De Gule Veste i Frankrig markerer i disse dage étårsdagen for bevægelsens opstart i slutningen af november 2018. En af ​​de mest usædvanlige og langvarige protestbevægelser i fransk historie fortsætter. 

Der er nye demonstrationer over hele landet, rapporterer dagbladet L'Humanité.

I lørdags blev mindst 33 arresteret, og der blev anvendt tåregas af politiet, tilføjer avisen.

Macron formår ikke at bedrage de franske arbejdere, der godt ved, at lønningerne ikke er steget, og at regeringen efter bestilling fra EU gør dem fattigere.
Damien Parrot, Gul Vest

Hver lørdag siden 17. november 2018 har der været demonstrationer over hele landet. 53 lørdage i træk har bevægelsen været på gaden.

Navnet De Gule Veste kommer fra de trafikveste, der er i alle franske biler, og som demonstranterne iklæder sig.

En meningsmåling for det franske dagblad Le Figaro fandt i sidste uge, at 69 procent af franskmændene mener, at den igangværende Gule Vest-bevægelse "er berettiget". En anden måling fra netmediet France Info viser, at 60 procent af alle adspurgte mener, at bevægelsen "er godt for demokratiet".

Benzin på folkelig vrede

17. november 2018 startede De Gule Veste med at blokere veje og havne i hele Frankrig i protest mod, at afgiften på benzin og diesel skulle stige henholdsvis 21 og 45 øre per liter. Men lynhurtigt blev 'vestene' til en bred social bevægelse for et mere solidarisk Frankrig.

De Gule Veste rejste og rejser fortsat en række krav til den franske regering, blandt andet højere skat for de rigeste og lavere skat for almindelige mennesker, flere penge til det sociale område, genetablering af offentlig service med flere ansatte og boligbyggeri for at afskaffe hjemløsheden, stop for privatiseringer samt renationalisering af veje, lufthavne og jernbaner.

Men bevægelsen har også rejst krav om Emmanuel Macrons afgang, opløsning af parlamentet, nyvalg og en ny forfatning.

Dens styrke er, at den hurtigt slog rod i den franske arbejderklasse, siger Damien Parrot fra den sydfranske by Bordeaux til Arbejderen. Han var en af de første, der sluttede sig til De Gule Veste i byen. Han holdt tale 4. maj i København på Danmarks befrielsesdag.

>> LÆS OGSÅ: Sådan startede De Gule Veste

– Bevægelsen vil gå over i historien på grund af dens langvarighed og kontinuerlige mobilisering, der har grebet ind i klassekampen og de sociale spørgsmål, uden at folk nødvendigvis er klar over det, siger Damien Parrot til Arbejderen.

Damien Parrot mener, at bevægelsen forsvarer hele det sociale system, der blev opbygget gennem århundreder i Frankrig.

– Bevægelsen forsvarer det sociale velfærdssystem, som kommunisterne pressede på for, at regeringen indførte lige efter Anden Verdenskrig. Det betød ordentlige pensionsaftaler, sikkerhed i ansættelsen og landvindingerne i forhold til demokrati som følge af den franske revolution, tilføjer franskmanden.

Han mener, at bevægelsen har modstået "propaganda og undertrykkelse".

– Macron og co. formår ikke at bedrage de franske arbejdere, der godt ved, at lønningerne ikke er steget, og at regeringen efter bestilling fra EU gør dem fattigere, siger Damien Parrot, der beklager, at bevægelsen endnu ikke har opnået, at deres krav er blevet indfriet. Men bevægelsen har sat pres på regeringen, mener han.

Indrømmelser?

Selv siger Macron til pressen, at "selv om demonstrationerne er klinget noget af", så er han klar over, at vreden, der har drevet bevægelsen, har dybe rødder.

De Gulve Veste tvang ham til at give politiske indrømmelser og droppe blandt andet den dyrere benzin og olie. Og han har erklæret, at hans regering nu vil være mere forsigtig med en kommende pensionsreform.

– Krisen med De Gule Veste var på en måde god for mig. Den mindede mig om, hvem jeg bør være, sagde Macron i september til magasinet Time.

Men ifølge meningsmålingen fra France.info finder 64 procent af de adspurgte, at Macron ikke har taget hensyn til kravene fra De Gule Veste.

Politivold

Emmanuel Macron har valgt at fortsætte volden mod De Gule Veste.

Officielle tal angiver, at 2500 demonstranter er blevet såret under protesterne. Mere end 12.000 er blevet arresteret og 3000 dømt. 100 har siddet i fængsel over længere tid, oplyser L'Humanité.

24 har mistet et øje, efter at politiet affyrede gummikugler, chokgranater eller tåregaspatroner mod dem.

En af de franskmænd, der er blevet ramt i øjet, er Olivier Fostier fra byen Charleville Mezieres. Under en demonstration blev han ramt af en tåregaspatron i højre øje, affyret fra 10 meters afstand. Lægerne måtte efterfølgende fjerne hans øje, da området omkring iris var helt ødelagt.

– Vi har formået at forstyrre den franske regering, der har reageret brutalt for at afskrække folk fra at mobilisere sig. Der er alt for mange skader, inklusive meget alvorlige kvæstelser, der har konsekvens resten af livet, siger Olivier Fostier til Arbejderen.

Han mener, at de toneangivende medier i ind- og udland bevidst har fokuseret på de sortklædte aktivister, "casseurs", der har smadret ruder og sat ild til biler, iklædt gule veste.

– Den sorte blok af "casseurs" er blevet brugt som påskud for at rejse en stemning mod De Gule Veste og miskreditere mobiliseringen, siger han til Arbejderen.

Kommende kampe

Hvad er vejen frem for De Gule Veste?

Damien Parrot mener, at fremtiden vil blive præget af kampen om pensionsreformen, men også kampen om det offentligt ejede jernbaneselskab SNCF, hvor de ansattes arbejdsforhold "er under pres". Desuden kommer der kampe for bedre forhold blandt brandmænd og akutlæger og sømænd på færger, siger franskmanden.

Den franske regering planlægger ifølge dagbladet Le Figaro at privatisere mange offentlige virksomheder, uanset om de fungerer godt, blandt andet Paris' lufthavnsmyndighed, statens spilmonopol og ENGIE-energigruppen samt et offentligt ejet hospital, der nu skal privatiseres.

Damien Parrot oplyser, at franskmænd over hele landet reagerer skarpt mod fyringer, der er resultatet af en række fusioner af selskaber som Alsthom, PSA, Renault, og St-Nazaire-værfterne, men også privatiseringer som ved jernbanerne og i posten.

Ifølge L'Humanité støtter mange aktivister fra De Gule Veste den igangværende strejke blandt hospitalspersonale for bedre arbejdsforhold.

Desuden vil mange sandsynligvis deltage i den landsdækkende strejke mod Macrons lovede pensionsreform den 5. december.

Damien Parrot mener, at der er behov for nationale kæmpedemonstrationer i Paris med retning mod en generalstrejke. Kravene bør også være stop for "Macrons politivold" og fyring af premierministeren.

– Desuden er det nødvendigt at stoppe den dødbringende, splittende og fremmedhadske politik, som Marine Le Pen fører, men som også de andre højrepartier har tilsluttet sig for at stigmatisere muslimske arbejdere eller ikke-legale migranter, slutter Damien Parrot.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her