Strejkende franskmænd har tvunget landets regering til at tage sine forhadte pensionsreformer af bordet indtil videre.

Det sker efter mange ugers strejke og militante aktioner over hele landet. Især jernbanerne og resten af transportsektoren har været ramt af strejker.

De franske arbejderes militante kamp tjener som inspiration til ikke at lade tyveri af vores rettigheder passere i tavshed.

I Danmark er det ikke lykkedes at få en socialdemokratisk regering med tætte bånd til fagtoppen til at stoppe den galoperende stigning i pensionsalder trods kampagner, underskriftsindsamlinger og korridormøder. Det til trods for at regeringspartiet gik til valg på netop at sikre en værdig alderdom for arbejderklassen.

De franske fagforeninger, der tvang Macron i knæ, organiserer kun 8 procent af arbejderne. I Danmark er organiseringsgraden næsten 70 procent. Måden, arbejdsmarkedet er indrettet på i de to lande, er vidt forskellig, men forløbet viser, at strejker og aktioner faktisk kan ændre styrkeforholdet. Vi har ikke tabt på forhånd!

Den danske model forsvares med rette i disse år mod angreb fra blandt andre EU. Men uden aktivitet og kamp på arbejdspladserne kan man højst forsinke og mindske angrebene på vores levevilkår en anelse. De tider, hvor fagbevægelsen kunne overtale fornuftige politikere til fremskridt og landvindinger i velfærdssamfundet, er for længst forbi. 

Betyder det så, at man skal droppe at søge resultater gennem forhandling? Selvfølgelig ikke! Men uden muskler er der ikke meget at forhandle med. Vores magt sidder i det arbejde, vi udfører – og ikke mindst i det arbejde, vi ikke udfører.

Den franske strejkebevægelse er et stort anslag mod EU’s forsøg på at fjerne velfærdsrettigheder og øge mængden af billig og sulten arbejdskraft. Derfor er de franske arbejderes kamp naturligvis blevet skiftevis fortiet og latterliggjort af de danske medier – som for eksempel Tante Berlingskes fremstilling: 52 år og klar til sofaen

Heldigvis ændrer borgerlige udgydelser ikke ved, at de franske arbejderes militante kamp tjener som inspiration til ikke at lade tyveri af vores rettigheder passere i tavshed og apati.

Strejkebevægelsen og De Gule Veste har ikke blot vundet flere konkrete sejre, de har også mobiliseret tusinder af arbejdere til kollektiv handling og til idéen om, at samfundet rent faktisk kan laves om. Tak for det!