Politiets rydning af to protestlejre i Kairo i Egypten onsdag og de efterfølgende uroligheder har kostet mindst 278 mennesker livet. 

- Dette er ikke et forsøg på at sprede demonstranter, men en blodigt forsøg på at knuse alle modstandere af militærkuppet, siger Det Muslimske Broderskabs talsmand Gehad al-Haddad på Twitter.

Egyptens præsident, Mohamed Morsi, blev fjernet af et militærkup den 3. juli, ledt af general Abdul-Fattah al-Sisi.

Titusinder af egyptere har siden protesteret imod kuppet med centrum i to lejre på Nahda-pladsen i Kairo og Rabaa al Adawiyeh i Nasr City lidt udenfor hovedstaden.

Det nordafrikanske land er hastigt på vej ud i kaos og borgerkrig, mener den irske ekspert i internationale forhold, Finian Cunningham.

69 procent af alle egyptere er imod omstyrtelsen af præsident Mohamed Morsi.

- Egyptens militære ”strong-man”, general Abdul-Fattah Al-Sisi, leger med ilden, der helt kan opsluge landet i et inferno af blodsudgydelser, siger han til iranske Press Tv.

Abdul-Fattah al-Sisi står i spidsen for Det Øverste Militærråd (SCAF) og er samtidig forsvarsminister og vicepremerminister i den nye regering. Han er uddannet i USA og var tidligere Egyptens militær-attaché i Saudi-Arabien.

Det egyptiske militær har siden 1970'erne hvert år modtaget våben til en værdi af én milliard dollars fra USA. Siden kuppet - og med gårsdagens massakre - er mindst 282 civile dræbt i kampe – langt de fleste af dem tilhængere af den afsatte præsident.

Morsi blev valgt som præsident i juni 2012 med 51,7 procent af stemmerne. Han fik mandag forlænget sin fængsling med 15 dage.

- Abdul-Fattah al-Sisi kalder Morsi-tilhængerne "terrorister", der vil destabilisere Egyptens nationale sikkerhed. En sådan opflammende retorik af den formodede leder af det nationale Forsvarsråd kan skubbe Egypten - den arabiske regions folkerigeste land – ud i en borgerkrig, siger Finian Cunningham.

Finian Cunningham er agrokemi-ingeniør, men har i de senere år været journalist på aviser som det britiske The Mirror, Irish Times and Independent. I dag er han forfatter og kommentator. 

- Det forkastelige er, at general al-Sisi hengiver sig til hensynsløs demagogi for at dække over det faktum, at det er ham, der krænkede loven og forfatningen i sit land ved at genneføre et kup, siger Finian Cunningham.

I Tyrkiet, Syrien og Iran vokser bekymringen for situationen i Egypten. Den Afrikanske Union udelukkede Egypten fra sit vigtige Freds-og Sikkerhedsudvalg i juli, mens Organisationen af Islamiske Stater (OIC) med 57 medlemsstater  kræver Morsi løsladt.

- Vi er bekymrede for, hvad der sker i Egypten. Spekulationer om en mulig borgerkrig vinder momentum på daglig basis. En borgerkrig ville være en katastrofe med alvorlige konsekvenser, siger Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, ifølge Press Tv.

Ingen vestlige lande fordømmer kuppet og den nye regering. Derimod opfordrer stærke kræfter i nabolandet Israel til at anerkende kupmagerne.

- Jeg opfordrer den frie verden til at støtte den egyptiske forsvarsminister general Abdul-Fattah al-Sisi og de nye liberale, frisindede ledere som Mohamed ElBaradei, sagde Israels tidligere premierminister Ehud Barak mandag til tv-stationen CNN..

Han erkender, at Mohamed Morsi blev demokratisk valgt, men ”blev udkonkurreret af sit eget folk”.

- Der var frie valg, men det blev brugt som redskab til at føre landet i retning af et ekstremistisk kommunistisk regime, baseret på islamisk sharia, tilføjede Barak.

