Et billede i dagens Berlingske viser en mand i gul vest med en stor forhammer højt hævet over hovedet. Himmelen er grå, og luften tyk af røg. Bag røgskyerne er der røde faner og fagforeningsfaner fra det franske faglige LO, CGT.

Overskriften lyder: "Macron har lagt sig ud med en farlig modstander – og det kan gå helt galt".

Hvis du demonstrerer mod regeringer, der truer de store monopoler eller USA's magt, så får du mediernes sympati.

Artiklen på Berlingske handler om torsdagens generalstrejke i Frankrig, som er rettet mod præsident Macrons planer om at skære franske pensioner ned med 20 til 40 procent. 

TV2 News: "Frygter vold" – den samme tone præger andre medier. Og vold fra demonstranternes side, skal man forstå.

Det er en tid med uro og oprør. Folkelige kampe for sociale fremskridt eller – som i blandt andet i Frankrig – imod nedskæringer med social og økonomisk tilbagegang. Der er uro og oprør i Libanon, Chile, Iran, Irak, Hongkong, Colombia, Bolivia, Venezuela og flere andre steder.

Men den, som følger mediernes dækning af protesterne verden over, vil bemærke, at der er noget, som ikke stemmer. Demonstranter i Venezuela og Hongkong kaldes fredelige demokratiaktivister, selvom de brænder politiske modstanderes huse af, er fortalere for imperialistisk intervention og støtter fascistiske statskup.

Men når for eksempel Chiles folk gør oprør mod en højreregering, som støttes af USA, så lyder det anderledes, selv om regeringen sætter militæret ind mod de unge demonstranter, og mange bliver dræbt.

Hvis vi husker lidt tilbage til dagene efter 20. oktober i Bolivia, da højrekræfter demonstrerede mod den venstreorienterede præsident Evo Morales, så talte medierne dengang om et folkeligt og fredeligt oprør mod en autoritær præsident. Så kom højrekuppet den 10. november, og når så fattige mennesker marcherer mod hovedstaden, handler det om "voldelige protester", selv om volden opstod, da militær og politi stoppede demonstrationen.

Kort sagt: Hvis du demonstrerer mod regeringer, der truer de store monopoler eller USA's magt, så er det godt, og du får mediernes sympati. Hvis du omvendt kæmper mod regeringer, der står på monopolernes og USA's side, så beskrives det negativt, eller medierne tier.

Det er oprørets tid mange steder i verden. Og der findes al mulig grund til at gøre oprør – også i det råkapitalistiske Hongkong eller mod det religiøse styre i Iran. Men hvis et folkeligt oprør lader sig udnytte af imperialismen og reaktionære kræfter, så vil det mislykkes og risikerer at ødelægge mulighederne for virkelig progressiv forandring for den brede befolkning; se bare på Libyen og Syrien.

God kamp til Chiles oprindelige folk og studerende mod højreregeringens angreb og for en demokratisk forfatning!

God kamp mod kup og kupforsøg i Bolivia og Venezuela!

God kamp til franskmændene mod Macrons angreb på arbejdernes pensioner!