10 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

FN-traktat mod atomvåben er et fremskridt

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 04. november, 2020, 15:00:00

FN-traktat mod atomvåben er et fremskridt

Mens vi stadig venter på resultatet af det amerikanske præsidentvalg, kan vi glæde os over, at en ny FN-traktat mod atomvåben nu er blevet vedtaget.

Det skete, da land nummer 50, Honduras, den 24. oktober valgte at ratificere traktaten, som forbyder enhver anvendelse af atomvåben og ulovliggør trusler om anvendelse.

Danmark hører til det skammelige mindretal, som både har boykottet forhandlinger og afstemning om FN-traktaten mod atomvåben.

USA hører til de lande, som ikke har underskrevet traktaten – eller har tænkt sig at gøre det. Og det uanset hvem som bliver præsident. 

Der er nemlig ikke den store forskel på Republikanernes og Demokraternes udenrigspolitik. Begge præsidentkandidater vil arbejde for, at USA fortsat skal være verdens største økonomiske, politiske og militære magt. For at fastholde denne magt rasles helt åbenlyst ikke kun med trusler om atomvåben, men også brug af dem.

>> LÆS OGSÅ: USA's militære ledelse vil bruge atomvåben

Derfor er det meget positivt, at der i mange andre lande har rejst sig en bevægelse imod atomvåben, som efter flere års forberedelse blev manifesteret, da FN's generalforsamling den 7. juli 2017 vedtog en traktat, som forbyder alle atomvåben.

122 af FN’s medlemslande, det vil sige to tredjedele, stemte for traktaten. Ét land stemte imod, ét land undlod at stemme, mens et mindretal på 69 lande boykottede både forhandlinger og afstemning om forbuddet.

Traktaten var udformet sådan, at den trådte i kraft, så snart 50 af FN’s medlemslande havde ratificeret den. Og det punkt er vi nu nået til. Den 22. januar 2021 vil forbuddet mod atomvåben være en del af folkeretten.

Traktaten pålægger de lande, der underskriver og ratificerer den, ikke under nogen omstændigheder at udvikle, afprøve, fremstille eller på anden måde anskaffe sig eller lagre atomvåben. Og landene forpligter sig også til ikke at deltage i aktiviteter, der kan fremme udvikling og brug af atomvåben.

Det burde på alle måder være noget, som Danmark kunne slutte op om. Det gør vi bare ikke. Danmark hører til det skammelige mindretal, som både har boykottet forhandlinger og afstemning.

Regeringen valgte allerede i 2016 at vende ryggen til forhandlingerne efter amerikansk opfordring. En talsmand for Obama-administrationen erklærede, at hvis man i sit forsvar støtter sig til USA’s atomparaply, bør man afvise forbuddet.

Også i forhold til atomvåben står Danmark last og brast med USA og NATO. Og desværre er det foregået uden nogen som helst folkelig debat, ligesom det heller ikke tog mange overskrifter i medierne, da FN-traktaten mod atomvåben blev vedtaget den 24. oktober.

>> LÆS OGSÅ: Fredsbevægelsen jubler: FN-traktat mod atomvåben er vedtaget

Fredsbevægelsen i Danmark har nu taget initiativ til et borgerforslag om, at Danmark skal tilslutte sig FN-traktaten mod atomvåben. Det er et forslag, som fortjener al mulig støtte og opmærksomhed.

Skriv under nu!

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...