Jeg har altid fundet det fascinerende, hvordan man med et billede kan fange essensen eller et fragment af en historie og samtidig udelukke al støjen rundt om.

Som den enlige demonstrant med anti-austerity skiltet, der holder pause ved siden af en massedemonstration i London, Bjarne Corydon, der præsenterer årets finanslov eller Helle Thorning-Schmidt på dagen, hvor hun sender  Danmark i krig, men samtidig er forsvindende lille i alle de blå magtsymboler.

I mine portrætter vil jeg gerne vise den styrke og trods, jeg ser i mennesker, som tager kampen op mod overmagten.

Kontraster

Generelt går jeg meget efter kontraster i billederne, efter at udstille modsætningerne i samfundet.

Mange af billederne viser magten, men samtidig hvor latterlig og poserende den kan være, som billedserien fra årets flagdag, som virker som om den er til ære for præster, generaler og ministre end for de soldater, der har været sendt ud og kom halve hjem eller slet ikke kom hjem.

De folk, der er på billederne, er ikke altid klar over modsætningerne, som den fattige bondekone i Bukarest, der er helt knuget af den katolske kirkes forgyldte magt, men stadig beder til den – eller de helt almindelige danskere, der tiljubler prinsesse Mary i dyrt designertøj i forbindelse med Folketingets åbning.

Portrætter

Som fotograf på Arbejderen møder man mange stærke og seje mennesker, som kæmper for at forandre verden. I mine portrætter vil jeg gerne vise den styrke, jeg ser i mennesker, der har været ude for noget barskt, men som tager kampen op mod overmagten trods store personlige omkostninger.

Det gælder Jessmin Begum fra Bangladesh, som organiserer tekstilarbejderskerne på fabrikken Rana Plaza, Ulla Jessing, der overlevede Holocaust og nu kæmper for palæstinensernes rettigheder, retsmedicineren Jørgen Lange Thomsen, der har undersøgt de irakiske fanger fra Operation Green Desert for eftervirksninger af tortur og whistlebloweren Anders Kærgaard, der gik fra en høj placering som efterretningsofficer i Forsvaret til at miste sin karriere og det meste af sin omgangskreds, da han afslørede dokumentation for danske soldaters medansvar for torturen.

Og det gælder min personlige favorit, portrættet af min mormor, som har arbejdet på min morfars gård, da hun blev gift som 17-årig, og som stadig står op hver dag klokken fem og morgenen og passer dyrene og jordene, selvom hun er fyldt 70. Jeg besøgte hende, da jeg var tilbage i Rumænien for første gang i flere år denne sommer.