Det er ved at være et år siden, at regeringen den 11. marts for første gang ”lukkede Danmark ned”. Siden har vi levet med pandemien på krop og sjæl. Vores liv og færden er blevet dikteret på en måde, som vi ikke troede mulig.

Pandemien giver stof til eftertanke om fremtidens samfund, om et liv efter kapitalismen. Og det haster med at tage skridt i den retning.

For at markere årsdagen sender TV2 et tv-show på søndag den 7. marts i bedste sendetid. Med stilsikre Natasja Crone og folkekære Mikkel Beha Erichsen som værter skal vi møde danskere, der har gjort en forskel.

Showet sendes under overskriften ”Det bli’r godt igen” og sælges med et programindhold om, at vi ”mere end nogensinde har brug for at minde hinanden om, at vi heldigvis går mod lysere tider, og forhåbentlig vender vores normale liv også tilbage snart”.

Og det gør vi da. Går mod lysere tider. Vaccinerne udrulles – meget langsomt, med stort besvær og med mange forhindringer, der kunne have været undgået, hvis vi som folk selv havde haft kontrollen over vaccineproduktionen. Effektiv smitteopsporing, massetest og vacciner er omdrejningspunktet for at få lysere tider. Og det kan kun gå for langsomt.

Og hvis der med ”vores normale liv” menes fysisk kontakt, kys og kram, socialt samvær, fælles tilstedevær og foreningsliv – ja, så kommer normaliteten med garanti også på et tidspunkt. Måske med lidt indskrænkninger hist og pist. Men en form for normalitet vil blive genskabt.

Ny erkendelse

Det vil imidlertid være en illusion, hvis vi luller os ind i den tro, at ”det bli’r godt igen”, forstået som at alt igen bliver som før. At Danmark og verden efter et år eller to i en form for pandemisk undtagelsestilstand skulle kunne vende tilbage til en før-pandemisk tilstand – og gå videre derfra, som om intet eller kun meget lidt var hændt.

Sådan bliver det ikke. Sådan kan det ikke blive.

For pandemien har udstillet samfundets bedste og værste sider. Den har givet ny erkendelse. Den har lært dem, der vil lære nyt, noget essentielt om tilværelsen under kapitalismen.

For eksempel er det meget tydeligt, at samfund med en stor og velfungerende offentlig sektor klarer sig bedre end samfund, der er helt overgivet til jungleloven og enhver-er-sin-egen-lykkes-smed. Og at de samfund, hvor det er lykkedes at prioritere mennesker og sundhed før profit, har haft mest styr på pandemien.

Men det er også en kendsgerning, at pandemien rammer skævt, at den uddyber og tydeliggør klasseskel og uligheder, og at vi bestemt ikke sejler i den samme båd! I håndteringen af den er det borgerlige demokrati blevet udfordret, ligesom de i forvejen meget aktive højrekræfter forsøger at udnytte utilfredshed og desperation til egen fordel.

Kapitalismen dumper i pandemi-test

Og hvad der ikke er mindre vigtigt: Vi har fået klasket direkte op i ansigtet, at det system, der behersker størstedelen af verden, det kapitalistiske, i den grad er faldet igennem og har dumpet i alle pandemi-tests. Når det virkelig gælder, kan den ikke løse de store sundhedsproblemer og slet ikke de samfundsproblemer, der følger i deres kølvand. Roulettespillet om vaccine er blot ét eklatant eksempel.

De mest fremsynede kræfter i den kapitalistiske verden har allerede i et stykke tid stillet sig spørgsmålet: Hvordan skal kapitalismen kunne fortsætte efter pandemien? Hvad kan der gøres for at forlænge den, når den nu i den grad har spillet fallit på verdensplan under pandemien? 

”The Great Reset” hedder kapitalejernes plan, som den er formuleret af det dagsordenssættende internationale World Economic Forum og dets formand Klaus Schwab. Det kaldes vækst, måske grøn vækst eller bæredygtig vækst eller offentligt-privat partnerskab eller genrejsning af forbruget. Men det er i sin essens kapitalens overlevelse og akkumulation, det handler om. En slags ”genstart kapitalismen”, så det hurtigst muligt kan sikres, at kapitalen akkumulerer.

Der er brug for at gå den stik modsatte vej. Den kapitalistiske produktionsmåde kan ikke fortsætte. Der er brug for delete og ikke reset. Den måde, som produktionen er indrettet på i industri, landbrug, transport og andre sektorer, den måde tilværelsen er indrettet, den måde demokrati og indflydelse fordufter, og den måde som forbruget løber løbsk – intet af dette kan fortsætte som i dag.

Fremtidens samfund

Pandemien giver således stof til eftertanke om fremtidens samfund, om et liv efter kapitalismen. Og det haster faktisk med at tage skridt i den retning.

Menneskeheden står i en situation, hvor der med sikkerhed kommer flere pandemier, hvor livet på Jorden trues af biodiversitetskrise, og hvor klimaforandringer allerede i dag river livsgrundlaget væk under folk i flere af verdens regioner. Mennesker og natur er bundet sammen i et skæbnefællesskab, som det er op til os at tage vare på.

Kun sådan kan vi sikre, at det virkelig bli’r godt!