15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De unge fra Tahrir-pladsen gør status i fængslet

Tre år efter oprøret i Egypten

De unge fra Tahrir-pladsen gør status i fængslet

Lederne af de unge revolutionære, der for præcis tre år siden startede protesterne mod diktatoren Hosni Mubarak på Tahrir-pladsen i Kairo, er bag lås og slå i et land, hvor kun 19 ud af 53 millioner stemmeberettigede sagde ja til den nye forfatning i sidste uge.

I morgen er det tre år siden opstanden mod diktatoren Hosni Mubarak gik i gang på Tahrir-pladsen i Kairo og fik massiv medieomtale, da millioner egyptere på kort tid rejste sig i en folkelig opstand.

I dag er skuffelsen dog stor blandt de unge fra 6. april-bevægelsen, der slog de første telte op på Tahrirpladsen i januar 2011.

Undertrykkelse af frihedsrettighederne er vendt tilbage.
Ahmed Maher, 6. april-bevægelsen.

Militær og politi har arresteret 6. april-bevægelsens ledere og idømt dem flere år i fængsel. Det skete fem måneder efter militærets militærkup mod den folkevalgte præsident Mohamed Morsi den 3. juli sidste år.

Fra fængslet lyder kritik

En af de fængslede er medstifteren af 6. april-bevægelsen, Ahmed Maher. Han afsoner en dom på tre års fængsel sammen med to andre topledere fra bevægelsen for at arrangere protester mod det nye militærstyre og dets indsatte civile overgangsregering.

"Alt, hvad vi rejste os imod den 25. januar 2011, er tilbage - og dét i en endnu værre form end før”, skriver han i et udsmuglet brev, skrevet på toiletpapir.

Han giver ikke meget for den folkeafstemning om en ny forfatning, der i sidste uge - den 14-15. januar - sikrede militæret og regeringen et ja til en ny forfatning. Her stemte 98,1 procent ja til forfatningen, men valgdeltagelsen var blot 38,6 procent.

Ahmad Mahers forbrydelse var, at han arrangerede protester, der ikke blev anerkendt af myndighederne med henvisning til en ny protestlov, som parlamentet vedtog i november 2013 for at kvæle protester.

Protestloven gav ledende politiofficerer ret til at annullere, forsinke eller flytte protester. Den gav mulighed for at oprette "protest-fri" områder omkring offentlige institutioner som parlament, præsidentpalads og offentlige kontorer. Politiet kan bruge magt for at sprede protester, hvis de skulle blive "ikke-fredelige". Men i loven er det ikke det ikke klart defineret, hvad "ikke-fredeligt" betyder, så overordnede betjente kan på stedet vurdere situationen og skride ind.

"Tortur på politistationerne er tilbage, mens indenrigsministeriet fungerer fuldstændigt på samme måde, som under diktatoren Hosni Mubarak. Undertrykkelse af frihedsrettighederne er vendt tilbage”, skriver Ahmed Maher, ifølge dagbladet New York Times, der har set brevet.

Protestlov i praksis

Også unge i byen Alexandria mærkede i sidste måned, hvordan protestloven virker.  De unge havde samlet sig foran retsbygningen i byen i anledning en retssag om politiets mord på den unge Khaled Said den 6. juni i 2010. Et mord, der udløste de første protester mod Hosni Mubarak i januar 2011.

- En højtstående politiofficer sagde til os i megafonen, at dette var en ulovlig protest, og han gav os 10 minutter til at forsvinde. Men straks efter blev vi ramt af vandkanoner”, siger en anonym aktivist til Al-Ahram Online.

    MENA Solidarity Network rapporterer, at seks aktivister iAlexandria er blevet idømt to års straffearbejde for at bryde protestloven.

    6. april-bevægelsen mener, at protestloven fuldstændig udhuler de punkter i den nye aktuelle forfatning, der taler om at borgerne har "ret til at organisere offentlige møder og demonstrationer og alle former for fredelige protester". 

    2665 mennesker er dræbt

    14 menneskerettighedsgrupper er enige med 6. april-bevægelsens kritik. De udsendte den 3, januar en rapport om, at hele 2665 mennesker er dræbt i vold siden militærets kup den 3. juli. Det er mere end det dobbelte antal, der døde under omstyrtelsen af diktator Hosni Mubarak, oplyser en af grupperne, Arab Network for Human Rights Information.

    Rapporten oplyser, at tortur mod politiske fanger fortsætter "fra det øjeblik, de anholdes, under selve anholdelsen og under tilbageholdelsen i fængslet", står der. Rapporten fremhæver også vold mod pressen, og at man mellem 26. juni og 26. august 2013 havde optalt 112 tilfælde af overgreb mod pressen.

    Ni journalister blev dræbt, fem tv- eller radiokanaler blev lukket, og fire medierkontorer blev stormet i perioden, mens 13 kontorer blev ransaget, og udstyr og dokumenter konfiskeret, oplyser rapporten.

    Ifølge rapporten er det ikke kun Det Muslimske Broderskab, der forfølges.

    "Tilsyneladende reddede hæren folket ud af kløerne på Det Muslimske Broderskab. Men hvis vi undersøger sagen, vil vi opdage, at de tjenestemænd, der i øjeblikket har ansvaret for at forvalte staten, ikke afviger fra de handlinger, der blev begået af deres forgængere", lyder det i rapporten. 

