Hvis aviserne står til troende, er de konservative blevet mere EU-skeptiske og vil sætte grænser for, hvad EU skal "blande sig i", når det gælder forholdene i Danmark.

"Total konservativ enighed om mere skeptisk EU-politik" kunne Politikens hjemmeside meddele lørdag den 28. september kl. 17.06. Det skete på baggrund af, at det konservative landsmøde i Tivoli umiddelbart forinden havde vedtaget partiets nye EU-program enstemmigt, mens kun nogle få undlod at stemme.

Skeptiske konservative?

Ved en hurtig gennemlæsning af programmet vil det for de fleste nok være vanskeligt at finde den store EU-skepsis. Men partiets EU-ordfører, Per Stig Møller, forsøgte alligevel at sælge budskabet: "Som det fremgår af programforslaget, så er vi for EU. Men vi er naturligvis ikke for alt, der vedtages af afgørelser i EU. Selvom vi er for EU og vil udvikle EU, så er der ikke noget galt i, at nogle føler sig mere skeptiske end andre. Vi konservative er jo skeptiske af natur".

"Skeptiske af natur"? Nå ja, det forklarer jo det hele! Faktisk er den eneste større ændring, at partiet ikke længere mener, at tiden er "moden" til en dansk tilslutning til Euroen. For som partiets EU-parlamentariker, Bendt Bendtsen, sagde i forbindelse med landsmødet: "Euroen er under ombygning, og vi kender ikke resultatet af det nye sæt spilleregler, man er ved at indføre. Derfor er det helt rimeligt, at vi ikke tager stilling, før byggestøvet har lagt sig".

Det skal erkendes, at der her er tale om en ændring. Væk er vrøvlet om, at "vi skal sidde med ved bordet" for at få indflydelse. Nu skal vi åbenbart først afgøre, om vi overhovedet vil deltage, når de andre har truffet alle beslutningerne. Realpolitisk er ændringen dog nok til at overse. Det handler mere om, at kunne læse meningsmålinger, som viser, at hvis der blev afholdt en folkeafstemning i dag, så ville det blive afvist af et overvældende flertal af den danske befolkning.

De konservatives og Venstres "EU-skepsis" ved sidste valg varede ikke længere, end til stemmelokalerne var lukket. Det kan enhver forvisse sig om ved at se på den politik, som de faktisk har støttet i EU-parlamentet i den forløbne periode.

Også Venstre – Danmark mest EU-begejstrede parti par exellence – forsøger for tiden at fremstå lidt mere kritisk overfor EU. Det første offer for den nye politik blev Jens Rohde, som skulle have været valgt til spidskandidat på partiets landsmøde sidste år. Det blev han ikke efter at have redegjort lidt for ærligt om, hvor EU er på vej hen, blandt andet på forsvarsområdet, og udtrykt sin helhjertede støtte til denne udvikling.

I stedet er armen blevet vredet rundt på partiet politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, som allerede har annonceret som en af sine mærkesager, at hun vil forsvare danske velfærdsydelser i EU. "Vi bliver hele tiden påvirket ude fra på godt og ondt af flere forskellige ting, herunder social velfærdsturisme, som sætter danske velfærdsydelser under pres", forklarede hun i forbindelse med partiets sommergruppemøde.

Et af problemerne ved at blive ældre er, at man let bliver mere kynisk. For man har jo set det hele før. Inklusive forsøget på at indfange EU-kritiske vælgere, for eksempel op til sidste EU-parlamentsvalg i 2009.

Det var dengang, hvor Venstres Rohde rejste land og rige rundt og forklarede, at han ikke skulle være EU’s repræsentant i Danmark, men de danske vælgeres repræsentant i EU. Og hvor den konservative Bendtsen brugte ufattelig meget tid på, at afvise tyrkisk medlemskab af EU – et spørgsmål, som hverken dengang eller nu står på den realpolitiske dagsorden.

Bekæmpelse af velfærdsturisme

Og nu lægger Venstre og Konservative sig altså i det samme spor op til næste års valg til EU-parlamentet i 2014. Under fanfarer om at ville bekæmpe velfærdsturisme og forsvare de danske velfærdsydelser og om at afvise en hurtig euro-afstemning vil de forsøge at opfange den stigende EU-skepsis i den danske befolkning.

Det lykkedes til dels i 2009 – og det kan ikke udelukkes, at det også lykkes i 2014, i hvert fald til dels. Så meget desto mere vigtigt er det, at oplyse om farerne ved den slags kopiprodukter.

For selvom de på overfladen ligner de originale, så holder de sjældent i længden. For eksempel varede de konservative og Venstres "EU-skepsis" ved sidste valg ikke længere, end til stemmelokalerne var lukket. Det kan enhver forvisse sig om ved at se på den politik, som de faktisk har støttet i EU-parlamentet i den forløbne periode.

Derfor må et godt råd lyde: Vogt jer for efterligninger!