Parlamentsvalget i Venezuela, som blev gennemført i søndags, forløb uden vold eller vanskeligheder, oplyser landets medier og valgobservatører fra ind- og udland.

Allerede mandag formiddag stod det klart, at det regerende socialistiske parti PSUV og dets valgalliance GPP (Gran Polo Patriotico) havde vundet med cirka 68 procent af stemmerne. Det giver valgalliancen 189 af de 277 pladser i Nationalforsamlingen, forventer landets valgmyndighed CNE.

1400 nationale og godt 200 internationale observatører fra 34 lande erklærer, at valget har været helt i orden.

Det kommunistiske parti (PCV) og dets valgalliance APR fik 2,7 procent, svarende til knap 150.000 stemmer. Det giver ifølge netmediet Venezuelanalysis.com blot ét mandat i Nationalforsamlingen.

Højrefløjens valgalliancer fik omkring 28 procent med 17,95 procent til Den Demokratiske Alliance (La Allianza Democratica) og 4,19 procent til Forenet Venezuela (Venezuela Unida).

Både før, under og nu efter valget inviterer lederen af PSUV, Nicolas Maduro – der også er Venezuelas præsident – oppositionen til at deltage i en politisk dialog om løsning af landets store problemer:

– I dag starter en ny æra i Venezuela, og vi står med en ny mulighed for at åbne en virkelig demokratisk proces for at genrejse vores elskede fædreland (...) Jeg opfordrer hele oppositionen til at opgive den ekstremistiske vej, lyder appellen fra præsidenten dagen efter valgsejren.

Dele af oppositionen har i flere år anvendt voldelige metoder i forsøg på at destabilisere landet og vælte regeringen. 

>> LÆS OGSÅ: Stop regeringens støtte til Juan Guaidó og international terrorisme

Højreoppositionen har været splittet ved dette valg. Den selvudnævnte præsident Juan Guaidó, som tilhører Venezuelas voldelige opposition, har sammen med andre højrepolitikere anbefalet at boykotte valget, mens andre dele af oppositionen har ført valgkamp og som nævnt vundet mellem en fjerdedel og en tredjedel af pladserne i den lovgivende forsamling.

USA og EU afviser valget

Dem latinamerikanske TV-station TeleSur og netmediet Venezuelanalysis beretter, at lande over hele verden anerkender valget, og nogle lande ønsker PSUV og præsident Maduro til lykke med sejren. USA, EU og Canada har imidlertid afvist at anerkende valgresultatet.

USA's udenrigsminister Mike Pompeo skrev mandag på Twitter, at Maduro var i gang med at "stjæle Venezuelas demokratiske fremtid".

EU's udenrigspolitiske chef Josep Borrell siger i en erklæring, at situationen ikke "tillader EU at anerkende denne valgproces som troværdig, inkluderende og gennemsigtig og dets resultat som repræsentativ for det venezuelanske folks vilje".

1400 nationale og godt 200 internationale observatører fra 34 lande erklærer imidlertid, at valget har været helt i orden. Ifølge det cubanske nyhedsbureau Prensa Latina udtaler observatørerne, at de har kunnet arbejde i 'total frihed og uden nogen betingelser'. 

Lederen af en gruppe valgeksperter fra Latinamerika, Nicanor Moscoso, fastslår, at alle processer i valget har været helt tilfredsstillende.

Venezuelas statsanklager, Tarek William Saab, og landets forsvarsminister, Vladimiro Padrino Lopez, har begge udtrykt tilfredshed med forløbet af valget.

Lav stemmeprocent

Traditionelt har der været høj valgdeltagelse i Venezuela. Ved det forrige parlamentsvalg i 2015, hvor oppositionen vandt flertallet, stemte 74 procent af vælgerne.

Ved parlamentsvalget i 2010 var valgdeltagelsen 66 procent. Men i 2005 var valgdeltagelsen ved parlamentsvalget helt nede på 25 procent. Det valg blev boykottet af hele højreoppositionen. 

Der er foreløbig ingen detaljerede analyser af, hvorfor valgdeltagelsen blev så lav denne gang. Men den lave stemmeprocent skyldes ud over oppositionens opfordring til boykot også coronasituationen og det faktum, at omkring tre millioner venezuelanere har forladt landet på grund af de økonomiske vilkår.

Venezuelas Kommunistiske Parti har endnu ikke kommenteret valgresultatet, men på selve valgdagen advarede partiets formand om præsident Maduros tilnærmelse til højreoppositionen:

– Vi ser en ny forsoning i eliten mellem kredse i regeringen og oppositionen, lød det fra Oscar Figuera. 

Det kommunistiske parti og valgalliancen APR vil bruge sin indflydelse i Nationalforsamlingen til at kæmpe for en 'revolutionær vej ud af krisen', hvor storkapitalen skal beskattes og virksomheder nationaliseres for at sikre landets arbejdere en løn til at leve af og bønderne jord samt lån til at øge landbrugsproduktionen, som kommunisternes formand formulerer det.