25 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lad nu Venezuela få fred

Onsdag, 09. december, 2020, 08:00:44

Lad nu Venezuela få fred

Søndagens valg i Venezuela kan blive et skridt i retning af normalisering med social og økonomisk fremgang for befolkningen. Vælgerne har sammensat en lovgivende forsamling, som repræsenterer hele det politiske spektrum og med et flertal, der kan og vil arbejde sammen med præsidenten og regeringen.

Dette perspektiv skal forsvares mod stærke kræfter i USA og EU, som foretrækker kaos og konflikt som løftestang for et regimeskifte i Venezuela.

Det er vigtigt at genrejse kravet om, at den danske regerings anerkendelse af Juan Guaidó som Venezuelas præsident trækkes tilbage. 

Dette perspektiv skal forsvares, så Venezuelas befolkning får fred og ro og rammer til at løse landets meget store økonomiske og politiske problemer. Der er brug for at samle kræfterne om produktion af fødevarer og forbrugsvarer. Der er brug for at reorganisere oliesektoren og igen sikre energiforsyning og eksportindtægter. Der er brug for at fokusere kræfterne på uddannelse og ikke mindst sundhed i denne coronatid.

Det er og bliver venezuelanernes egen ret og pligt at løse de indre uenigheder samt fastlægge den politiske linje og den sociale og økonomiske kurs.

Valgresultatet er klart. Det regerende socialistiske parti har sammen med sine allierede vundet over to tredjedele af pladserne i Nationalforsamlingen. Valget forløb uden uregelmæssigheder, oplyser nationale og internationale observatører. Valget blev afholdt, som grundloven og valgloven foreskriver, og de nyvalgte kan mødes til den første samling den 5. januar, som paragrafferne forudsætter.

Valgdeltagelsen var desværre meget lav, hvorfor præsident Nicolás Maduro og regeringspartiet ikke kan bryste sig med en stærk tillidserklæring fra vælgerne. Kun godt 30 procent af de cirka 20 millioner vælgere deltog. Og det bliver misbrugt i Washington, Bruxelles og andre EU-hovedstæder til at underkende legitimiteten af valget.

Men der er ikke grundlag for at afvise dette valg som ulovligt eller ugyldigt.

FN-pagten og international lov fastslår udtrykkeligt alle staters ret til selvbestemmelse og 'ikke-indblanding i indre forhold'. 

Derfor er det vigtigt at stå fast på kravet om, at USA og EU ikke blander sig i Venezuelas interne forhold. USA og EU må ophæve deres sanktioner mod Venezuela og på den måde stoppe en årelang sabotage af Venezuelas økonomi. USA må stoppe sin støtte til terroraktioner mod Venezuela og forsøg på kup.

Og det er vigtigt at genrejse kravet om, at den danske regerings anerkendelse af Juan Guaidó som Venezuelas legitime præsident trækkes tilbage. Daværende udenrigsminister Anders Samuelsens vanvittige politiske vildskud i januar 2019 har altid været helt uden for skiven. Hans efterfølger Jeppe Kofod har troligt trasket i Samuelsens fodspor.

Og efter det netop afholdte valg i Venezuela, hvor Juan Guaidó ikke blev valgt... idet han ikke stillede op(!) – er det både absurd og latterligt at betragte ham som landets præsident.

Lad nu Venezuela få fred!

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...