I mere end 10 år har det været lovligt efter Serviceloven at tjene penge på de svageste ældre.

I 2003 blev fritvalgsordningen indført, hvilket betyder, at den ældre har ret til at vælge, om visiteret praktisk hjælp, omsorg og pleje leveres fra den kommunale hjemmepleje eller en privat leverandør, der er godkendt af kommunen. Det kaldes godkendelsesmodellen.

Ordningen med fast pris har været en god forretning for de fleste private firmaer. De har ikke skullet leve op til samme service og kvalitet, som kommunerne. Eksempelvis ikke krav om uddannet personale. Og så er der hele lønspørgsmålet med underbetaling af medarbejdere i firmaer uden overenskomst. På den måde er der blevet spekuleret i at tjene på de svage ældre. Vi har set eksempler på milliongevinster, der er ført ud af landet.

Jeg ser hellere mere velfærd til de svageste ældre end ideologisk udlicitering under dække af frit valg.

Modsat har kommunerne brugt rigtig mange ressourcer på bureaukrati og kontrol.

Fra april 2013 har kommunerne haft mulighed for at gøre brug af udbudsmodellen udover godkendelsesmodellen. Det betyder, at kommunerne kan indgå kontrakt med to eller flere leverandører for at spare. Et afgørende element er, at kommunerne kan være den ene leverandør.

Flere kommuner i Storkøbenhavn har allerede gjort brug af denne model. I fagforeningen har vi arbejdet aktivt for, at kontrakterne sikrer, at firmaerne skal levere hjælp, pleje og omsorg til borgerne med samme service og kvalitet, som kommunerne. Altså på lige vilkår, herunder blandt andet krav om uddannelse  og efteruddannelse.  Men også at medarbejderne har samme vilkår som ansatte i kommunerne.

Det er vigtigt, at kommunerne stiller krav om anvendelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention om arbejdsklausuler. Den tilsikrer en løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art inden for samme fag i den kommune, hvor arbejdet udføres.

På trods af arbejdsklausuler ser vi firmaer, som slet ikke lever op til denne forpligtelse. Det er baggrunden for, at vi i FOA har varslet konflikt overfor Cura Pleje A/S for at få overenskomst på området.

Firmaerne må simpelthen fyres, når de ikke lever op til de kontraktmæssige forpligtelser. Kommunerne, som har kontrolpligten, bliver nødt til at sikre, at firmaerne har indgået overenskomst eller få dokumentation for løn- og arbejdsvilkår, inden kontrakternes ikrafttræden.

Når firmaerne giver op eller går konkurs, som vi har set flere eksempler på, står kommunerne tilbage med ansvaret og regningen. Og de ældre bliver taget som gidsler.

Spørgsmålet er, om kommunerne i sidste ende sparer penge med de mange ressourcer, der bruges på hele udbudsprocessen og efterfølgende kontrolforanstaltninger.

Jeg ser hellere mere velfærd til de svageste ældre end ideologisk udlicitering under dække af frit valg.