Forud for det seneste kommunevalg var der tilfredshed med, at der blev givet flere løfter om forbedringer på ældreområdet.

Det er nu op til forhandlingerne om finansloven, om der bliver rettet op på ældreområdet.

Nu er der gået næsten et år efter valget og piben har fået en anden lyd. Der er i flere kommune lagt op til besparelser på ældreområdet i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

Der er to vigtige faktorer, der spiller ind i den proces, kommunerne er i gang med. Den måske største faktor er den, at de kommunale forvaltninger ikke er i stand til at udarbejde en sikker prognose for udviklingen på ældreområdet i egen kommune.

Giver bagslag

Det betyder, at politikerne ikke har den korrekte dokumentation til at træffe beslutninger i budgettet. Når de træffer beslutninger på et forkert grundlag, kan det desværre ramme de mest plejekrævende borgere i kommunerne.

Hvis man for eksempel yder rengøringshjælp hver anden uge vil et besparelsesforslag ofte gå ud på at ændre frekvensen til hver tredje uge.

Det er et eksempel på en besparelse, som i øvrigt kan blive til en ekstra udgift for kommunen. Prøv at forestille, hvad det betyder for en borger med sygdommen KOL, at der kun bliver gjort rent hver tredje uge.

Det bliver næsten stensikker en øgning af udgifter til behandling – og i værste fald en udgift til en plejehjemsplads.

Der er brug for en væsentlig genopretning af de kommunale prognoser for udviklingen på ældreområdet. De ældre lever længere. Der bliver mange flere ældre over 80 år. Der bliver i fremtiden flere borgere med kroniske sygdomme. Især demensområdet er i stigning, hvilket øger de kommunale udgifter.

Så generelt er der brug for en økonomisk oprustning på dette væsentlige velfærdsområde.

Både ved forhandlingerne mellem KL og regeringen og ved de seneste finanslove er der afsat yderligere midler til ældreområdet, men begge steder har området været undervurderet, og midlerne ikke været tilstrækkelige.

Generelt kan man sige, at besparelser på ældreområdet, uanset hvordan de gennemføres, vil betyde øgede udgifter på sigt.

Der er brug for investeringer i ældreområdet, hvis man vil holde udgifterne i ro – og det er vigtigt, at de midler, der afsættes, øremærkes ældreområdet, så de ikke forsvinder i kommunens øvrige drift.

Mangel på plejere

Den anden faktor, der spiller ind i forhold til hele ældreområdet, er spørgsmålet om menneskelige ressourcer. Allerede nu er der stor mangel på plejepersonale, en mangel der ikke umiddelbart ser ud til at blive mindre, set ud fra den demografiske udvikling, der viser, at antallet af ældre, der bliver plejekrævende, stiger.

Det hjælper jo ikke meget, at der er penge nok, men ingen til at udføre plejen. Kommunerne bør gøre mere for at uddanne plejepersonale. For at få tilstrækkelig til den nuværende pleje skal der uddannes mindst 10.000 årligt. Det nuværende personale bliver jo også ældre og flere forlader jobbet.

Det er nu op til de kommende forhandlinger om finansloven for 2019, om der bliver rettet op på ældreområdet, for det ser ud til, at kommunerne har nedprioriteret området i forbindelse med budgetterne for 2019.