Fra hele det politiske spektrum og fra de fleste økonomer og tænketanke har der længe hersket enighed om, at vi skal have en højere CO2-afgift, hvis vi skal reducere drivhusgasserne tilstrækkeligt for at indfri målsætningen om de 70 procents CO2-reduktion i Danmark i år 2030.

Hvis vi skal fastholde den folkelige opbakning til den grønne omstilling, så må uligheden ikke øges med en sådan reform.

Derfor er det meget positivt, at et bredt flertal i Folketinget, strækkende fra Enhedslisten til Venstre og Liberal Alliance, nu har taget en principbeslutning om at gennemføre en grøn skattereform indeholdende en generel CO2-afgift på tværs af hele det danske samfund og på tværs af brancher og sektorer, og dette på trods af en langvarig modstand fra store dele af erhvervslivet.

Men den endelige udformning af en sådan CO2-afgift afventer nu yderligere politiske drøftelser til efteråret, og vurderet ud fra de foreløbige udmeldinger så er der ingenlunde enighed om, hvor stor en sådan CO2-skat skal være, hvordan provenuet skal anvendes, og om der eventuelt er andre skatter, der skal justeres sideløbende.

Op med CO2-afgiften

For os i Klimabevægelsen er det dog helt essentielt, at en fremtidig CO2-afgift bliver hævet så meget, så den bliver reelt adfærdsregulerende for virksomheder og borgere.

Konkret skal en CO2-afgift frem mod år 2030 altså løftes fra det nuværende niveau på omkring 180 kroner per ton til mindst 1500 kroner per ton, sådan som Klimarådet anbefaler. En ny dansk kvotepris skal altså ligge væsentligt højere end den nuværende EU-kvotepris på omkring 188 kroner, som har vist sig helt utilstrækkelig til at sikre hastige CO2-reduktioner.

Det er ligeledes et krav, at en grøn reform skal være retfærdig. Hvis vi skal fastholde den folkelige opbakning til den grønne omstilling, så må uligheden ikke øges med en sådan reform.

De rigeste skal betale mest

Derfor skal de rigeste, dem med de største indtægter og de største forurenere betale mest, og lavtlønsfamilier skal kompenseres økonomisk, gerne gennem en øget grøn check.

En del af provenuet fra en forhøjet CO2-afgift bør tillige anvendes til at sænke de nuværende energiafgifter, bortset fra på benzin og diesel, hvilket også vil være med til at neutralisere den negative fordelingsvirkning af en CO2-afgift.

Den resterende del af provenuet kan indgå i de offentlige budgetter, hvorfra man kan anvende midler til at understøtte den grønne omstilling blandt de borgere og virksomheder, der tilvælger og investerer i grønne løsninger.

Kun i visse tilfælde kan en del af provenuet tildeles som et bundfradrag til de virksomheder, der er særligt udsatte for international konkurrence. I takt med at samfundet omstiller sig til et lavemissionssamfund, og statens indtægter fra CO2-afgifterne falder, så kan det offentlige øge beskatningen på andre former for forurening, på ressourceforbrug, på indkomstskatten eller via øget moms.