Ejendomsvurderingen har sejlet i årevis. Det er skidt for statskassen, og det er skidt for boligejerne.

Torsdag behandlede Statsrevisorerne endnu en beretning fra Rigsrevisionen om Skatteministeriets arbejde med en ny ejendomsvurdering. Konklusionen var blandt de skarpeste.

Tankegangen var helt åbenlyst: Jo flere fejl og kritikker af systemet, jo nemmere ville det være at fjerne det. Det var den kyniske måde at tænke på.

Skiftende skatteministre har lovet, at nu blev problemerne løst, men Statsrevisorerne noterer, at man med stor alvor ser på, at Skatteministeriet ”ikke har gennemført de initiativer, som skatteministeren tidligere har stillet Statsrevisorerne i udsigt.”

Og videre: At projektet med ejendomsvurderinger ”er et stort, væsentligt og risikofyldt projekt, som bør styres med en langt højere grad af professionalisme og sikkerhed, end det hidtil har været tilfældet.”

Det er for Statsrevisorerne en meget kraftig sprogbrug.

Nye ønsker om bevillinger

Indtil videre er der bevilget 4,7 milliarder kroner til projektet, men det går skidt, senest understreget af at den ansvarlige direktør for projektet, Andreas Berggreen, med øjeblikkelig virkning er fratrådt, og der er annonceret yderlige forsinkelser.

Og der er nye ønsker om bevillinger på vej. Her er der stor brug for opmærksomhed.

Om tidligere bevillinger givet i Finansudvalget har Statsrevisorerne skrevet, at ansøgninger til Finansudvalget om bevillinger ”har været baseret på udokumenterede skøn og forudsætninger.” Og om den seneste bevilling, der blev givet sidste år, har man givet ufuldstændige oplysninger om projektets fremdrift.

Kort sagt: Skatteministeriet har fået milliarder på et for Folketinget uklart grundlag. Finansudvalget bør nok være helt på dupperne, når det næste ønske om en merbevilling som bebudet kommer til behandling.

Bevidst forfald

Det igangværende projekt startede i 2014 med Benny Engelbrecht (S) som minister. Han blev dog kort tid efter (ved regeringsskiftet) erstattet af Karsten Lauritzen (V), der i næsten fire år havde ansvaret for projektet.

Det sidste år er det Morten Bødskov (S), der har ansvaret, men ansvaret går i virkeligheden længere tilbage, nemlig til dengang man lod det gamle vurderingssystem forfalde, selv om man vidste, at det gav forkerte resultater.

I 2012 kom Rigsrevisionen og Statsrevisorerne med en skarp kritik af udviklingen og ministeriets mangelfulde indsats: ”på trods af at man siden 2003 har haft viden om kritiske problemer på området”, og ”at kvaliteten af SKAT's vurderingsarbejde har været faldende over årene.”

At dette forfald skete under Venstre-skatteministre var ikke tilfældigt. Som Rigsrevisionen skriver lige efter skiftet til den S-ledede regering i oktober 2011: ”Den tidligere regering udtrykte politisk ønske om at afskaffe ejendomsvurderingen”. Og: ”Ifølge Skatteministeriet var det ikke muligt at styrke ejendomsvurderingsområdet i perioden 2008 til 2011, da der i denne periode var politiske ønsker om at ændre eller afskaffe vurderingen af ejendomme.”

Forfaldet var bevidst med det mål at afskaffe ejendomsvurderingen, på samme måde som Venstreregeringen indførte et skattestop på dette område.

Politisk mål at skabe kaos

Det er altså et klart politisk mål, der har startet det kaos, vi ser i dag. Den mest ansvarlige for dette og den længst siddende minister er Venstres Kristian Jensen, der havde det mål helt at afskaffe vurderingerne og derfor lod det sejle.

Tankegangen var helt åbenlyst: Jo flere fejl og kritikker af systemet, jo nemmere ville det være at fjerne det. Det var den kyniske måde at tænke på.

Lige nu er vi tilsyneladende på vej ind i en ny boligboble, der gør det vanskeligt for nye at komme ind på boligmarkedet og modsat sikrer nuværende ejere store arbejdsfri indtægter.

I en sådan situation er det vigtigt med et effektivt vurderingssystem og tilhørende skattesystem, men det har åbenbart lange udsigter.