Både beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og transportminister Benny Engelbrecht tror på, at der med blandt andet bøder og skærpet tilsyn vil blive rettet op på de elendige og til tider livsfarlige arbejdsforhold på byggeriet af Storstrømsbroen.

Det er min klare forventning, at virksomhederne retter op, og at de sætter målrettet ind i forhold til den forebyggende indsats, så de ansatte kan gå trygt på arbejde.
Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister

Det kom frem onsdag, da der var samråd om arbejdsforholdene på det statslige milliardprojekt. Siden dets start i september i 2018 har der været i alt 26 arbejdsulykker.

– Det er min klare forventning, at virksomhederne retter op i forhold til de alvorlige reaktioner, der er givet fra Arbejdstilsynets side, og at de sætter målrettet ind i forhold til den forebyggende indsats, så de ansatte kan gå trygt på arbejde, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Han tilføjede, at det naturligvis skal have konsekvenser, når Arbejdstilsynet finder overtrædelser af arbejdsmiljøloven, især overtrædelser af alvorlig karakter.

Fra Transportminister Benny Engelbrecht lød det:

– Vejdirektoratet har en lang erfaring med at gennemføre store og komplekse anlægsprojekter på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde som bygherre, og jeg har derfor stor tillid til, at Vejdirektoratet vil sikre, at også dette projekt gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt set fra et bygherresynspunkt.

Antallet af ulykker steg i 2020

Benny Engelbrecht forklarede, at Vejdirektoratet – som konsekvens af en stigning i antallet af ulykker fra 2019 til 2020 og en stigning af påbud fra Arbejdstilsynet for brud på arbejdsmiljøloven i sidste kvartal af 2020 – har styrket tilsynet med arbejdsmiljøet på byggeriet:

– Vejdirektoratets styrkede tilsyn giver blandt andet mulighed for at stoppe arbejdet, give advarsler og bortvise. De arbejdsmiljøtiltag, som Vejdirektoratet har iværksat i 2020, har de kunnet se en god effekt af, og dér, hvor udviklingen er gået den forkerte vej, dér har Vejdirektoratet strammet op i form af et skærpet tilsyn.

Det var Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten, der havde kaldt ministrene i samråd. Ifølge ham for femte gang siden brobyggeriets start.

– Arbejdsforholdene på Storstrømsbroen er stadig ikke i orden. Arbejdstilsynet har reageret med hele 140 alvorlige påbud og forbud på det offentlige milliardbyggeri og betegner arbejdsmiljøet som livsfarligt, sagde ordføreren og uddybede:

– Ifølge Arbejdstilsynets tilsynsførende, der har været på kontrolbesøg på Storstrømsbroen, har bygningsarbejdere blandt andet været i fare for "død", "knoglebrud" og "amputering".

Christian Juhl efterlyste ministrenes holdning til de nuværende arbejdsmiljøforhold på byggeriet.

– Og så vil jeg høre, hvilke konsekvenser det skal have, at Arbejdstilsynet kalder arbejdsmiljøet for livsfarligt? For det tredje så vil jeg gerne vide, om ministeren stadig har tillid til, at det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture kan gennemføre byggeriet forsvarligt? Og endelig hvad ministeren vil foretage sig, når arbejdsulykker på byggeriet ikke anmeldes?

Syv ulykker er ikke anmeldt

Med det sidste spørgsmål henviser Christian Juhl til de bygningsarbejdere, der har fortalt til Fagbladet 3F, at deres arbejdsulykker ikke blev anmeldt, som de skulle, og at de frygter, at endnu flere ulykker er gået under radaren.

På samrådet fortalte Peter Hummelgaard, at Arbejdstilsynet sammen med Vejdirektoratet har lavet en opgørelse. Den viser, at syv arbejdsulykker ikke er blevet anmeldt til myndighederne, som de skal ifølge lovgivningen. Dertil kommer ulykker anmeldt for sent eller af en fagforening.

– Lad mig i forlængelse heraf slå fast, at arbejdsulykker skal anmeldes, og det er arbejdsgivers ansvar, at det sker. Det er derfor uacceptabelt, når en betragtelig del af ulykkerne ikke bliver anmeldt korrekt og således først kommer til Arbejdstilsynets kendskab måneder senere, sagde Peter Hummelgaard.

Arbejdstilsynet og Vejdirektoratet er blevet bedt om at indskærpe over for virksomhederne på brobyggeriet, at de skal overholde lovgivningen.

– Arbejdstilsynet vil derudover vurdere, om de syv ikke-anmeldte ulykker skal undersøges nærmere, og om de giver anledning til yderligere over for de pågældende virksomheder, tilføjede Peter Hummelgaard.

