Det bekymrer den canadiske professor Michel Chossudovsky, at USA aggressivt forsøger at opnå territorial kontrol på vegne af landets store olieselskaber, der er på jagt efter de omfattende arktiske olie-og naturgasreserver.
- Det underliggende økonomiske mål for de amerikanske militære operationer er erobring, privatisering og tilegnelse af verdens reserver af fossilt brændsel. Arktis er ingen undtagelse. Arktis er en integreret del af "Slaget om olien". Det er en af de resterende uudnyttede energireserver, siger han på den canadiske netportal Global Research.
USA er medlem af Arktisk Råd, men har ikke underskrevet FN's Havretskonvention fra 1982 som alle andre medlemmer i Arktisk Råd har, inklusive Canada og Rusland. Konventionen definerer landenes rettigheder og ansvar i forhold til at benytte verdenshavene.
Arktisk strategi
USA territorium i Arktis er begrænset til det nordlige Alaskas kystlinje, der strækker sig fra Bering-strædet til Alaska-grænsen i det nordøstlige USA ind til Canada.
USA har en række militære baser og installationer i Alaska.
USA bruger Canada og Danmark i kampen for at udfordre Rusland i Arktis.
Michel Chossudovsky
- USA er militært tilstede i både Canada og Danmark (for eksempel Thule-basen på Grønland red.). Begge lande spiller en vigtig rolle i Washingtons arktiske strategi, mener canadieren.
Han tilføjer, at da USA's nordlige militærkommando, Northern Command, blev annonceret i april 2002, accepterede Canada USA's ret til at indsætte amerikanske tropper på canadisk jord.
- Danmark er medlem af NATO og fast allieret med USA. Både dansk og canadisk territorium vil blive brugt af USA til at militarisere Arktis, beklager Michel Chossudovsky.
Rusland
Rusland har suverænt den længste grænse til Arktis af alle lande. Den strækker sig fra den nordvestlige storby Murmansk ved den russisk-finske grænse, helt over til Beringstrædet mod øst, som adskiller Alaska fra Rusland.
Rusland har i årevis haft videnskabelig-militære stationer på øen Zemlya samt på Franz Josef Land. Det nordlige Zemlaya blev i Sovjetunionen brugt til atomprøvesprængninger.
Rusland gør krav på større dele af Nordpolen, men ligger i strid med FN's Havrets-komite om spørgsmålet.
- USA bruger Canada og Danmark i kampen for at udfordre Rusland i Arktis, advarer professoren på den anti-imperialistiske netportal.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278