Det vigtigste i de kommende finanslovsforhandlinger bliver arbejdsløsheden. De arbejdsløse, der mister deres ret til dagpenge, og dem der henvises til lav kontanthjælp.

Regeringens udsagn om beskæftigelse og arbejdsløshed holder ikke for en nærmere prøve.

Regeringen påstår, den har skabt forsørgelse til alle, der mister dagpengeretten efter afkortningen af dagpengeperioden. Og ja, nogle lappeløsninger er gennemført efter hårdt pres fra Enhedslisten (udvidet ret til kontanthjælp), men regeringen glemmer, at der allerede i slutningen af året er arbejdsløse, der mister retten til lappeløsningen og står helt uden forsørgelse.

Det passer derfor ikke, at man har sikret forsørgelse til alle dem, der mister dagpengene på grund af dagpengereformen. 

Mindre arbejdsstyrke

I sit forsvar for ikke at gøre noget siger regeringen, at det er bedre at sikre job end at forbedre dagpengereglerne. Rigtigt, men så skab flere arbejdspladser. Det hævder regeringen, at den har gjort, men desværre. Det passer heller ikke. Målt i antallet af udførte arbejdstimer er det ikke sket nogen vækst, tallet går lidt op og ned, men der er på intet tidspunkt nogen væsentlig stigning, og ser man over de senere år, er der mere tale om et fald.

Regeringen bruger altid tal for beskæftigelsen målt i antal personer. Så er beskæftigelsen vokset. Men når antallet af arbejdstimer ikke er vokset skyldes det, at der er kommet flere deltidsansatte, primært er flere studerende kommet i arbejde. Det er fint, men det skal ikke misbruges til at påstå, at beskæftigelsen generelt er vokset. Der er ikke sket nogen vending. Det er også derfor væksten i BNP slæber sig af sted.

Når det gælder udviklingen i arbejdsløsheden, siger regeringen, der er sket et stort fald. Men det skyldes altså ikke stor vækst i beskæftigelsen. Når arbejdsløshedsprocenten falder, skyldes det, at arbejdsstyrken er blevet mindre, og mange er faldet ud af statistikkerne. Så er det jo klart, at procenten bliver mindre, selv om beskæftigelsen ikke stiger.

Voldsom opstramning

Regeringens udsagn om beskæftigelse og arbejdsløshed holder ikke for en nærmere prøve, men fremføres alligevel igen og igen som argument for ikke at ændre dagpengereglerne.

Det forslag til finanslov, der er fremlagt, gør tilmed problemerne værre. Finansministeren mener, det går så godt, at det er i orden at stramme op i økonomien. Stramme op betyder mindre beskæftigelse, og opstramningen er voldsom, den såkaldte finanseffekt er på minus 0,4 når flerårige effekter medregnes. Det er en opstramning, der koster måske 15.000 arbejdspladser. 

Denne stramning skyldes ikke mindst skattereformen, der gav skattelettelser til de rige og til erhvervslivet, altså flyttede penge fra velfærden over til dem, der har mest. Denne omfordeling giver ikke alene mindre velfærd, den giver også færre arbejdspladser. Det skal rulles tilbage.

I finanslovsforhandlingerne bliver dagpengespørgsmålet og dem, der er ramt hårdt af regeringens reformer, afgørende, men der skal også sikres en finanslov, der øger beskæftigelsen gennem mere velfærd og fremmer den grønne omstilling.