Man siger, at når man fylder 30 år, er man for alvor blevet voksen. Måske gælder det også dagblade. Det er i al fald en fuldstændig forandret og anderledes selvsikker Arbejderen, der i dag kan fejre sit 30 års jubilæum som dagblad.

- Vi vil være et professionelt dagblad som bliver taget seriøst og sætter dagsorden i langt større kredse, end vi gør i dag. Derfor bruger vi jubilæet til at relancere Arbejderen med nyt design, skarpere journalistisk prioritering og en helt ny opbygning af avisen, siger redaktør Birthe Sørensen.
 

Vi vil give inspiration til de aktive læseres faglige og politiske arbejde og sætte de daglige kampe ind i en større sammenhæng.
Birthe Sørensen, redaktør

Den nye avis er resultatet af et års intensivt arbejde. I den omfattende proces er hele avisens arbejdsgang lagt om, computere og programmer skiftet ud, trykprocessen forandret og sågar flere vægge i redaktionslokalerne revet ned for at gøre lokalerne lysere og mere åbne.

- For Arbejderens læsere er den mest synlige forandring nok avisens nye hoved, design og opbygning, hvor vi fuldstændig skifter retning til et mere tabloidt udtryk med flere billeder, store overskrifter og mange indgange som citater og grafik. Men det grafiske udtryk er ikke vigtigt i sig selv. Det er skabt for at understøtte avisens indhold og politiske formål, fastslår Rune Bødker.

Han er medejer i det grafiske kooperativ Rabotnik, som står bag Arbejderens nye design og hjemmeside.

- Ambitionen har været at skabe et design, der udtrykker et selvsikkert, marxistisk dagblad, der ikke er bange for at vise, hvor det står, siger han.

Tabloid front

Tabloid er måske skældsord for nogle, men det nye grafiske udtryk er nøje valgt for bedre at nå Arbejderens målgruppe, fortæller Birthe Sørensen.

- Arbejderen er en avis med en mission. Vi vil ikke bare beskrive verden. Vi vil forandre den. Derfor er vores målgruppe de aktive arbejdere og unge, som oplever, at noget er forkert, og som er i bevægelse for at forandre det.

Sammen med den omfattende research af dagens mediebillede og moderne dagbladsproduktion nævner Birthe Sørensen også Lenins beskrivelse af den marxistiske avis som kollektiv "propagandist, agitator og organisator" som inspiration.

- De mennesker, som hver dag kæmper for at forandre deres virkelighed, er den vigtigste samfundsforandrende kraft i Danmark. Arbejderen skal være en avis, de kan bruge. Vi vil inspirere dem til deres faglige og politiske arbejde og sætte deres kampe i sammenhæng. Det er sådan, man bruger et marxistisk dagblad til at forandre verden, siger Birthe Sørensen.

En vigtig del af processen for at lave den nye avis har derfor været at undersøge, hvilke medier Arbejderens målgruppe ellers læser.

- I den proces gik det op for os, at vores udtryk lå meget tættere på aviser, der henvender sig til samfundets veluddannede elite. Men vi er jo en arbejderavis. Vi skal være en avis, man orker at slå op i, når man kommer træt hjem efter en lang dag som sosu-assistent eller slagteriarbejder. Derfor har vi arbejdet på at finde en måde at kombinere det tabloide med det troværdige udtryk, siger Rune Bødker.

Bag om nyhederne

Selvom Arbejderens udtryk bliver mere tabloidt, og siderne brydes af flere korte elementer som citater og små notitser, bliver de fleste af artiklerne længere.

- Nyhedsstrømmen løber hurtigere og hurtigere, og i dag holder langt de fleste sig opdateret via tv og internettet. Men de mange nyheder kommer ofte som perler på en snor, hvor man aldrig kommer dybt nok til at forstå deres årsager, og hvordan de hænger sammen med resten af samfundet. Vi har ingen ambitioner om at være først med det sidste, men vil i stedet bruge Arbejderen til at skabe overblik og vise nogle af de sammenhænge, man savner i den stadige strøm af løsrevne nyheder. Derfor vil vi i højere grad skrive historier, der perspektiverer og sætter nyhederne ind i en kontekst, og det kræver lidt mere plads, siger Birthe Sørensen.

- Der har den trykte avis samtidig nogle helt klare fordele i forhold til at bruge infografik, kort og andre visuelle virkemidler. Det får redaktionen væsentligt flere muligheder for at udnytte i det nye design, supplerer Rune Bødker.

