Hvor mange mennesker skal udsættes for livsfare på store offentlige bygge- og anlægsarbejder, før staten tager et opgør med den latterlige udbudspolitik, som betyder, at prisen til hver en tid står over arbejdsforhold og samfundsinteresser?

I sidste uge kunne Fagbladet 3F fortælle om et skamfuldt jubilæum, da byggeriet af den nye Storstrømsbro rundede 100 sager om farligt arbejdsmiljø.

I alt har entreprenørerne på byggeriet ifølge fagbladet fået 103 alvorlige påbud fra Arbejdstilsynet.

Det er det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), der er hovedentreprenør på opførelsen af Storstrømsbroen. Oprindelig bestod konsortiet af tre firmaer, men to af firmaerne faldt fra, da det kom frem, at de var involveret i en stor korruptionssag i det italienske retssystem. I dag er kun den italienske entreprenør Itinera tilbage.

>> LÆS OGSÅ: Italiensk firma ude af broprojekt

SBJV har fyret flere udenlandske underentreprenører. Det drejer sig blandt andet om italienske CIPA og portugisiske CNBT, som begge er berygtede fra deres rolle i metrobyggeriet i København, hvor de har stået bag social dumping for i alt 60 millioner kroner.

Blandt sagerne, som har udløst strakspåbud, er historien om en bygningsarbejder, som stod i en 10 meter dyb grav, mens en jernplade på 650 kilo svævede over ham fra en kran, hvor krogene, der bærer jernpladens vægt, var monteret på en måde, hvor de kunne knække.

“Tabes jernpladen, vil der være betydelig fare for død eller amputering af legemsdele på personen i byggegruppen”, skriver Arbejdstilsynet ifølge Fagbladet 3F i deres kontrolrapport.

>> LÆS OGSÅ: I dag åbner metrolinjen Cityringen – her er bagsiden af medaljen

Ellers skaber smat, vand og dyb mudder farlige omgivelser for de ansatte på byggeriet. Et problem som ifølge Fagbladet 3F er opstået, fordi man har valgt at spare på dræn under veje og omkring bygninger og i øvrigt har droppet tagrender på de enorme produktionshaller, hvor broelementerne støbes.

Det er skændigt, at staten som bygherre den ene gang efter den anden sætter prisen over menneskers liv og førlighed.

Det danske samfund ville kunne blive rigere og bedre ved store offentlige bygge- og anlægsopgaver, hvis ikke man fra statens side konsekvent førte de offentlige kroner ud af landet og i armene på tvivlsomme Italienske firmaer, der den ene gang efter den anden viser sig ude af stand til at udføre arbejdet på en måde, som lever op til de danske standarder, som generationer af arbejdere har tilkæmpet sig.

Det er på tide at gøre op med rigide udbudsregler og sikre, at samfundsinteresser og arbejdsforhold vejer tungere end kroner og øre!