Minister: Bødestraf kommer til at virke

Ud over påbud og forbud for brud på arbejdsmiljøreglerne, så har Arbejdstilsynet frem til 8. januar 2021 reageret på 29 sager, hvor der kan være grundlag for at give bødestraf for overtrædelser.

– Af disse er 15 sager afsluttet med en bøde. Af de resterende sager er syv henlagt, da der ikke var grundlag for bødestraf, og syv er fortsat i proces hos enten Arbejdstilsynet eller politiet, oplyste Peter Hummelgaard.

Ifølge ham giver de skærpede bøder ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om med arbejdsmiljøaftalen for 2019, mulighed for at slå hårdere ned på alvorlige og gentagne overtrædelser.

– Konkret har bødeskærpelserne dog endnu ikke påvirket bøderne i 2020 på Storstrøms-byggeriet, sagde ministeren og forklarede:

– Det skyldes blandt andet, at der i 2020 kun er færdigbehandlet seks overtrædelser, som har resulteret i bøder. Bødeskærpelserne forventes at få en tydelig effekt i 2021, hvor der også træder en yderligere bødeskærpelse i kraft.

Gør som i Sverige

Bøderne ligger fra 30.000 kroner op til 87.500 kroner, og det er alt for lidt, mener Christian Juhl:

– Tror ministeren, at entreprenører med tæt tilknytning til mafiaen og i øvrigt har korrupte ansatte nede i Italien regner det for noget? Det tror jeg ikke. Det er godt, bøderne stiger, men i Sverige har de bøder, der er op til otte gange større end de danske. Så begynder det at ligne noget og kan mærkes.

Vi er bekymrede for, hvad det helt præcis er, der sker. Meget tyder på, at der er forhold, der slet ikke er i orden.
Anne Honoré Østergaard, Venstre.

Begge ministre understregede flere gange, at det skal være trygt for alle at gå på arbejde, og at det er vigtigt at forebygge og undgå enhver ulykke.

– Når det er sagt, så er det også værd at bemærke, at antallet af ulykker på Storstrømsbroen skal ses i sammenhæng med antallet af arbejdstimer, sagde Benny Engelsbrecht.

Han medbragte tal fra Vejdirektoratet, der viste, at gennemsnittet for arbejdsulykker på Storstrømsbyggeriet i 2019 lå på 11,4 ulykker per million arbejdstimer.

– Tallet steg i 2020 til 21,2 ulykker per million arbejdstimer. Det er selvfølgelig ikke godt, men det ligger stadig under gennemsnittet for danske arbejdspladser, der er på 23,5 ulykker per million arbejdstimer, sagde Benny Engelbrecht.

Venstre er også bekymret

Ordføreren fra Enhedslisten er ikke alene om at være bekymret over arbejdsforholdene på brobyggeriet. Venstres arbejdsmiljøordfører, Anne Honoré Østergaard, sagde, at Venstre ville have indkaldt til samrådet, hvis ikke Christian Juhl havde gjort det.

– Vi vil egentlig gerne følge det her meget tæt. Vi er bekymrede for, hvad det helt præcis er, der sker. Meget tyder på, at der er forhold, der slet ikke er i orden, sagde Anne Honoré Østergaard.

Venstre har fået henvendelser og hører også historierne om dårligt psykisk arbejdsmiljø, og at arbejdsulykker ikke bliver anmeldt.

– Det er problematisk. Jeg har sagt det før, og gør det nu igen: Når Venstre og Enhedslisten mener noget sammen, så er det nu man bør lytte.

Totalentreprenøren bliver

På samrådet gentog Christian Juhl, at tiden er kommet til at trække en streg i sandet og sætte den italienske totalentreprenør fra bestillingen.

>>LÆS OGSÅ: Ø: Stop byggeriet af Storstrømsbroen, indtil sikkerheden er på plads

Omvendt har de to S-ministre tillid til, at Vejdirektoratet som bygherre i samarbejde med virksomhederne kan gennemføre projektet sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De mener, at blandt andet det skærpede tilsyn, som Arbejdstilsynet og Vejdirektoratet har sat i værk, sammen med brugen af bøder og ledelsens mulighed for i særlige situationer at standse arbejder vil gøre det mere sikkert at arbejde på brobyggeriet.

>>LÆS OGSÅ: Udenlandske firmaer dominerer opførelsen af Storstrømsbroen

Den danske stat har bevilget 2,1 milliarder kroner til broen, der forventes at stå klar til biler og tog i 2024.