På Folkemødet på Bornholm i sidste uge jagtede tre isbjørne den danske udenrigsminister, Villy Søvndal, for at få svar på, hvordan han vil være med til at beskytte Arktis mod olieboringer.

Der er nemlig intet forbud mod olieefterforskning i det følsomme arktiske miljø.

De forklædte aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace fik ikke for alvor ministeren i tale.

De havde ellers trofast fulgt Villy Søvndal rundt til hans fire annoncerede events for at få ham til at bruge sin indflydelse til at beskytte det skrøbelige miljø i Grønland og Arktis.

Sagen er nemlig den, at mens den arktiske is bliver til vand, øjner flere af de store transnationale olieselskaber som Shell, Statoil og Gazprom muligheden for at udnytte den nye situation til at bore efter olie på bunden af det arktiske ocean.

Konkret har det norske selskab Statoil senest indgået et partnerskab med den russiske olieselskab Rosneft og med dem har de planer om at udvinde olie fra den russiske Arktis

Global opvarmning er størst i den nordlige halvkugle og de hårdest ramte er den arktiske region med en stadigt skrumpende polaris.

Søvndal i dialog?

Ved det første debatmøde på Bornholm lykkedes det en af Greenpeace' isbjørnene at komme i dialog med udenrigsministeren. Men han gav - ifølge Greenpeace - desværre ikke reelt svar på, om han vil arbejde imod olieboringer. Han henviste dog til, at den netop vedtagede olieudslipsaftale i Arktisk Råd "er et skridt på vejen til miljøsikkerhed, når der bores efter olie i regionen".

Udenrigsminister Villy Søvndal deltog den 14.-15. maj i ministermødet i Arktisk Råd i Kiruna.

Arktisk Råd er et mellemstatsligt organ der forsøger at samarbejde om de udfordringer de arktiske egne står overfor med hensyn til miljø, sociale forhold og økonomi.

Rådet blev formelt etableret i 1996. Arktisk Råds otte medlemmer tæller Danmark/Grønland, Norge, Sverige, Finland, Island, USA, Canada og Rusland.

Kritik

Villy Søvndal har tidligere uddybet sin tilfredshed med Arktisk Råds oliespildsaftale på mødet i Kiruna.

- Jeg synes, at vi efter dette møde med tilfredshed kan slå fast, at vi har et Arktisk Råd i topform (…) Det gælder ikke mindst vores beslutning om at styrke vores samarbejde for at undgå og mindske virkningerne af oliespild i de sårbare arktiske farvande, sagde Søvndal bagefter mødet i Kiruna ifølge Ritzau.

Stormagterne undgår at give oprindelige folk indflydelse for selv at beholde magten.

Kuupik Kleist, grønlænder

Han udtrykte også tilfredshed med, at ministrene vedtog en erklæring om, at det er hensynet til befolkningerne i Arktis, der står i første række.

Niels Fuglsang, projektleder for den danske arktiskampagne for Greenpeace, er skuffet over olieudslipsaftalen.

Han mener, at den er helt utilstrækkelig, da den ikke indeholder specifikke foranstaltninger til at forebygge en ulykke eller indeholder noget om, hvem der skal betale for den massive oprydning, en ulykke kan forårsage. Heller ingen krav til, hvor meget udstyr man skal have. Ingen krav om, at man ikke må tillade olieboringer, før man er sikker på, at man kan rydde op efter en ulykke.

Han forstår ikke, hvorfor aftalen ikke siger noget om, hvem der skal yde økonomisk kompensation til de berørte.

- Hverken oliebranchen, det grønlandske selvstyre eller den danske regering har teknologien til at rydde op efter en ulykke, siger han, og tilføjer, at udviklingen går imod Danmarks centrale mål for miljøet og klimaet, siger han i en pressemeddelelse, og tilføjer, at olieudslipsaftalen  minder om enten et bevidst knæfald for olieindustri, eller tyder "himmelråbende inkompetence".

Greenpeace anbefaler forpligtende minimumsstandarder for beredskabet i forbindelse med olie- og gasudvinding i Arktis og et totalt forbud mod offshore-olieboringer hér.

Han minder om, at Søvndal og SF har været med til at vedtage Energipakken i 2012, der skal gøre Danmark fri af fossile brændstoffer. 

- Vi anerkender det som et ambitiøst og vigtigt mål. Men så nytter det ikke, at Villy Søvndal samtidig vil bore efter mere af den olie, der forstærker klimaforandringerne. Hvis vi skal overholde målet om, at gennemsnitstemperaturen ikke må stige mere end to grader, kan vi maksimalt bruge halvdelen af den olie, som vi allerede har adgang til, siger Niels Fuglsang.

Katastrofer?

- Hvis oliekapløbet fortsætter, er det et spørgsmål om tid, før der vil ske olieudslip, og det vil have uoprettelige konsekvenser for det skrøbelige miljø. Shell har allerede haft alvorlige uheld, der viser, at det er uansvarligt at bore efter olie i Arktis. Der findes i dag nemlig ingen teknologi, der kan bruges til at rydde op efter uheld under så udfordrende forhold, siger Niels Fuglsang.

