Et flertal i Folketinget afviste torsdag at oprette en uafhængig instans, som militære whistleblowere kan henvende sig til.
Whistleblowere er livsvigtige for demokratiet. Desværre bliver de svigtet i dag, og det synes jeg er trist for Danmark.
Nikolaj Villumsen (Ø)
Kun Enhedslisten selv og en enkelt løsgænger stemte for Enhedslistens forslag om en uafhængig instans, som skulle have støttet og hjulpet militære whistleblowere samt undersøge sager, hvor der er mistanke om, at dansk eller international lov er overtrådt.
Flere forslag i spil
Forslaget blev rejst i kølvandet på afsløringerne omkring Operation Green Desert i Irak, hvor danske soldater stiltiende overværede overgreb uden at gribe ind. Trods det klare brud på international ret er det kun den danske officer, der afslørede overgrebene, som er blevet retsforfulgt i sagen.
- Formålet med whistleblower-ordningen er at komme skandalesagerne i Forsvaret til livs og sikre, at de mennesker, der har modet til at stå frem med oplysninger, ikke står alene med deres sag og i værste fald bliver mærket for livet, lød det fra Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen, da han fremsatte forslaget i Folketingssalen.
Men da regeringen sidste år nedsatte et udvalg, som skal undersøge mulighederne for whistleblowerordninger for hele den offentlige sektor, kunne Enhedslisten ikke få opbakning til sit forslag.
- Det er mest hensigtsmæssigt, at vi afventer udvalgets arbejde, før vi tager stilling til, om der eventuelt skal oprettes en whistleblowerordning inden for Forsvaret, sagde forsvarsminister Nicolai Wammen (S).
Udvalget skal afslutte sit arbejde i efteråret 2014, men forsvarsministeren mener, at der allerede i dag er "en række muligheder" for at ansatte i militæret kan gøre opmærksom på ulovligheder og urimeligheder:
- De ansatte har flere muligheder for at påpege ulovlige eller urimelige forhold: De kan eksempelvis gå til deres overordnede, til Forsvarets Auditørkorps eller til Forsvarets Efterretningstjeneste, hvis de oplever misbrug eller strafbare forhold. Herudover har Forsvaret oprettet særlige hotlines og opfordret personalet til at henvende sig, argumenterede forsvarsministeren.
Kærgaard-sag utilfredsstillende
Forsvarsministerens indlæg fik Enhedslistens Nikolaj Villumsen på banen:
- Der er allerede et stort problem for de whistleblowere, der står frem i Forsvaret. Eksempelvis blev whistlebloweren Anders Kærgaard idømt ugebøder efter at han stod frem med en video, der viser at danske soldater ser på, mens uskyldige civile irakere bliver mishandlet under operation Green Desert, mens de ansvarlige ikke er blevet dømt. Tværtimod har Auditørkorpset droppet sagen mod oberst John Dalby - til trods for at man i Arbejderen kunne læse, at der findes andre officerer, der kan bekræfte Anders Kærgaards historie. Er det en tilfredsstillende situation?
Men forsvarsministeren afviste at kommentere sagen:
- Vi lægger op til at se på, om vi kan gøre mulighederne endnu bedre. Men det er ikke passende at gå ind i en konkret sag og kritisere Forsvaret for, at der ikke skulle være åbenhed og en vilje til at tage de her sager alvorligt, lød det fra Nicolai Wammen.
Røde ører
Udover forsvarsministeren var det kun Enhedslisten, der tog ordet under debatten.
Ifølge Enhedslisten viser forløbet omkring Operation Green Desert, at de kan koste dyrt for ansatte i militæret at fortælle offentligheden om ulovligheder. Partiet frygter, at der findes andre sager i stil med Green Desert, der ikke kommer frem i lyset på grund af de ansattes frygt for, hvad konsekvenserne kan være ved at fortælle om dem.
Nikolaj Villumsen mindede om, at regeringen i sit grundlag fra 2011 lovede, at man "vil sikre, at offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i orden – uden konsekvens for den enkeltes fremadrettede karrieremuligheder".
- Jeg håber, at der sidder nogle folketingsmedlemmer med rigtig røde ører, når I om lidt afviser forslaget fra Enhedslisten. Jeg mener, at forsvarets ansatte skal kunne fortælle om ulovligheder uden frygt for at miste jobbet og blive chikaneret, og det ville dette beslutningsforslag have sikret. Det skylder vi ikke blot de mennesker, der har modet til at stå frem, men også demokratiet. Danskerne har krav på at vide, om det danske forsvar handler i tråd med internationale konventioner og menneskerettighederne, når de befinder sig i konfliktområder rundt om i verden. Whistleblowere er livsvigtige for demokratiet. Desværre bliver de svigtet her i dag, og det synes jeg er trist for Danmark, sagde han, inden forslaget blev afvist med ni stemmer for og 95 imod.
Se hele debatten her:
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278