14 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Folketingets åbning i billeder

Fotoreportage:

Folketingets åbning i billeder

Enhedslisten fik plads i Folketingets Præsidium, arbejdsløse dannede menneskekæde om Folketinget, Thorning varslede afstemning om retsundtagelsen, dansk-kurdere demonstrerede for Kobané. Se billederne fra en begivenhedsrig dag på Christiansborg.

FOTO: Andrea Sigaard
Bertel Haarder trækker helt historisk Enhedslistens navn til Folketingets magtfulde Præsidium og kontroludvalg ved Folketingets åbning i oktober.
FOTO: Andrea Sigaard
FOTO: Andrea Sigaard
FOTO: Andrea Sigaard
FOTO: NGN
FOTO: Andrea Sigaard
FOTO: Andrea Sigaard
FOTO: Alexander H. Zehntner
FOTO: Alexander H. Zehntner
FOTO: Andrea Sigaard
FOTO: Andrea Sigaard
FOTO: NGN
FOTO: Andrea Sigaard
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 14

Det var en begivenhedsrig dag i dansk politik, da Folketinget i dag åbnede officielt efter sommeren.

Enhedslisten er rykket ind i magtens centrum med en plads i det udvalg, der kontrollerer FE og PET og i Præsidiet, som udgør Folketingets øverste ledelse.

Udenfor Christiansborg dannede arbejdsløse aktivister en menneskekæde omkring Christiansborg for at vise deres utilfredshed med regeringens sociale nedskæringer, mens et hold arbejdsløse murere fra morgenstunden hængte en dukke i menneskestørrelse fra rytterstatuen på Christiansborg Slotsplads for at symbolisere en selvmordsaktion mod dagpengestramningerne.

Senere på dagen demonstrerede herboende kurdere for at gøre opmærksom på frygten for en massakre på kurdere i den syriske by Kobané. Samme emne fik Enhedslistens Nikolaj Villumsen til inden for murerne at hasteindkalde udenrigsminister Martin Lidegaard (R) til et samråd.

Enhedslisten i Kontroludvalget

Enhedslisten rykkede samtidig ind i magtens centrum med en plads i det udvalg, der kontrollerer efterretningstjenesterne og i Præsidiet, som udgør Folketingets øverste ledelse.

Partiet vandt en lodtrækning mod SF om den eftertragtede plads i Folketingets Præsidium og Folketingets Kontroludvalg, som holder øje med PET og FE.

Lodtrækningen skyldtes, at SF har mistet så mange folketingsmedlemmer i opgøret om partiets deltagelse i regeringen, at SF og Enhedslisten nu er lige store.

Enhedslistens plads i Præsidiet går til Per Clausen, mens det endnu ikke er besluttet, hvem der skal sidde i Kontroludvalget. Et sansynligt bud er dog Pernille Skipper.

Finanslov og folkeafstemning

I gangene omkring Finansministeriet varslede Enhedslisten og SF, at de vil gå sammen om en række krav på blandt andet dagpengespørgsmålet til de kommende finanslovsforhandlinger.

Fra Folketingets talerstol varslede statsminister Helle Thorning-Schmidt afstemning om den danske retsundtagelse i sin åbningstale.

Her sagde hun også, at regeringen vil gøre det sværere for flygtninge at få deres ægtefælle eller børn til Danmark. Udmeldingen kommer efter et lignende forslag fra Dansk Folkeparti i sidste uge. Endelig brugte statsministeren også åbningstalen til at bebude en 2020-plan for naturen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. okt. 2014 - 20:00   08. okt. 2014 - 16:27

Politik

fe@arbejderen.dk