30 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kampen fortsætter

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 23. november, 2018, 05:35:57

Kampen fortsætter

Med stemmerne 82 mod 20 blev "ghettolovens" boligdel vedtaget i Folketinget i går. For stemte regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.

På trods af at kritikken har været omfattende de sidste uger, blev der ikke rystet på hånden, da der skulle trykkes på stemmeknappen. Heller ikke blandt de partier, som indtil nu har ment, at de var "lejernes parti". Det kan vi så konstatere, at det er de ikke mere.

For beboerne er næste skridt kampen om, hvordan loven skal gennemføres rundt omkring i de almene boligområder. 

Loven betyder blandt andet, at der fremover kun må være 40 procent almene familieboliger i de såkaldte "hårde ghettoområder". Vi kan nu se frem til, at gode boliger skal rives ned – eller sælges til private spekulanter. Og selv om partierne med en tillægsaftale har forsøgt at lempe lidt på nedrivningerne, er der ingen tvivl om, at det kommer til at ske alligevel.

Den meget seriøse kritik, som er kommet fra både boligforeninger, forskere og lejere samt de partier, som var imod aftalen, har på ingen måde anfægtet, at der er problemer og udfordringer i visse boligområder, som skal håndteres. Men den lov, der er vedtaget, gør alt andet end at håndtere problemerne. Der er ingen forskningsmæssigt belæg for, at de værktøjer, der tages i brug, hjælper på noget som helst andet end at fordrive og forfølge fattige mennesker.

Ligegyldigt hvordan man forsøger at italesætte loven, så er den et kæmpe angreb på både den almene boligsektor og lejerne. Og hele grundtanken, som den almene boligsektor er skabt på, at sikre betalelige og gode boliger til folk med knappe økonomiske ressourcer og give beboerne demokratisk indflydelse, angribes.

Derudover er det bemærkelsesværdigt, at de ændrede såkaldte "ghettokriterier" sætter i system, at "sorte" områder med mange indvandrere behandles anderledes end "hvide" områder.

Nu er loven vedtaget, og landets boligspekulanter kan glæde sig. For beboerne er næste skridt kampen om, hvordan loven skal gennemføres rundt omkring i de almene boligområder.

Kampen fortsætter for at bevare den spekulationsfri almene boligsektor.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...