Hellere bund end loft
SENESTE LEDERE
Hellere bund end loft
Regeringen satte i går Enhedslisten på is og indledte finanslovsforhandlinger med oppositionen i stedet.
Det sker, efter at Enhedslisten forgæves har forsøgt at få regeringen med på at indføre Ældre Sagens og Faglige Seniorers krav om lovbestemte rettigheder til de ældre samt fagbevægelsens krav om en lov, der binder kommunerne til at indføre arbejdsklausuler og kædeansvar, så arbejde udført for kommunerne finder sted på overenskomst-vilkår.
Det er op til regeringen, om den vil lægge en bund for, hvordan vi behandler vore ældre, eller om den vil sænke loftet over velfærden yderligere
Regeringens begrundelse for at sige nej til disse krav er, at det vil være et indgreb i kommunernes selvstyre. Det er der dog allerede på flere områder lagt lovbestemt loft over.
Ud over den nye budgetlovs bestemmelser om udgiftsloft er der også indført et indtægtsloft for kommunerne - deres ret til at udskrive skatter er reelt taget fra dem. I budgetloven er der endda indskrevet en bestemmelse, som giver Økonomi- og indenrigsministeren ret til at "fastsætte nærmere regler om forholdet mellem indtægter og udgifter" i kommunernes budgetter. Og regeringens økonomiaftale med kommunerne for 2014 binder kommunerne til at bruge to milliarder kroner mindre på serviceudgiftterne.
Regeringens modstand mod Enhedslistens krav om at få lagt en lovbestemt bund under den kommunale ældreservice - en bund som over halvdelen af kommunerne ikke opfylder i dag - skyldes nok snarere, at kravet harmonerer dårligt med regeringens loft over de selvsamme serviceudgifter.
Et lovkrav om arbejdsklausuler og kædeansvar i kommunale kontrakter vil også koste penge. Velfærd og ordnede forhold på arbejdsmarkedet er ikke gratis. Men det er de skattelettelser, regeringen nu forhandler med blå blok om, heller ikke.
I forvejen er SRSF-regeringens finanslovsforslag et nedskæringsforslag. Det er nu op til regeringen, om den sammen med Enhedslisten vil lægge en bund under, hvordan vi behandler vore ældre - og under løntrykkeriet, når private udfører opgaver for det offentlige. Eller om den sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance vil sænke loftet over velfærd og løn.
Nyeste artikler
30. apr. 2021 - 06:00 Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
29. apr. 2021 - 06:15 Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
28. apr. 2021 - 06:45 Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
27. apr. 2021 - 14:28 Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
27. apr. 2021 - 14:08 Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
27. apr. 2021 - 13:43 Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
27. apr. 2021 - 12:34 Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...