Med mellemrum dukker myten om de røde lejesvende i DR op. Sandheden er, at DR stolt har båret det etablerede Danmarks verdenssyn om borgerskabets, NATO’s og EU’s interesser ud til danskerne.

Besparelsen på DR betyder mindre dansk fjernsyn og endnu flere fladpandede amerikanske film og serier. 

Men der er også små sprækker, hvor lyset er kommet ind: børne og ungdoms-tv med kant og klasse, dokumentarfilm og humor, der tegner billedet af et andet Danmark. På de bedste dage er DR en humanistisk skude i et mediehav styret af hysteriske kommercielle interesser.

En form for borgerlig humanisme, der med større eller mindre held forsøger at samle nationen på tværs af klasser. Man skulle ikke tro, at den position ville genere den politiske elite. Men det gør den.

Serien 1864 var et eksempel på, at især Dansk Folkeparti kun ønsker én fortolkning af historien, én sandhed – partiets egen. Selv en borgerlig og uskyldig serie som Matador, som statsministeren har hyldet i sin nytårstale, vil fremover være en umulighed. Der lades ikke plads til omtanke eller bredde.

Selv om DR for længst har rettet ind, strammer regeringen og DF tøjlerne nu. De skærer uhyrlige tyve procent af budgettet – en dummebøde på 700 millioner kroner. Samtidig sender de en slet skjult trussel:

Nu, hvor licensen overgår til skattebetaling, vil man save mere og mere af den gamle statsradiofoni, hvis ikke den opfylder regeringsflertallets snævre politiske dagsorden.

Det er et angreb på dansk kulturliv, alene af den grund, at  95 procent af DR’s budget går til egne produktioner. Vi får mindre dansk fjernsyn og endnu flere fladpandede amerikanske film og serier. Ironisk al den stund at DF forsøger at gøre sig til bannerfører for fædrelandets kultur og tradition.

Med nedskæringerne mødekommer regeringen og DF samtidig de store dagblades hede ønske om et svækket Danmarks Radio. Dermed kommer en endnu større andel af de danske medier i hænderne på pengestærke koncerner og fonde. Det er et stort demokratisk problem.

Med et invalideret DR bliver Danmark fattigere. Det betyder, at andre medier – som nærværende – bliver endnu mere vigtige.