    Det Muslimske Broderskab knuses

    Det Muslimske Broderskab blev forbudt den 25. december. Dets avis, "Frihed og retfærdighed", er lukket, mens indenrigsministeriet har åbnet tre telefonlinjer, så borgerne kan ringe ind og fortælle myndighederne om naboers og bekendtes politiske standpunkter, beretter Al Ahram Online og tilføjer, at mange kritikere kalder telefonlinjerne "stikker-linjer".

    I øvrigt er regeringen er klar til at overtage borderksabets skoler og siger, at det vil overtage driften af dets ​​hospitaler, sundhedscentre og udskifte imamer i dets moskeer. Den 16. februar skal ekspræsident Morsi for retten, anklaget for at "destabilisere" Egypten ved at samarbejde med Hamas i Gaza, Iran og Hizbollah-bevægelsen i Libanon.

    - Alle, der fremover deltager i protester, organiseret af broderskabet vil blive fængslet - op til livsvarigt fængsel. Ledere i broderskabet kan få dødsstraf for at arrangere demonstrationer, siger indenrigsministeriets talsmand Hany Abdel Latif.

    6. april-bevægelsen i selvransagelse

    Ahmed Maher og 6. april-bevægelsen har altid været kritiske overfor Det Muslimske Broderskab og den folkevalgte præsident Mohamed Morsi. Det er de stadig, Men det er tid til selvkritik, mener Ahmed Maher fra sin fængselscelle.

    "Det var en fejl at tage del i massedemonstrationen den 30. juni 2013, der opfordrede til at fjerne Morsi. Vi gik ikke på gaden for at militæret skulle gribe ind og fjerne ham, så de selv kunne komme til magten. Vi vil ikke benægte, at Morsi traf forkerte beslutninger, men det, der nu sker, er for alvor en tilbagevenden til det gamle regime", skriver Maher i brevet.

    6-april-bevægelsen var sammen med gruppen Tamarod fælles om protesterne fra den 30. juni til kuppet den 3. juli.

    Tamarod er politisk og økonomisk støttet af USA og EU. I december mødtes lederne af Tamarod således med EU's udenrigspolitiske chef, Christine Ashton i Kairo, mens netportalen Global Research kan afdække, at lederne af Tamarod i årevis har fået penge fra USA's udenrigsministerium.

    Glæde over forfatning

    27.000 valgobservatører fra hele verden – inklusive EU-lande – samt medlemmer af Tamarod - overvågede afstemningsstederne under folkeafstemningen om ny forfatning i sidste uge. 

    Selv om valgdeltagelsen var på beskedne 38,6 procent, udlægger regeringens talsmand, Salah el-Din Abdel Sadeq, det alligevel som en sejr, at "folket udskiftede Mohammed Morsis forfatning fra 2012".

    - Kun 1,9 procent stemte nej. Det beviser, at begivenhederne mellem den 30. juni-3. juli var en folkelig revolution. Det tilbageviser nej-sigernes argumenter, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Kan du lide, hvad du læser?

    Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
    rød journalistik:

    Abonnér

    eller giv et bidrag via


    87278


    24. jan. 2014 - 17:08   24. jan. 2014 - 17:15

    Egypten

    Anders Fenger
    Skribent
    Stramt militærstyre i Egypten
    • Egyptens nye forfatning blev vedtaget ved en folkeafstemning den 14-15. januar 2014.
    • Ifølge artikel 173 kan "civile blive retsforfulgt af militærdomstole".
    • En anden artikel lyder, at "forsvarsministeren skal være en officer", og at "Det Øverste Råd for de Væbnede Styrker skal godkende kandidaten".
    • Hæren skal godkende enhver afskedigelse af forsvarsministeren og godkende forsvarsbudgettet.
    • Artikel 77 i udkastet til forfatning fastslår, at alle fag kun skal repræsenteres af én fagforening.
    • Artikel 232 i den gamle forfatning fra 2012, der isolerede diktatoren Hosni Mubaraks NDP-parti politisk i 10 år og forhindrede partiet i at åbne partikontorer, skal helt fjernes.
    • Medierne skal beskytte "national enhed og samfundsmæssig fred".
    • "Politiske partier må ikke dannes på baggrund af religion, race, geografi eller sekterisme".
    • "Borgerne har ret til at organisere offentlige møder og demonstrationer og alle former for fredelige protester".
    • En protestlov fra 2013 forhindrer dog protester nær regeringsbygninger og bystyrers administrative kontorer.
    Egypten til valg
    • Mandag-tirsdag løber første runde af præsidentvalget.
    • Hvis ingen kandidat vinder over 50 procent i første runde, vil en anden runde blive afholdt i juni.
    • Tidligere hærchef, Abdel Fattah al-Sisi, stiller op. Han har et nært forhold til USA og har flere gange understreget det strategiske forhold til Washington.
    • Abdul Fatah al-Sisi er uddannet på et militærakademi i USA.
    • Den 3. juli 2013 stod Abdul Fatah al-Sisi i spidsen for et militærkup mod præsident Mohammed Morsi fra Det Muslimske Broderdskab, der i 2012  blev valgt med 51,7 procent af stemmerne.
    • Hamdeen Sabahi stiller op til præsidentvalget som eneste udfordrer til al-Sisi.
    • Sabahi er fra Karamapartiet og er socialdemokratisk orienteret med rødder i nasserist-bevægelsen, der hylder Egyptens tidligere præsident, Gamal-Abdel Nasser, der regerede fra 1956-70.