Skandalesagerne om operation Green Desert understreger, at ansatte i Forsvaret har særligt brug for beskyttelse mod forfølgelse, når de afslører magtmisbrug og lovovertrædelser.

Ordningen skal virke som en buffer mellem whistlebloweren og militæret.
Nikolaj Villumsen

Det mener Enhedslisten, som i denne uge fremlægger et forslag om en særligt skærpet whistleblowerordning for militæret.

Forslaget bliver fremlagt i kølvandet på afsløringerne om operation Green Desert, hvor den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard afslørede løgne og overgreb i Irak, men endte med som den eneste at blive dømt i sagen.

- Klapjagten på Anders Kærgaard viser, at det kan have endog meget store konsekvenser for whistleblowere, der har modet til at stå frem om strafbare forhold. Her ser vi, hvordan Forsvaret og Auditørkorpset jagter budbringeren i stedet for at undersøge de alvorlige afsløringerne af, at Danmark har været medansvarlig for mishandling af civile irakere, siger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen til Arbejderen.

Der er allerede flere forslag om rådgivende organer for whistleblowers i den offentlige sektor til debat i Folketinget. Men Villumsen peger på, at ansatte i forsvaret står i en særlig situation, fordi det er Forsvarets Auditørkorps, der undersøger anklager om strafbare forhold i militæret - og ikke politiet, som for alle andre offentligt ansatte.

- Det betyder, at vi har et system, der lukker sig om sig selv. Der er flere eksempler på, at Forsvaret og Auditørkorpset nægter at forholder sig til oplysninger om eksempelvis fangemishandling, som de får fra soldater, siger han.

Dertil kommer, at ansatte i militæret oftere vil være omfattet af tavshedspligt og at afsløringer kan være af meget alvorlige overtrædelse på grund af arbejdets karakter.

Enhedslisten ønsker, at der oprettes en uafhængig instans, hvor ansatte i Forsvaret kan henvende sig, hvis de har oplysninger, de mener er i samfundets interesse.

Instansen skal støtte og hjælpe dem, der står frem, men skal også kunne starte sager i tilfælde af brud på dansk eller international lov og levere disse videre til politiet eller Forsvarets Auditørkorps der kan lave undersøgelser og eventuelt rejse anklager mod de ansvarlige.

- Dermed kommer whistleblowerordningen til at virke som en buffer mellem den ansatte og militæret. Han eller hun sikres anonymitet og behøver dermed ikke at frygte hverken fyringer eller udstødelse fra fællesskabet på arbejdspladsen, og instansen er med til at sikre, at de vigtige sager ikke bliver fortiet, siger Nikolaj Villumsen.

Valgløfter

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, har forslaget med, når hun den 7. november deltager på Arbejderens, Amnestys og Transparencys konference om retssikkerhed for whistleblowers i Landstingssalen på Christiansborg.

>> LÆS MERE OM KONFERENCEN HER

Her er flere forslag i spil:

I 2009 fremlagde Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Radikale et fælles forslag om et rådgivende nævn, der skulle sikre offentligt ansattes ytringsfrihed. Partierne foreslog samtidig at indføre omvendt bevisbyrde i sager, hvor offentligt ansatte bliver fyret, forflyttet eller på anden vis udsat for sanktioner efter at de har afsløret problematiske forhold.

Forslaget blev forkastet i 2010, da de fire partier ikke havde flertal. Men nu, hvor de fire partier har flertal, har Enhedslisten bebudet, at partiet vil genfremsætte forslaget.

Regeringsgrundlaget

Regeringen lover i sit grundlag fra 2011, at den "vil sikre, at offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i orden – uden konsekvens for den enkeltes fremadrettede karrieremuligheder."

I sidste måned opfordrede den radikale retsordfører Jeppe Mikkelsen justitsminister Morten Bødskov til at nedsætte et udvalg, der skal finde ud af, hvordan en whistleblowerordning for offentligt ansatte kan skrues sammen.

"Vi er for tiden i Justitsministeriet i gang med at overveje, hvordan vi nærmere udmønter dette. Derudover har vi ikke mere at tilføje", skriver Justitsministeriet i en mail til Arbejderen.

Ministeriet ønsker ikke at oplyse, hvor langt man er kommet i overvejelserne, hvad de konkret består i eller om man har sat en deadline for overvejelserne.