Først på ugen kunne DONG-direktør Henrik Poulsen afsløre, at energigiganten planlægger at fyre op mod 400 ansatte, selv om DONG-bossen tidligere på året annoncerede en ambitiøs strategiplan med milliardinvesteringer i grøn energi.
LÆS ARTIKEL: Energi-boss fyrer for profitten
Ifølge DONG-bossen fyrer DONG ansatte for at øge profitten, ikke for at sænke energipriserne. For det er nødvendigt at øge profitterne til "konkurrencedygtigt niveau", som Henrik Poulsen udtrykker det, hvis folketingsflertallets planer om en privatisering af DONG skal lykkes.
Sværvæger og godbid
DONG Energy er i dag en af Nordeuropas energi-sværvægtere. I dag er godt 80 procent af aktierne ejet af staten. Resten ejes af forskellige offentlige energiselskaber.
Nu tyder meget på, at der er ved at blive alvor med et udsalg af statens aktier i DONG Energy
Et salg af koncernen kan blive en godbid for eventuelle internationale opkøbere og være med til at fylde den slunkne statskasse. Derfor har der siden 2004 eksisteret en folketingsbeslutning om at sælge ud af statens aktier i DONG.
Nu tyder meget på, at der er ved at blive alvor med et udsalg af statens aktier i DONG Energy, så statens ejerandel kommer ned på 51 procent. I februar i år indgik partierne bag en tidligere aftale om at privatisere DONG en ny aftale, hvori det hedder:
"Parterne bekræfter samtidig, at det fortsat er hensigten at gennemføre et salg af aktier i DONG Energy A/S til en bred ejerkreds i tilknytning til en børsintroduktion af DONG Energy A/S, når forudsætningerne for et sådant salg er til stede."
Var det gået, som et flertal i Folketinget ønskede det i 2004, var DONG da også forlængst blevet privatiseret.
Privatisering gled i olien
I den tidligere aftale fra 2004 besluttede VK-regeringen sammen med Socialdemokraterne, SF, De Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne at lade selskabet børsnotere og derefter sælge 49 procent af aktierne i DONG.
Selv om staten dermed ville beholde markedsandelen, ville hensynet til de private aktionærer stille større krav til overskuddet i DONG. Det fik eksperter til at rejse tvivl om, hvorvidt en privatisering ville være til gavn for forbrugerne.
Salget blev dog først sat i bero, efter at statens egne rådgivere var kommet frem til, at staten ville tabe op mod 15 procent af DONGS værdi ved et salg. Det skyldtes blandt andet, at staten ville miste DONGS andel på 20 procent af alle koncessioner i Nordsøens olie og gas, der er bundet til udvindingsaftalerne.
For at bedre den fremtidige mulighed for privatisering af DONG fik Nordsøfonden, oprettet i 2005, derfor overdraget statsdeltagelsen i Nordsøkoncessioner udstedt fra og med 2005. Men DONG sidder stadig på koncessioner udstedt før da. Regeringen er dog i gang med et "serviceeftersyn" af alle udvindingsaftalerne, bortset fra aftalen med Mærsk, som regeringen har besluttet ikke at røre ved.
Beslutningen om at sælge ud af statens aktier i DONG var igen på dagsordenen i 2007, hvor regeringen forsøgte at køre beslutningen igennem som en ekspeditionssag i Finansudvalget. Det måtte regeringen dog opgive, da Enhedslisten stillede spørgsmålstegn ved lovligheden af den måde, både beslutningen om salget og selve salget skulle foregå på.
R skifter mening - igen
I slutningen af 2009 besluttede Folketinget med alle stemmer mod Enhedslistens, at DONG, der nu havde skiftet navn til DONG Energy, skulle børsnoteres. Beslutningen blev dog udsat nok en gang. Og efter at SRSF-regeringen kom til magten i efteråret 2011, meddelte De Radikales gruppeformand og finansordfører Marianne Jelved, at partiet ikke længere ville være med til at privatisere DONG Energy.
- Vi har skiftet mening, erklærede Marianne Jelved dengang.
Med den nye aftale synes De Radikale igen at have skiftet mening, og dermed er en privatisering af DONG Energy påny sat på dagsordenen.
Den seneste aftale er indgået som led i DONG Energys nye strategiplan om massive investeringer i havvindmøller og biomasse, som kræver en kapitaltilførsel på op mod 14 miliarder kroner. Ifølge aftalen kan det komme på tale at lade private aktionærer investere disse penge. Der er dog ikke truffet nogen endelig beslutning.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278