Ny regering 

I ugen efter militærkuppet i Egypten blev et magtfuldt Forsvarsråd nedsat bestående af general Abdul-Fattah al-Sisi, den nyudnævnte civile præsident Adli Mansour, samt indenrigs- og premierministeren. Den nye indsatte regering skal sidde i op til et år, hvorefter der skal vedtages en ny forfatning og afholdes nyt præsident- og parlamentsvalg. 

I forrige uge genansatte indenrigsministeriet de fyrede politifolk fra dén enhed i sikkerhedspolitiet, som blev nedlagt i ugerne efter Hosni Mubaraks fald i 2011.

Meningsmåling

Kort før onsdagens rydning af protestlejrene kom en meningsmåling, der antyder, at der ikke er folkelig opbakning til militærkuppet mod Morsi.

Meningsmålingen fra Egyptian Centre for Media Studies viser, at 69 procent af alle egyptere er imod omstyrtelsen af præsident Mohamed Morsi.

Kun omkring 25 procent af egypterne støtter Morsis fængsling, mens seks procent ikke vil udtale sig, skriver netportalen middleeastmonitor.com.

De nye tal sår tvivl ved oplysningerne om, at 22 millioner egyptere i maj-juni skrev under på et krav om at fjerne Morsi, eller at 27 millioner gik på gaden over hele landet den 30. juni med krav om hans afgang.

Tiltro

Ifølge Mamdouh Habashi fra ledelsen i Egyptens Socialistiske Parti var der dog tale om omfattede utilfredshed med Morsi – og slet ikke tale om et militærkup den 3. juli.

- Det egyptiske militær gjorde, hvad det var nødt til. Der var ingen anden mulighed, fordi millioner af mennesker ønskede Det Muslimske Broderskab væk fra magten, siger han til det tyske magasin Der Spiegels onlineversion.

Egyptens Socialistiske Parti indgår i Den Nationale Frelserfront, der samler borgerlige, kke-religiøse og venstreorienterede partier. Frontens leder Mohammed ElBaradei blev den 14. juli udnævnt til vice-præsident i Egypten.

Mamdouh Habashi forklarer, at ”folket i dag sammenligner Morsis regeringsperiode med en så simpel ting som købet af konserves”.

- Konserves formodes jo at kunne holde sig i fire år. Forestil dig at åbne en dåse efter et halvt år og konstatere, at indholdet er råddent. Hvad ville du gøre? Spise det, eller smide dåsen ud?

Mamdouh Habashi indrømmer, at ikke kun revolutionære fjernede Morsi, "men også medlemmer af Mubaraks gamle regime”.

- Koalitionen mod Morsi spændte fra venstreorienterede, liberale og nationalister til vigtige militære embedsmænd, siger han.

Fare?

Mamdouh Habashi føler ikke, at hærledelsen, der traditionelt har fået støtte fra USA, er en alvorlig fare. Emnet er ifølge ham til diskussion på venstrefløjen i øjeblikket.

- Jeg mener ikke, den militære ledelse har nogen interesse i rent faktisk at regere landet. Den vil foretrække at overlade det til andre. I 2011 havde de (hærledelsen. red) ikke andet valg end at reagere, fordi der var et magttomrum efter Mubarak-regimet, siger han. 

Hærledelsen (SCAF) styrede landet fra den 11. februar 2011 til 30. juni 2012 og indførte blandt andet strejkeforbud.

Mamdouh Habashi mener, at den nuværende overgangsregering er "et skridt fremad".

- Den midlertidige regering er helt klart ikke et produkt af revolutionen. Men den udgør stadig et stort spring fremad, fordi vi kan forvente, at den vil opretholde retsstaten. Og den består af eksperter, der virkelig forstår noget om økonomi, retfærdighed og landbrug. Jeg forventer, at de mest presserende problemer vil blive behandlet. Der er skabt håb igen - og det var der ikke noget af i Morsi sidste dage.