arbejderen skal indrettes for at være det bedst mulige redskab for dig.
Arbejderen er det eneste tilbageværende af arbejderbevægelsens dagblade, og avisen bæres oppe af et stort netværk af læsere og andre aktive over hele landet, som dag efter dag og år efter år knokler med at levere frivilligt arbejde, indsamle støttebidrag og skaffe abonnenter.
Vi er utroligt glade for den støtte – vi ville ikke kunne udkomme uden jer og jeres brændende engagement. Netop derfor skal I selvfølgelig også have en forklaring på alt det nye der sker og mulighed for at præge avisens retning.
Vi vil møde dig!
Møderne er ikke kun en service for vores trofaste læsere. For det første er alle velkomne, også de der ikke læser avisen til daglig. Og for det andet er vi mindst ligeså interesserede i at møde jer og høre, hvordan I synes, at Arbejderen skal udvikle sig.
Arbejderens fremmeste formål er at være et redskab for læserne i den daglige kamp for en bedre hverdag og et mere solidarisk Danmark. Derfor vil vi utroligt gerne høre, hvad du mener, der skal til, for at avisen bedre kan tjene dig.
Det første møde bliver holdt hos 3F Kolding tirsdag den 25. februar. Derefter er der møder i København, Aalborg, Køge, Aarhus, Randers, Slagelse, Hillerød og Esbjerg.
Vi glæder os til at møde dig!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278