27 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Velfærdsaftalen fra 2006 forhindrer nytænkning

Blogs

Mona Striib
Mona Striib, Forbundsformand FOA

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Lørdag, 14. november, 2020, 05:50:54

Velfærdsaftalen fra 2006 forhindrer nytænkning

For at tænke nyt og sikre vækst i den offentlige velfærd er det nødvendigt at diskutere de bærende elementer i den nuværende økonomiske politik, herunder velfærdsaftalen fra 2006.

Finanslovsforhandlingerne er skudt i gang, og med tilhørende drøftelser er det meget magtpåliggende for FOA endnu engang at sætte fokus på velfærdsaftalen fra 2006, som stadig har et snærende bånd rundt om muligheder for at tænke nyt.

Vi snakker nu anden-generationsreformer. Det gør vi vel i lyset af, at det IKKE har virket at straffe dem, der lå i bunden. 

Der skal forandres i tide.

Vi er naturligvis glade for, at der lægges op til, at der skal være plads til udfordringer med den demografiske udvikling og dermed vækst i økonomien til offentlig velfærd.

Men det lyder som om, at saldokravet, serviceloft, "bøderegimet" og budgetloven i sin helhed fastholdes. Det er katastrofalt. 

Sæt det lange lys på

Hvis vi skal være i stand til at spille med i nærhedsreformen, ændre på hele ældreområdet, rekruttere nye og uddanne nok, sikre minimumsnormeringer, løfte psykiatrien, holde fast i hygiejnedagsorden og – og – og – listen her er vældig lang – så skal der flerårige budgetter til, bøderne for at overskride budgetterne skal fjernes, der skal lempes på saldokravet, og så kommer vi ikke udenom, at en del af de skattelettelser, der er strøet ud med bred hånd, skal rulles tilbage.

Vi er stadig midt i en sundhedskrise, en sundhedskrise som desværre ser ud til at vare ved et stykke tid endnu. Der er vist heller ingen tvivl om, at økonomien verden over og også i Danmark bliver spændt hårdt for i de kommende år.

Det gør det ikke mindre vigtigt at sætte det lange lys på.

Regneregimet på spil

Vi snakker nu andengenerationsreformer. Det gør vi vel i lyset af, at det ikke har virket at straffe dem, der lå i bunden. Stramningerne på hele det sociale område har blot øget uligheden. Regneregimet i arbejdsudbud har ind imellem taget groteske former, eksempelvis i debatten om cigaretpriser.

Når vi i FOA tager det lange lys på, så har vi et klart bud på, at vi skal diskutere:

  1. Udviklingen i den danske og internationale samfundsøkonomi og ikke mindst det man kan kalde de dominerende tilgange til den økonomiske politik, herunder fremtiden for de bærende elementer i den nuværende økonomiske politik (velfærdsaftale, genopretningspakke, tilbagetrækningsreform med videre.)

  2. Velfærdsøkonomiens store udfordringer de kommende 5-10 år som langtfra er dækket ind under demografitilpasninger.

Og så gid fanden have CORONA!

Pas på velfærdssamfundet og hinanden.