Indtil videre har covid-19 ikke ramt gadefolket hårdt. Heldigvis. For mange er særligt udsatte, hvis de bliver smittet, og har samtidig meget begrænsede muligheder for at beskytte sig selv.

Nogle med adgang til regeringen må nu spørge, hvad man fra centralt hold vil gøre for dem med størst hjælpebehov.

Tilbage i marts efterspurgte jeg her, at der kom målrettede anbefalinger og retningslinjer for coronaindsatsen, når det gælder de mest udsatte. De kom aldrig.

Så sent som ved skærpelserne af kravene om mundbind var Gadejuristen sammen med andre civilsamfundsorganisationer igen nødt til selv at lave målrettet information til de mest udsatte. Myndighederne gør det ikke.

Gadefolket blev glemt i nedlukningen

Den har været gal, lige siden epidemien ramte os. Selvom både statsministeren og socialministeren allerede ved nedlukningen den 11. marts understregede, at socialområdet udgjorde en kritisk funktion og derfor opretholdes, blev en lang række tilbud lukket ned i alle dele af landet.

Det ved vi, også fordi Gadejuristen sammen med brugernes egne organisationer har spurgt hjemløse, stofbrugere og andre gadefolk om deres forhold under covid-19. Fire ud af fem oplyste, at væresteder eller andre sociale tilbud, hvor de plejede at opholde sig, blev lukket helt eller delvist. Over halvdelen svarede i vores nationale undersøgelse, at det var sværere end normalt at få hjælp under nedlukningen.

En undersøgelse af Center for Rusmiddelforskning i forhold til den åbne stofscene på Vesterbro i København viser nu lignende tilstande.

Har myndighederne lært noget?

Med en ny bølge af såvel epidemi som nedlukning over landet, nu særligt i Nordjylland, holder vi nøje øje med, om man har lært noget.

Allerede nu ser vi begrænsninger i den offentlige transport, der kan gøre det vanskeligt eller umuligt for udsatte at bruge for eksempel behandlingssteder, væresteder samt skaffe sig fornødent forsørgelsesgrundlag.

Omvendt er der også set enkelte eksempler på nye tiltag og nye tilgange under epidemien, som vi bør holde fast i og ikke mindst udbrede i hele landet.

Nogle offentligt ansatte har udvist en ellers uset fleksibilitet for at finde løsninger på akutte problemer. I København tager læger for eksempel nu stofbrugere i medicinsk behandling direkte på gaden. Det har vi efterspurgt i mange år.

Selv har vi senest haft mulighed for sammen med Brugernes Akademi, SAND – De hjemløses landsorganisation og Mændenes Hjem at lancere en ny hjemmeside om retten til abstinensbehandling. Behandlingen af abstinenser vil oftest være helt afgørende for, at stofafhængige kan klare en indlæggelse eller isolere sig i forhold til covid-19.

Trods gode og klare fælles udmeldinger fra sundhedsministeren og socialministeren om vigtigheden af sikring af abstinensbehandling under epidemien må stofbrugere fortsat kæmpe umenneskeligt herfor. Ikke mindst i Nordjylland, hvor man altså lige nu kæmper særligt med at få epidemien under kontrol.

Hjælp til de mest udsatte nordjyder

I Nordjylland har det i mange år været særligt svært at være udsat med behov for abstinensbehandling og anden behandling. Det er forfærdeligt let at falde ud af behandlingen og meget svært at komme ind.

Dette knyttet til den så begrænsede lægedækning, ekstremt høje tærskler og et udbredt, massivt kontrolfokus, ikke mindst et overdrevent fokus på den så krænkende urinprøvekontrol, krav om dagligt fremmøde uanset lang transporttid og begrænsede offentlige transportmuligheder og dertil omfattende brug af sanktioner, herunder nægtelse af udlevering af ellers ordineret medicin og bortvisning.

Alt sammen med den følge at alt for mange af de mest udsatte nordjyder er overladt til det illegale stof- og medicinmarked. En rigeligt farlig cocktail allerede – og med covid-19 og den aktuelle nedlukning af landsdelen oveni selvsagt kun endnu mere farlig.

Der forhandles nu i Folketinget om hjælpepakker til Nordjylland. Nogle med adgang til regeringen må nu spørge, hvad man fra centralt hold vil gøre for dem med størst hjælpebehov, de mest udsatte nordjyder. Der er akut behov for hurtige svar.