26 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Finanskrisen forfra

Blogs

Frank Aaen
Statsrevisor, økonom, tidligere MF for Enhedslisten
Født 1951. Uddannet økonom (cand.oecon.) fra Aalborg Universitet. Tidligere medlem af Folketinget og finansordfører for Enhedslisten. I dag udpeget som statsrevisor. Tidligere redaktør for DKP's daværende avis Land & Folk.
Blogindlæg af Frank Aaen
lør. 20. feb - 2021
lør. 07. nov - 2020
søn. 20. sep - 2020
man. 10. aug - 2020
lør. 30. maj - 2020

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 15. januar, 2015, 15:12:32

Finanskrisen forfra

Bankerne er ved at bygge op til næste krise. De benytter sig igen af nogle af de fiksfakserier, der var med til at gøre finanskrisen så alvorlig i Danmark. Det en politisk opgave at sikre, at det ikke sker.

DR bragte mandag en dokumentar – Finanskrisen forfra – der viser, at bankerne intet har lært af krisen: De er tværtimod ved at bygge op til den næste krise.

Desværre er det ikke overraskende, at bankerne stadig opfører sig mere grådigt end ansvarligt. 

Hovedpersonerne i udsendelsen var en spekulant og Spar Lolland. Jeg må indrømme, at jeg selv var kunde i den bank. Vi havde flyttet bankforbindelsen til Min Bank, ejet af fagbevægelsen. Den blev så solgt til islandske Eik-bank, der gik konkurs, og derefter overtaget af Spar Lolland, et tilforladeligt navn, men den gik også konkurs. Vi endte derfor i Jyske Bank, som vi er flyttet fra på grund af deres brug af skattely og høje gebyrer. Bare det som en indledning til at vi alle rammes personligt og samfundsmæssigt, når banker spekulerer, som det skete med Danske Bank i spidsen. Statsgarantier reddede Danske Bank, gevinsten scorer aktionærerne, der i stedet for konkurs og værdiløse aktier har scoret en enorm gevinst.

Det skræmmende  er, at bankerne er i gang med kreative forretninger igen. De dårlige lån skjules, og de leger igen med dem, der er kendte som spekulanter. Flere af dem, der var med i 80'erne og 90'erne s finanskrise og væltede banker, som bidrog til finanskrisen i sidste årti, er der igen, for tredje gang, godt hjulpet af bankfolk, der ser mere på deres indtjening og med udsigt til bonusudbetalinger tager enorme risici i jagten på fortjeneste.

De får en enorm månedsløn, håber på store fortjenester til dem selv - men regner også med samfundets hjælp, hvis deres spekulationer står fejl. Sådan er det jo gået de andre gange, senest med milliarder som statslige garantier og indskud, tidligere med enorme ulovlige skattefradrag..

Spekulanten i dokumentarer er Carsten Rise, der havde et ejendomsemperium for milliarder og var blandt de 50 rigeste i Danmark. Ham har bankerne hjulpet i gang igen. Mens syge og arbejdsløse bare får hammeren og mister al forsørgelse, ser vi en stribe eksempler på, at spekulanterne fortsætter et luksusliv og låner til nye spekulationer.

Det er meget bekymrende, at banker også efter krisen benytter sig af nogle af de fiksfakserier, der var med til at gøre finanskrisen så alvorlig i Danmark. Desværre er det ikke overraskende, at bankerne stadig opfører sig mere grådigt end ansvarligt. Derfor er det en politisk opgave at sikre, at bankerne ikke baner vej for næste krise.

Der er kommet en lang række nye regler, der betyder, at hvis en af de store banker herhjemme spekulerer i udlandet, gemmer tvivlsomme lån af vejen hos spekulanter, som vi så det i dokumentaren, og igen kommer i krise, så er det skatteyderne, som løber risikoen. De store banker har fået den forsikring af staten, at de er for store til at gå ned. Derfor garanterer staten. Det er jo næsten at opfordre til uansvarlig bankdrift.

Er banker for store til at samfundet kan lade dem gå konkurs, så er løsningen ikke flere statsgarantier, hvor skatteyderne skal træde til. Så er løsningen, at splitte dem op, så spekulation og eventyr kan få den konsekvens, at banken går ned, og aktionærerne får  tabet. Det er den eneste metode til at sikre, at regningen ikke ender hos skatteyderne.