Omkring 20 organisationer i det arktiske område, heriblandt partiet IA fra Grønland, kræver et totalt forbud mod at bore efter olie offshore i Arktis - altså ud for kysterne. Boring på land kun kan finde sted med samtykke fra oprindelige folk i regionen, skriver den gørnlandske avis Sermitsiaq.

De påpeger, at på grund af ekstreme vejrforhold, er risikoen for uheld meget stor, og at olieboringerne derfor kan blive ødelæggende for Arktis. I så fald vil konsekvenserne være uoverskuelige, da det på grund af den lave temperatur, isflagerne og den svære tilgængelighed ikke vil være muligt at rydde op efter olieudslippet med nutidens teknologi.

De henviser til, da tankskibet Exxon Valdez for mere end 20 år siden grundstødte ud for kysten i Alaska. 42.000 kubikmeter olie slap ud i vandet, og selv om oprydning gik på i årevis, formåede man blot at opsamle omkring fem procent af olien. 250.000 havfugle og mere end 3000 sæler og oddere skønnedes at være døde. Hvordan laks, sild og andre fisk blev ramt, ved man meget lidt om, men fiskeri i området før er nu stort set ophørt.

Paradoksalt

Verdensnaturfonden, WWF, er heller ikke tilfreds med Søvndal og Arktisk Råd.

- Vi er skuffede over, at Arktisk Råd ikke handler langt hurtigere i forhold til at undgå oliekatastrofer, siger Alexander Shestakov til TV2.

Han er leder af det arktiske program hos Verdensnaturfonden, der er den eneste miljøorganisation med status som fast observatør i Arktisk Råd.

Niels Fuglsang, projektleder for den danske Arktis-kampagne, skærper tonen overfor Villy Søvfndal.

- Det er paradoksalt, at Villy Søvndal som udenrigsminister i en regering, der har vedtaget at udfase brugen af olie, kul og gas, samtidig går forrest i kapløbet om ejerskab af Nordpolen og om at få en størst mulig del af oliekagen, siger han.

"Forfærdeligt"

Modsat Villy Søvndal er hans svenske kollega Carl Bildt meget begejstret for olieboringerne i Arktis. Han er pt formand for Arktisk Råd.

Vi har et Arktisk Råd i topform

Villy Søvndal

- Klimaændringer og den hurtige teknologiske udvikling har åbnet nye muligheder for mennesker, der bor og investerer i de utilgængelige områder i det høje nord. Vi nødt til at finde måder til at udnytte disse muligheder, siger Carl Bildt til Svenska Dagbladet efter Arktisk Råds møde i maj.

Ingen stol

Og hvad med beboerne i Arktis? Hvad sagde de på Arktisk Råds møde?

Ikke noget. Dets indbyggere var slet ikke repræsenteret.

Grønland havde for eksempel besluttet ikke at deltage i mødet på grund af at Sverige, der har overtaget formandsskabet i Arktisk Råd, har besluttet at fjerne Grønlands palds ved forhandlingsbordet.

Indtil svenskerne overtog formandskabet i 2011, havde Danmark tre pladser ved forhandlingsbordet med en repræsentant for hver del af rigsfællesskabet, Færøerne, Danmark og Grønland. Men da svenskerne overtog formandsskabet, fik rigsfællesskabet kun én stol, og Grønland og Færøerne fik lov til at sidde bagved, men altså ikke direkte ved forhandlingerne.

- Vi vil sidde med ved bordet, når der forhandles om vores forhold, sagde en indigneret grønlandsk landsstyreformand, Aleqa Hammond, før mødet til Sermitsiaq.

Danmarks udenrigsminister "ærgrer sig over", at Grønland udeblev fra mødet.

- Det er ærgerligt. Jeg håber, vi er i stand til at få lavet nogle betingelser, der gør, at også Grønland fremover føler sig veltilpas med arbejdet i Arktisk Råd, sagde Villy Søvndal til Radio24syv.

Det fik Kuupik Kleist, der er tidligere regeringsleder i Grønland og i dag formand for venstrefløjspartiet IA, til at reagere, især fordi Arktisk Råd på mødet vedtog at anerkende de oprindelige folks rettigheder, men ikke gav dem en plads ved bordet med fuld stemmeret:

- Stormagterne har en helt anden dagsorden. De undgår at give oprindelige folk indflydelse for selv at beholde magten, sagde Kuupik Kleist, der er tidligere regeringsleder i Grønland og i dag formand for venstrefløjspartiet IA. til Sermitsiaq.

Arktisk Råd besluttede i øvrigt at afvise EU's ansøgning om at blive observatør, mens Kina, Indien, Japan, Sydkorea, Singapore samt Italien blev budt velkommen som nye observatører.