Der er mange områder, hvor der er stor afstand mellem, hvad befolkningen mener, og hvad partierne i Folketinget beslutter. Mulighederne for tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og pensionsalderen er blandt de spørgsmål, hvor uenighederne er størst, og hvor der også er en voksende konflikt mellem regeringen og en stadig større del af fagbevægelsen, som har planlagt flere initiativer i september måned.

Det er en asocial absurditet, at man skaffer milliarder til statskassen ved at hæve pensionsalderen.

Kravene på arbejdsmarkedet har næppe været større, end de er i dag. Både på det private og offentlige område er tempoet presset i vejret. En stadig stigende del af befolkningen føler sig nedslidte. Titusinder af danske arbejdere tager smertestillende medicin for at kunne passe deres arbejde, og stress er blevet en "folkesygdom", kort og godt fordi arbejdet kræver mere, end kroppen har godt af.

Et stort flertal i Folketinget vedtog i 2006 det såkaldte velfærdsforlig med det angivelige formål at sikre milliarder til den kollektive velfærd. Forliget indebærer, at pensionsalderen stiger, i takt med at levealderen stiger.

Det er en asocial absurditet, at man skaffer milliarder til statskassen ved at hæve pensionsalderen. Der findes mange andre muligheder at finansiere den kollektive velfærd på. Blandt andet kunne man rulle skattelettelserne til samfundets bedst økonomisk stillede tilbage.

Partierne bag velfærdsforliget har allerede besluttet at hæve folkepensionsalderen til 68 år i 2030. Senere i år skal Folketinget tage stilling til, om pensionsalderen skal hæves til 69 år med virkning fra 2035. Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale har allerede tilkendegivet, at de står fast på velfærdsforliget og derfor vil stemme for endnu en stigning af pensionsalderen.

Løftet om en værdig tilbagetrækning til de hårdest ramte grupper på arbejdsmarkedet blev givet af Socialdemokratiet for at afbøde kritikken af den stigende pensionsalder. Det var i høj grad medvirkende til at sikre Socialdemokratiet et godt valgresultat og dermed regeringsmagten efter det seneste folketingsvalg.

Der ventes et udspil fra regeringen om kort tid. Det erklærede formål er at sikre arbejdere ret til en tidligere tilbagetrækning, hvis de er nedslidte og har været mindst 40 år på arbejdsmarkedet. Det vil naturligvis være en taktisk gevinst for regeringen, hvis man kan få en aftale igennem om tidligere tilbagetrækning, før Folketinget senere i år igen beslutter at hæve folkepensionsalderen med endnu et år.

Den reelle afskaffelse af efterlønnen og den stigende pensionsalder har skabt et meget stort behov for en aftale, der kan sikre danske arbejdere mulighed for tidligere tilbagetrækning. Samtidigt vokser behovet for et opgør med velfærdsforliget, der betyder, at unge har udsigt til at skulle arbejde, til de er over 70 år.

En værdig tilbagetrækning kan kun sikres ved at skrotte velfærdsforliget og dermed stoppe pensionsalderens himmelflugt, samtidigt med at der laves en aftale om tidligere tilbagetrækning for de store udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Men der er også et tredje element i den værdige tilbagetrækning: Det er nødvendigt med en økonomiske regulering af folkepensionen, så pensionisterne bliver sikret et værdigt eksistensgrundlag.