Unge ukrainske fascister har forladt Kievs rådhus, som de har holdt besat i over to måneder. De har fået amnesti.

De vestlige medier er tavse om, at det drejer sig om fascister fra partierne Svoboda, Right Sector og Ukraines Patrioter. De kalder dem blot "pro-EU-demonstranter". Men det er de ikke. De er imod EU.

NATO og EU rykker østover. Militærbaser og missil-batterier rykker med.

Medierne nævner heller ikke, at EU-diplomater har opholdt sig i bygningen i december og ydet demonstranterne støtte. For de toneangivende medier er alle demonstranter i Ukraine nyttige i kampen mod Ruslands indflydelse over Ukraines ufattelig rige landbrugsarealer og miner. 

Kampen mellem stormagterne om Ukraine blev tydeliggjort i fredags, da den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier holdt et iskoldt møde med den russiske kollega, Sergej Lavrov i Moskva. Hold fingrene fra Ukraine, lød det fra Lavrov.

Steinmeier lagde ikke skjul på EU's interesse i Ukraine. Han var sendt i byen af tysk storkapital, der øjner markeder og profit. Rusland er naturligvis udmærket klar over EU's plan for Ukraine. På sidste uges topmøde for udenrigsministre i EU diskuterede man lige præcis en plan for Ukraine og andre af Ruslands "interesseområder" som Georgien og Moldova, hvor EU og NATO ønsker at slå en kile ind.

NATO-partnerne EU og USA samarbejder om at trænge frem i Østeuropa og regionen Eurasien, men EU og USA rivaliserer også om magten og udbyttet. Det kom tydeligt frem, da USA's viceudenrigsminister Victoria Nuland i forrige uge gav EU fingeren i Ukraine: "Fuck EU", lød ordene direkte i en lækket telefonsamtale mellem Nuland og en amerikansk diplomat.

Som et helt konkret udtryk for samarbejdet over Atlanten mellem USA og EU, ærgrede den danske NATO-chef, Fogh-Rasmussen, sig i december over Ukraines nej til en aftale med EU.

NATO og EU rykker østover. Militærbaser og missilbatterier rykker med. Ruslands flådebase i Sebastopol ved Sortehavet er en af flere store ukrainske brikker i skakspillet om magten i regionen.