Det er nærmest ubærligt at læse UNICEF's advarsel om, at coronapandemien risikerer at koste 6000 børns liv hver dag resten af i år. I alt 1,2 millioner børn. 1.200.000. En million og tohundrede tusinde af vores børn. Den største sorg banker på hos over en million familier.

Informationen bør køre i uafbrudt sløjfe på lysavisen på Rådhuspladsen og fortælles til vores politikere hver dag, de møder på arbejde. Når verdens børn i så store tal dør, kræver vi handling. Så er det dét, politik skal handle om.

Så skal alle ressourcer sættes ind for at redde vores børn.

Så er det tid at suspendere beslutningen om at købe 27 nye jagerfly til militæret og i stedet overføre hele summen på 56 milliarder til FN's børneorganisation.

Store økonomiske hjælpepakker og nedlukning af hele samfund viser, at der er penge nok. Der er handlekraft og politisk vilje i massevis. Blot ikke til at redde verdens børn.

Så er det tid for Danmark til at øge hjælpen til flygtningene i nærområderne, som der tales så meget om. Mange medlemmer af Folketinget er sikkert støttemedlemmer af Amnesty International. Til jer siger vi: Læs venligst organisationens seneste appel: "Flygtningelejre og detentionscentre risikerer at blive nye epicentre for virussen, hvis ikke regeringer omgående handler".

Og det er enkelt at hjælpe lejrenes børn og voksne, for det handler i første omgang om mad og vand og sanitære forhold.

I mange lejre er sultedød en større risiko end selve sygdommen – en menneskelig katastrofe lurer, lyder det videre fra Amnesty International.

FN's mange organisationer kæmper hver dag for at finde løsninger på den katastrofe, som coronapandemien medfører. Det gælder sundhedsorganisationen WHO, fødevarehjælpen WFP, børneorganisationen UNICEF samt flygtningeorganisationerne med flere.

FN's generalsekretær Antonio Guterres har gjort sig til talsmand for vigtige initiativer som iværksættelse af en global aftale om våbenhvile i alle igangværende væbnede konflikter og krige. Og han har opfordret til, at de blokader og sanktioner, som er iværksat mod mellem 35 og 40 lande i verden – at disse blokader og sanktioner ophæves eller i det mindste suspenderes under kampen mod corona. Blokader og sanktioner rammer nemlig landenes evne til at imødegå pandemien indirekte ved at svække landenes økonomier og direkte ved at ramme import af medicin, værnemidler og hospitalsudstyr.

Men regeringerne i Nordamerika og Europa afviser forslagene fra Antonio Guterres – ofte blot med tavshed. Mens de samme regeringer finder tusinder af milliarder til at redde erhvervslivet og den vaklende kapitalistiske samfundsøkonomi.

Store økonomiske hjælpepakker og resolut lukning af grænser og nedlukning af hele samfund viser, at der er penge og ressourcer nok. Der er handlekraft og politisk vilje i massevis. Blot ikke til at redde verdens børn.

Det er en moralsk fallit for vores politikere og den herskende økonomiske og politiske verdensorden, som må vække til kamp for forandring, grundlæggende forandring – og kampen starter nu.