Det gælder ikke mindst i de nye 2. sektioner, som vil blive brugt til at gå i dybden med et tema og belyse det fra flere sider.

Ændringer i maskinrummet

De omfattende ændringer i Arbejderens design og indhold betyder selvfølgelig også helt nye arbejdsgange i avisens maskinrum.

Den gamle layout-afdeling er nedlagt, og avisen bliver nu redigeret og sat op af redaktionssekretærer, som man kender det fra de fleste andre dagblade. Det skal styrke sammenhængen mellem form og indhold.

Journalisterne skriver direkte til avisens hjemmeside, hvorefter redaktionssekretærerne med et par klik med musen kan eksportere artiklerne til prædesignede sideopslag.

- Vi har lavet en række skabeloner med færdigt design, som redaktørerne kan vælge mellem. På den måde tager det ikke redaktionssekretærerne mere end et kvarters tid at sætte et opslag op, og de folk, der tidligere var beskæftiget i layouten, kan koncentrere sig om at lave spændende design til 2. sektionerne, der bryder med de faste skabeloner, forklarer Rune Bødker.

Ambitionen har været at skabe et design, der udtrykker et selvsikkert, marxistisk dagblad, der ikke er bange for at vise, hvor det står.
Rune Bødker, Art Director

Den tekniske konstruktion bag de nye arbejdsgange er en nyskabelse inden for dansk avisproduktion.

- Langt de fleste dagblade producerer i dag til den trykte avis, hvorefter artiklerne bliver overført til internettet og andre platforme som tablets og smartphones. Det foregår typisk i dyre publiceringsprogrammer, som ligger uden for Arbejderens budget. Men vi har vendt processen om og selv skabt en fremtidssikret arbejdsgang, der er et skridt foran de andre dagblade, siger Rune Bødker.

Bagerst i redaktionslokalerne bliver trykmaskinens kapacitet samtidig udnyttet til fulde med bedre trykkvalitet og rødt som grafisk virkemiddel på alle avisens sider.

- Det betyder jo, at vi har måttet lave avisens arbejdsgange fuldstændig om og fastlægge væsentligt tidligere deadlines for alt andet end for- og bagside. Men det har vi brugt som anledning til at bryde med arbejdsgange, der gjorde at vi alt for tit producerede fra dag til dag, og i stedet skabt nogle rutiner, der giver mere rum til at planlægge og tænke ud af boksen, fortæller Birthe Sørensen.

Et af de tiltag, der skal give redaktionen rum til planlægning og politiske diskussioner, bliver en månedlig lukkedag, som betyder, at avisen ikke kommer den sidste torsdag i hver måned.

- Vi tror at læserne er parate til at undvære deres avis en enkelt dag om måneden, når de ved, at vi bruger tiden på at løfte kvaliteten, så vi hele tiden udvikler os, siger Birthe Sørensen.

Modsvar til Dyremose

Relanceringen kommer, godt et år efter at et udvalg under ledelse af den tidligere konservative finansminister og TDC-direktør Henning Dyremose foreslog en omlægning af den statslige mediestøtte, der truede Arbejderen på livet.

- Mens udvalget på den ene side understregede, at mediestøtten skulle fremme den demokratiske debat, lagde det samtidig op til at tage Arbejderens mediestøtte, fordi vi udgives af et politisk parti. Men demokratiet bliver fattigere, hvis det kun kan rumme dagblade, der udgives af en kapitalfond eller samling af aktionærer, der skal sikres overskud. Derfor besluttede vi at svare igen med en offensiv satsning, der skal sprænge de nuværende rammer for, hvor langt Arbejderen når ud, siger Birthe Sørensen.

Forhandlingerne om fremtidens mediestøtte bliver genoptaget i Folketinget omtrent samtidig med Arbejderens relancering. Hvis det såkaldte ejerskabskriterie fastholdes, kan det få fatale konsekvenser for Arbejderens skrøbelige økonomi, som hverken har store aktionærer eller annonceindtægter at læne sig op ad.

- Uanset udfaldet har vi ikke tænkt at lægge os ned og give op. I dag sidder nogle få store koncerner tungt på de danske dagblade, og hvis den seneste tids forlydender, om at JP/Politiken vil opkøbe Berlingske Media, bliver til virkelighed, vil det betyde en yderligere monopolisering. I den situation er der mere end nogensinde brug for kritiske medier, der kan sætte en alternativ dagsorden. Det ansvar er Arbejderen parat til at løfte, slutter Birthe Sørensen.